Tysk forbund vil trække Fifa i retten

Trusler om sportslige sanktioner ved brug af One Love-anførerbindet får Tyskland til at gå i offensiven.



Tyskland er et af de i alt syv lande, der har fået nej til at bære One Love-anførerbindet ved VM i Qatar, men tyskerne har ikke givet op.

Det Tyske Fodboldforbund (DFB) overvejer således at få sagen prøvet hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Det skriver det tyske medie Bild, der har fået sagen bekræftet af Steffen Simon, der er mediedirektør i DFB.

Tyskerne mener, at Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) trusler om sportslige sanktioner ved brug af anførerbindet er helt ude proportioner.

– Fifa har forbudt os at vise et symbol for diversitet og menneskerettigheder. Det har Fifa kombineret med massive trusler om sportslige sanktioner uden at specificere, hvilke trusler der er tale om.

– DFB undersøger, om det er lovligt, siger Steffen Simon til Bild.

Hvis det tyske forbund vælger at gå videre til CAS, forventer man, at domstolen vil undersøge sagen i sin såkaldte ad hoc-division, som skal komme med en afgørelse inden 48 timer.

Tyskerne kan dermed ikke regne med, at anfører Manuel Neuer kommer til at spille med One Love-anførerbindet mod Japan onsdag aften. Men måske kan han få lov mod Spanien i kamp nummer to.

En eventuel dom fra CAS vil gælde under VM, men skal derefter behandles igen. Eventuelle ændringer i dommen vil dog ikke få konsekvenser, hvis Tyskland eksempelvis skulle gå hele vejen og tage VM-trofæet, skriver Bild.

Forbuddet har ifølge Tysklands landstræner, Hansi Flick, chokeret og skuffet spillerne på landsholdet.

– Det er en skam, at man ikke længere kan stå op for menneskerettigheder, siger Hansi Flick ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Særligt det, at Fifa ikke var klar i mælet om de potentielle sanktioner, har irriteret Hansi Flick. Hvis han vidste, at der var tale om et gult kort, så havde han bare skiftet anfører til de forskellige kampe, siger han.

– Så havde Joshua Kimmich været anfører i den anden kamp og Thomas Müller i den tredje. Det havde ikke været noget problem, siger Flick.

Danmark var blandt de syv nationer, der havde tænkt sig at gøre brug af One Love-anførerbindet, men forbuddet betød, at anfører Simon Kjær ikke bar bindet i Danmarks første VM-kamp mod Tunesien tirsdag.

I stedet bar han et Fifa-anførerbind med skriften “No Discrimination”.

/ritzau/





‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’




LIVE

TransferLIVE: Bech afslører – har fået flere penge

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen

‘Det er noget afsindigt rod’

Her kan du se Arsenal mod Manchester City

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden



LIVE

Superliga-LIVE: Direkte i startopstillingen!

Historisk FCK-krise: Bør jeg ikke udtale mig om

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

Superliga-transferrekord kan blive endnu vildere

TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer

Lyngby BK – FC Midtjylland



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald

Brøndby IF – Sønderjyske

Randers FC – FC København

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Tidligere FCK-talent Tristan Panduro får debut

Sportschef revser dansker efter klubskifte

OB køber angriberen Alexander Ahl-Holmström

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd

Diant Ramajs FCK-skifte forsinket

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Transfer på vej – Brøndby sparer millioner

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Dominik Kotarski-handel stødt på udfordringer

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’

‘Han kan tage store skridt i Brøndby’

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

OB – AC Horsens

Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!