– Godt jeg ikke var træner for 15 år siden

DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 28. APRIL 2023.

”Jeg har givet os fri. Vi har haft fri både i går og i dag, og det er jo meget godt timet i forhold til sidste weekend. Det er meget typisk her i april og maj, at spillerne har brugt mange kræfter.”

Bo Svensson ler, da han taler om et af de privilegier, der er ved at være chefen for et Bundesliga-hold.

Men hvis Marcus Ingvartsen og holdkammeraterne i Mainz nogensinde skulle have en ekstra dag fri, er det meget passende et par døgn efter en sejr over Bayern München, der vakte opsigt ikke bare i Tyskland men verden over.

En bayersk 1-0-føring ved Sadio Mané blev til en Mainz-sejrsmarch i anden halvleg, hvor Mainz pillede de selvtillidsramte mestre fra hinanden med tre mål på 14 minutter.

Dermed er mesterskabschancen for alvor spillet over i Borussia Dortmunds favør, mens Mainz har en realistisk chance for at komme i Conference League ved enten at overhale Leverkusen eller ved at holde syvendepladsen i tilfælde af en pokaltitel til Leipzig eller Freiburg.

”Det var alt i alt en rigtig god weekend for os, for vores U/19-hold blev også tysk mester. Vi spillede mod Dortmund i finalen, hvor de jo har Mike Tullberg som cheftræner, og de rekrutterer jo spillere fra England og Frankrig, og satser virkelig på at være internationale i rekrutteringen. Der er vi så overhovedet ikke. Vi henter kun folk i en radius op til 90-100 kilometer fra Mainz,” siger Bo Svensson.

Tyskland i 2006

At nævne U/19-holdet i samme åndedræt som sejren over FC Bayern og danskerens tidligere cheftræner Thomas Tuchel falder mere naturligt for en dansk træner eller klubleder, end det gjorde for autoritære fodboldtrænere i den Bundesliga, Bo Svensson ankom til for 17 år siden.

Den ny FCK-cheftræner Ståle Solbakken ville bygge sit forsvar op om Michael Gravgaard og nyindkøbte Brede Hangeland, så Svensson fik lov at tage til Borussia Mönchengladbach for en relativt beskeden transfer på et par millioner kroner.

Og det Tyskland, der mødte Bo Svensson i og omkring traditionsklubben Borussia Mönchengladbach, var på mange måder det hierarkiske samfund og en dertilhørende fodboldverden, vi danskere forestiller os.

”Jeg kom til Gladbach en dag efter, at de havde tabt en kamp. Ja, jeg kom faktisk midt i analysen af den pågældende kamp, og måden man gik ind i det nederlag på og gav ansvaret til spillerne på, det var noget helt andet end det, jeg havde oplevet i Danmark. Analysen og kritikken var noget mere skyldbetonet. Der var nogen, der skulle stilles til ansvar,” siger Bo Svensson.

”På mange områder var Tyskland anderledes. Jeg var vant til, at stort set alle i Danmark havde det godt. I Tyskland var og er forskellene større. Man tror, at Tyskland og Danmark er meget ens, og at tyskere og danskere minder meget om hinanden, men på nogle områder er forskellene store, som det med de økonomiske og menneskelige skel i samfundet.”

Jürgen Klopp (øverst til venstre) og Bo Svensson (anden række, tredje fra venstre) i tiden i Mainz.

Klopp ringede

Det gik ikke godt i Gladbach.

Klubben udviklede sig ellers til lidt af en danskerkoloni i 2006/07, hvor Thomas Helveg, Kasper Bøgelund, Sebastian Sværd og Mikkel Thygesen spillede Bundesliga-fodbold, men det gav så få point på banen, at Bo Svensson i sommeren 2007, 18 måneder efter ankomsten, var klar til at droppe Tyskland.

”Jeg havde et rigtig godt tilbud om at komme tilbage til Danmark. Jeg havde ikke for alvor fundet mig til rette i Mönchengladbach, og her havde jeg en udvej, en retur til Danmark, hvor man kendte mine kvaliteter, og hvor alt ville være til at overskue. Men så fik jeg det her tilbud fra Mainz,” siger Bo Svensson om sommeren 2007, hvor FC Midtjylland blev meldt interesseret, uden at Svensson den dag vil sige, hvem der bød sig til.

