Stor triumf: Leverkusen leger sig til mesterskabet

Leverkusen vandt 5-0 hjemme over Werder Bremen og er tysk mester fem runder før tid.



Bayern Münchens dominans i Bundesligaen er brudt.

Søndag aften vandt Bayer Leverkusen klubbens første mesterskab, da den første matchbold hjemme mod Werder Bremen blev udnyttet. Leverkusen sejrede sikkert med 5-0.

Det er første gang i 12 år, at en anden klub end Bayern München får lov til at løfte det flade mesterskabstrofæ “Die Meisterschale”.

Leverkusen har ikke bare fedtet sig over målstregen. Klubben er fortsat ubesejret i sæsonen – også i pokalturneringen og Europa League – og mesterskabet er kommet i hus med hele fem spillerunder tilbage.

Xabi Alonsos mandskab har gennem hele sæsonen spillet offensivt og underholdende samt haft den nødvendige koldblodighed i begge felter.

Med mesterskabet kan klubbens fans endelig få gjort op med et øgenavn 22 år efter et fodboldtraume.

I 2002 var klubben på vej mod mesterskabet og var samtidig i pokalfinalen og Champions League-finalen, men i løbet af 11 dage smuldrede alle tre titler ud af hænderne på Leverkusen, der blev døbt “Neverkusen”. Fire af spillerne fulgte op ved at tabe VM-finalen med Tyskland halvanden måned senere.

Selv om Leverkusens mesterskab næppe kunne bringes i fare denne gang uanset søndagens resultat, bar kampen mod Werder Bremen præg af nerver.

Leverkusens spillere balancerede på grænsen mellem tændt og overtændt, og det var flere beslutninger påvirket af i kampens indledning.

Hjemmeholdets spillere fik dog lidt mere ro på efter en forløsende scoring midt i første halvleg.

Efter et længere VAR-tjek blev Leverkusen tildelt et straffespark, og det omsatte Victor Boniface, selv om målmanden hoppede til den rigtige side.

Leverkusen pressede på for at få punkteret kampen og sat endnu mere gang i festen på de fyldte tribuner, og efter en time eksplodere stadion så.

Hardhitteren Granit Xhaka viste, at han sparker lige så hårdt, som han tackler. Schweizeren stod uden for feltet, da han drejede bolden hårdt i nettet. Ifølge Bundesligaen blev afslutningen sendt afsted med 107 kilometer i timen 25 meter fra mål.

Bagefter øgede den 20-årige tyske landsholdsspiller Florian Wirtz til 3-0 med et knækskud, imens mesterskabsfejringen allerede var i gang på tribunerne.

Ti minutter før tid trak en masse fans ned til sponsorbanderne, så de kunne gøre klar til en baneinvasion ved slutfløjt. Kort efter scorede Florian Wirtz til 4-0, og så begyndte de første fans at løbe på banen, men både vagter og spillere hjalp med at få dem hurtigt ud igen.

De løb på banen igen inden slutfløjt, fordi Wirtz fuldbyrdede sit hattrick med målet til 5-0. Dommeren fløjtede kampen af, inden spillet blev sat i gang igen.

På Leverkusens guldhold finder man den tidligere superligamålmand Lukas Hradecky, mens den danske fodboldtænker Keld Bordinggaard er ansat som træneransvarlig i klubben, der har medicinalgiganten Bayer i ryggen.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Spændende melding

Zorniger fremhæver transfervindue

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Transferbombe på vej

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brasilien – Japan

Holland – Marokko

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Tyskland – Paraguay

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden