Der er nok at se til i øjeblikket, hvis man som Oscar Højlund er Bundesliga-spiller.
Danskerens klub, Eintracht Frankfurt, har brugt de seneste uger på at sikre sig, at de står knivskarpt til sæsonstarten søndag mod Engers i den tyske pokalturnering.
Derfor har der også været fuld smæk på. Da Tipsbladet taler med Oscar Højlund, er klokken cirka 20.00, og han er lige kommet hjem efter en lang dag med træning og fanarrangement i Eintracht Frankfurt.
Men han føler sig efterhånden også godt klar til sæsonen, der venter lige rundt om hjørnet.
– Jeg føler mig i god form og ser frem til den nye sæson, siger Oscar Højlund til Tipsbladet.
Missede næsten flyet
Og så lad os lige spole tiden godt og vel 13 måneder tilbage til sommeren 2024.
For det var i juli sidste år, at Oscar Højlund foretog skiftet fra FC København til Eintracht Frankfurt i en millionhandel. Et skifte, der kom efter svære overvejelser.
– Man bliver selvfølgelig glad, når man hører om interessen. Det var et stort skulderklap, men samtidig var jeg utrolig glad for at være i FC København, så det var en svær situation. FCK er også et godt springbræt til at komme videre og en virkelig stor klub og et virkelig flot udstillingsvindue.
– Det var en svær beslutning. Jeg nød min tid i FCK, men det gik sin gang, og jeg endte i Frankfurt. Det er jeg utrolig glad for, siger Oscar Højlund.

Turen til Frankfurt var dog ikke helt problemfri.
– Da vi skulle flyve til Frankfurt, var vi lige ved ikke at nå flyet fra København, fordi min far lige skulle ind på McDonald’s og have en kop kaffe. Men sådan er det. Vi nåede det heldigvis, så det gik. Vi var lidt stressede.
– Vi endte heldigvis ikke med at løbe, men vi skulle satanedme gå stærkt, griner han.
Successæson
Alt gik som bekendt i orden, og Oscar Højlunds skifte gik uden problemer igennem. Trods en svær start med en brækket fod endte sæsonen også både som en personlig og holdmæssig succes.
Danskeren spillede 22 kampe, blev stærkere og vænnede sig til at bo og leve alene i et helt nyt land. Samtidig sluttede Eintracht Frankfurt som nummer tre i Bundesligaen, og dermed tog klubben bronzemedaljer og en plads i Champions League.
Hvad er så det næste mål for den ugne midtbaneprofil?
– Mit personlige mål er, at jeg bider mig mere fast i startopstillingen, men mit fokus er ligesom at tage en dag ad gangen og arbejde stenhamrende hårdt og yde 100 procent, og så må vi se, hvad det ender med, siger Højlund.
Den næste leder?
I Tyskland er der store forventninger. I hvert fald fra den tidligere professionelle fodboldspiller og tv-ekspert Sebastian Kneißl, der foråret udpegede Højlund som “den næste leder” i Frankfurt.
– Det er jo dejlige ord at høre. Jeg tror bare, at jeg er mig selv. Jeg kan godt lide at hjælpe til og danne et godt miljø omkring mig ved at være glad og møde op hver dag. Jeg er taknemmelig for de ord, siger Højlund og sætter ord på sit lederskab:
– Hvis vi tager det uden for banen, føler jeg, at jeg snakker godt med alle og alle nationaliteter. Jeg kommer godt ud af det med de fleste. På banen har jeg også altid været verbal og kunnet lide at være det og hjælpe holdkammeraterne og holdet. Så det ligger naturligt for mig. Om det er over for en 30-årig tysk spiller eller en ungdomsspiller, er ligegyldigt for mig. Jeg vil gøre det bedste for holdet.
Og den kommunikation kan sagtens være på tysk – til en vis grad.
– Ich sprechen sehr gut deutsch, griner Oscar Højlund.
Den 20-årige dansker har kontrakt med Eintracht Frankfurt indtil sommeren 2029. Han står noteret for 22 kampe og et mål for klubben – næste kamp kan han få søndag i sæsonpremieren mod Engers i DFB Pokal.
Husk at du kan høre den nye podcast Transferguru med Farzam Abolhosseini hos Podimo.

LIVE
VM-LIVE: Surt show
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
OPTAKT
Brasilien – Japan
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
OPTAKT
Holland – Marokko
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
TRANSFER
Spændende melding
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
MEDIE