”De var også rykket ned i 2. Bundesliga, som Gladbach var. Mainz havde Jürgen Klopp som træner, og han var overhovedet ikke lige så kendt, som han er i dag. Jeg ville en tur til Mainz for at høre, hvad ham Klopp ville, før jeg skrev under i Danmark. Og der blev jeg overbevist om, at det var det rette at vælge Mainz, jeg fik en treårig kontrakt, og siden er det gået slag i slag,” siger Bo Svensson.

Jürgen Klopp tog videre til Borussia Dortmund efter et år, Mohamed Zidan blev solgt til HSV, før Svensson havde spillet for sin nye klub, og de første to år døjede den danske stopper med det, der viste sig at være en delvist overrevet akillessene.

”Men Mainz passede til mig. Der var en anden, mere afslappet mentalitet. Det hele er ikke helt så fanatisk og ekstremt, som jeg havde oplevet i det første år i Mönchengladbach. Folk var mere omgængelige, Mainz er lidt mere livsnyderagtigt, byen ligger ned til Rhinen, og vi fandt os rigtig godt til rette. Klopp stoppede efter det første år, men så tog Thomas Tuchel jo over. Jeg blev fuldstændig fit efter min operation, jeg spillede meget, vi rykkede op, vi forlængede aftalen, og nu har jeg været her langt det meste af tiden siden 2007,” siger Bo Svensson.

Valgte Mainz igen

De tidligere trænere Klopp og Tuchel bliver Bo Svensson som oftest spurgt til, både når medier som Tipsbladet spørger, og når snakken går i fodboldverdenen.

Dortmund forsyner engelsk fodbold med trænere, mens Mainz altså har leveret to af de navne, Dortmund skød videre op på verdensscenen.

”Det er jo helt naturligt, at folk spørger til Klopp og Tuchel. Det ville være mærkeligt andet,” bemærker Bo Svensson.

Men der ligger ikke nogen større karriereplan eller et aktivt forsøg på at kopiere de store navne kendt fra Liverpool og Bayern München bag at spille og arbejde som træner i netop Mainz.

”Det med, at jeg ikke har været i ret mange klubber, det er ikke del af nogen større plan. Det er også en del af historien, at jeg ikke var klubbens største profil. De var glade for mig, jeg var glade for at spille der, men det var aldrig sådan, at det væltede ind med tilbud til mig. Så jeg skulle aldrig for alvor tage stilling til, om jeg ville blive i Mainz. Jeg var rigtig glad for at kunne spille i Bundesligaen,” siger Bo Svensson.

”Vi troede, at vi skulle tilbage til Danmark, efter jeg stoppede karrieren i 2014. Jeg havde tænkt, at jeg skulle beskæftige mig med noget andet end fodbold, jeg var faktisk ret sikker på, at det skulle være sådan. Men så dukker et til af de her Sliding Doors-øjeblikke op, hvor tilfældighedernes spil betyder, at man får en mulighed. Thomas Tuchel forlod Mainz, og så havde de udset sig Kasper Hjulmand som ny træner.”

Træt af fodboldmøllen

Igen troede Bo Svensson, han og familien skulle tilbage til Danmark, da karrieren var slut i 2014. Og hvor det i 2007 var Jürgen Klopps ideer og energi, der kom på tværs, var det i 2014 Mainz' satsning på FC Nordsjællands mestertræner Kasper Hjulmand.

”Især i mit sidste år var jeg slidt mentalt og fysisk af fodbold. Jeg havde levet i den samme trummerum i 15 år, og det var den samme del af min personlighed, der hele tiden kom til udtryk. Det med at præstere og hele tiden have fokus på det. Det var en stor del af mig, men jeg var lidt færdig med det. Jeg var faktisk klar til at sige farvel til fodbold. Jeg havde brug for at udforske og bruge andre dele af det, der ligger i min personlighed,” siger Bo Svensson.

”Klubben syntes, at det ville være perfekt med mig som bindeled mellem truppen og Hjulmand. Og så tænkte jeg, at det var den perfekte mulighed til at se trænerjobbet an, og om det var noget for mig, før jeg lukkede døren, rejste hjem og ikke skulle være i fodboldverdenen længere.”

”Det var perfekt for mig. Jeg havde ikke ansvar for noget i begyndelsen, jeg kunne kigge Kasper over skulderen og lære. Det var den perfekte mulighed for at finde ud af, hvad jeg gerne ville,” siger Bo Svensson.

”Jeg besluttede mig for at blive på få dage. Det var det klassiske med at lytte til mavefornemmelsen, og til hvad jeg i bund og grund havde lyst til. Det var det samme, jeg gjorde i 2007, da jeg havde tilbuddet om at komme hjem til Danmark, og det egentlig var det oplagte valg. Der valgte jeg også at lytte til min mavefornemmelse, og det endte jo med at betyde enormt meget, præcis som da jeg i 2014 vælger ikke at stoppe fuldstændig med fodbold, som jeg ellers havde lagt op til,” siger Bo Svensson.

Ny glæde ved fodbold

Kasper Hjulmand blev fyret ni måneder efter offentliggørelsen af, at han skulle være cheftræner i Mainz, med et 2-4-nederlag til Thomas Tuchels Dortmund som endestation.

Men Bo Svensson havde fået smag for trænerlivet.

Han har siden været træner for U/17 og U/19-holdene i Mainz, han har haft Maurits Kjærgaard på Red Bull Salzburgs andethold i FC Liefering i Østrig, og var den udvalgte, da direktør Christian Heidel og sportsdirektør Martin Schmidt vendte tilbage til Mainz i kæmpe krise i 2020/21.

Det var heller ikke planlagt, men trænerrollen har vist sig at indeholde så meget mere, end det spillerliv, Svensson var træt af i slutningen af karrieren som forsvarsspiller.

”Selv om jeg er blevet i fodboldverdenen, er det nogle helt andre opgaver og sider af mig selv, jeg skal bruge og udfordre, end da jeg var spiller. Det er enormt interessant, og i sidste ende også forklaringen på, at jeg blev hængende i fodboldverdenen. Som spiller er man i høj grad vendt indad og præstationen, hvor man skal gøre tingene ordentligt til træning, være bedre end direkte modspiller og præstere i kampene. Så går man hjem bagefter, og så er det egentlig det,” siger Bo Svensson.

Bo Svensson i aktion for FC København.

”Det er fantastisk at vinde over Bayern München, men den følelse varer ikke ved. Det er dejlige højdepunkter, men det, der gør mig meget glad for at gå på arbejde, er de ekstremt mange facetter og den lange opgavebeskrivelse, der er i mit job,” siger Bo Svensson.

”Jeg skal stille holdet, jeg skal finde ud af, om vi skal spille med lange bolde i en kamp, og hvordan vi håndterer vores dødbolde. Men det er ikke mindst det væld af andre opgaver, der tvinger mig til at blive dygtigere og til at udfordre mig selv, der gør trænerjobbet så megainteressant. Mit velvære, min viden om mig selv og min forståelse af andre er blevet meget stærkere, efter jeg blev træner,”

At involvere andre

Og her bliver bagagen fra Danmark vigtig, selvom Bo Svenssons seneste Superliga-kamp ligger tilbage til 4. december 2005 mod Viborg FF.

For det at engagere sig i, hvordan alle har det og klarer sig i en fodboldklub, og at arbejde efter et fælles mål, står i højere kurs i dag, end dengang Bo Svensson forlod Superligaen, og det er efter Svenssons mening noget af forklaringen på, at han og adskillige andre danskere med eller uden en karriere som topspillere nu klarer sig godt i spidsen for udenlandske klubber.

”Jeg tror, det er godt, at jeg ikke var træner for 15 år siden. Jeg tror også, der er en grund til, at danske trænere kommer til udlandet i øjeblikket, og det er netop på grund af kvaliteter, der passer godt ind i det, som man i moderne fodbold er begyndt at få øjnene op for,” siger Bo Svensson.

”Vi står for en mere moderne form for ledelse, en mere empatisk tilgang, hvor der ikke er så meget kæft, trit og retning, end der eksempelvis var, da jeg kom til Tyskland i 2006. Vi er vant til flade hierarkier i Danmark. Dermed ikke sagt, at hierarkierne nødvendigvis skal være flade i topfodbold, men det giver noget at have evnen til at møde mennesker, hvor de er.”

”Tidligere havde det været svært at komme til udlandet med en dansk tilgang, uden at det var blevet set som blødt og svagt. Selvfølgelig er der stadig stærke personligheder i fodboldverdenen, og når det er nødvendigt, skal man kunne vise, hvem der er leder. Men jeg ser det absolut som en fordel, at jeg har den ballast med, jeg har som dansker,” siger Bo Svensson.

Kom de unge i møde

Det skal ikke forstås sådan, at startopstillinger afgøres i plenum, eller alt diskuteres i en rundkreds efter træning.

Bo Svensson bestemmer på vegne af klubben, men med nye generationer af spillere og moderne samfund i hastig udvikling er tidligere tiders tilknappede tyske cheftræner med svaret på alt ikke længere den oplagte eller eneste vej frem.

”Jeg indrømmer mine fejl til spillerne. Dem begår jeg naturligvis også. Det havde ikke været muligt for 15 år siden. Jeg siger til vores spillerråd, at de skal byde ind med deres mening og holdning. Mainz er ikke kun mit projekt, det er også deres, og jeg vil meget gerne have dem involveret, og jeg tror på, at det over tid gør tingene bedre i klubben. Så er det mig, der bestemmer i sidste ende, og det er spillerne også klar over,” siger Bo Svensson.

”Det er sjovt at opleve forskellene i kultur. Når vi har spillere fra Holland og Skandinavien, og jeg spørger i plenum, om vi kan gøre noget anderledes og bedre, sidder tyskerne ofte stadig og er lidt tilbageholdne. Der rækker hollænderne og danskerne hånden op med det samme og siger, hvis noget efter deres mening har været for dårligt, og at jeg som cheftræner næste gang skal have en bedre plan klar. Så skutter tyskerne sig og bliver lidt ængstelige for, at jeg nu bliver kritiseret direkte, selvom det jo præcis er den respons, jeg gerne vil have fra spillerne,” siger Bo Svensson.

Siden babylonierne, egypterne og grækerne for tusinder af år siden begyndte at nedfælde historien på skrift, har ældre generationer konsekvent taget sig til hovedet, når yngre mennesker frisk fra barndommen og de tidlige ungdomsår begyndte at gøre sig bemærket.

Samfundets og civilisationens undergang bliver forudset op til flere gange per generation, og det gælder selvfølgelig også i fodbold.

Mainz-træneren forsøger i stedet at forstå dem, der er både 15, 20 og 25 år yngre end han selv. Ikke at det altid er ligetil, men det er noget af det, en træner skal være i stand til.

”Jeg tror, det er meget normalt, at vi som mennesker sammenligner os med de yngre generationer, når vi bliver lidt ældre. Så sidder sådan nogle som du og jeg (årgang 1979 og 1981) og er nostalgiske, og mener, at vi var meget mere hårdføre og kunne mere end de unge mennesker nutildags,” siger Bo Svensson.

”Men altså. Er det dem, der skal tilpasse sig vores måde at se verden på? Eller er det os, der skal komme dem i møde og forstå deres syn på livet? Jeg mener, at de unge mennesker på en lang række punkter generelt er dygtigere til en masse ting, end vi var i den alder. De er for eksempel langt mere visuelle, end vi var. De er enormt gode til at afkode en video med et eksempel på, hvordan jeg gerne vil have dem til at agere i en bestemt situation i en kamp, end hvis jeg finder en powerpoint-præsentation frem,” siger Bo Svensson.

Danskernes fremmarch

For ti år siden tog det ikke længe at lave oversigten over danske cheftrænere på topniveau.

Nu er der flere trænere ude, gode chancer for, at flere slutter sig til selskabet de kommende sæsoner, og det håber, Bo Svensson varer ved.

”Der er jo nogen, der skal være de første,” siger Bo Svensson.

”For nogle år siden var det store fokus islandske spillere. Det er både i fodbold, hvor man i Europa interesserede sig for, hvordan et land med 350.000 indbyggere kun klare sig så godt, og det er også i håndbold, hvor en masse islændinge gør det godt i Tyskland. Så når de første klarede sig godt, kommer der automatisk flere islandske spillere derefter. Jeg er ikke i tvivl om, at noget lignende er sket for danske trænere og interessen for dansk fodbold.”

”Men jeg tror absolut også, at det har noget at gøre med, at de kompetencer, vi bringer med som danskere, nok passer bedre ind i fodboldverdenen i dag. Også på højeste plan er man begyndt at få øjnene op for, at man arbejder med hele mennesker, hvor det ikke kun handler om præstationer og optimering af det sportslige, men at man har brug for en holistisk tilgang med et blik for hele mennesket. Der tror jeg, vi med vores kultur i Danmark har nogle kompetencer til at være gode ledere, og at verden har fået øjnene op for det.”

Man kunne også forestille sig, at Thomas Frank havde haft svært ved at arbejde efter de principper, du der nævner, i engelsk fodbold for 20 år siden, kunne man ikke?

”Jo, der havde vejen frem for ham nok været rimelig svær. Jeg tror, tiderne har ændret sig, og at de passer godt til de tanker og de mennesketyper, vi har i Danmark. Og forhåbentlig det ved med at være på den måde.”