Det vil være et mirakel, hvis FC København slår Bayern München i Parken tirsdag aften, men den tyske megaklub kan godt tabe i nationalarenaen.
Det har de nemlig gjort før.
Til den fortælling knytter sig historien om et af de mest ikoniske mål, der nogensinde er blevet scoret af en dansk spiller i Champions League.
Det er den 16. september 1998, og Brøndby IF møder Bayern München i Parken. De blå-gule er selvsagt enorme underdogs, men i slutminutterne står det alligevel 1-1. Og det er her, miraklet indtræffer.
Med et fantastisk langskud formår Allan Ravn at overliste Oliver Kahn i Bayern-målet, og via indersiden af stolpen sikrer Brøndby-profilen de blå-gule en sensationel sejr foran 30.000 tilskuere – du kan se målet i videoen i toppen af artiklen.
For få uger siden var der 25 års jubilæum for miraklet i Parken, og meget vand er løbet gennem åen i det kvarte århundrede, der er gået, men målet mod Bayern München klæber sig stadig til Allan Ravn, der næste år fylder 50.
Det fortæller den tidligere Brøndby-helt i et interview med Tipsbladet.
– Sandheden er, at der ikke er gået en eneste uge de sidste 25 år, hvor jeg ikke er blevet konfronteret med det mål. Enten møder jeg én, som var på stadion, elller som kender én, der var. Det sker også, når en telefonsælger ringer for at sælge mig et eller andet abonnement. Så fortæller vedkommende måske, at hans onkel var i Parken den aften.
– Det er lige før, jeg tror, at jeg har mødt samtlige tilskuere, som var i Parken til kampen. Det er utrolig hyggeligt, og jeg vil sige – uden at det skal blive for højtravende – at målet har ændret mit liv. Det var ikke livsændrende for mig i momentet eller dagen efter, men det har det været på den lange bane, fordi målet på en eller anden måde er blevet fortællingen om, at alt kan lade sig gøre.
– Det var det største øjeblik i min karriere at score det mål, men den helt store oplevelse er først kommet på bagkant, fordi jeg så ofte er blevet mindet om det splitsekund for nu 25 år siden, siger Allan Ravn.
Allan Ravn spillede 235 kampe for Brøndby IF, og han var firmaets mand. Ravn var central midtbanespiller, og han holdt af at tackle, løbe og uddele skulderskub. I sin Superliga-debut fik han rødt kort, og først to år efter debuten scorede han sit første mål for Brøndby.
Det stod altså ikke skrevet i hverken sol, måne eller stjerner, at det var Allan Ravn, der var afsender på det magiske spark, som overrumplede Oliver Kahn.
– Jeg kan godt her 25 år senere afsløre, at det ikke var alle sekvenser i det spark, som helt blev udført, som jeg havde forestillet mig det. Hvis man kigger godt efter, kan man også se, at jeg er fuldstændig udkørt og træt, da jeg sparker til bolden. Jeg vælter jo også omkuld i samme øjeblik. Nej, jeg var bestemt ikke uheldig, det vil jeg gerne indrømme, siger Ravn og tilføjer:
– Et paradoks i fortællingen er jo også, at det slet ikke var min opgave at lave mål. Hvis der var noget, jeg ikke var, så var det ansat til at lave mål. Derfor er det jo helt vildt, at det i dag er et mål, folk forbinder mig med. For jeg var godt nok ikke særlig målfarlig.
Skideballe fra Ebbe Skovdahl og 80.000 på kontoen
Hvis Allan Ravn følte sig højt på strå i dagene efter pletskuddet i Parken, er der ikke så meget at sige til det. Da han vågnede torsdag den 17. september, kunne han se sig selv på forsiden af alle danske sportaviser. Derfor var Ravn også godt kørende, da han mødte på arbejde i Brøndby IF den følgende dag.
Men så stødte han på cheftræner Ebbe Skovdahl.
– Jeg følte mig relativt godt tilpas den dag, det gjorde jeg da, men så blev jeg kaldt ind på Ebbes kontor, og han gav mig intet mindre end en god, gammeldags skideballe. I forbindelse med deres mål begik jeg et unødvendigt frispark, og det var han stadig sur over. Så det var med de ord, han sendte mig ud på træningsbanen den dag.
Én, der til gengæld ikke gav Allan Ravn en skideballe, var Brøndby-profilens bankrådgiver. Målet mod Bayern München var nemlig også en halvgod forretning for Ravn og hans holdkammerater.
– Vi fik en bonus for sejren, og den var stor, fordi der jo ikke var nogen, der regnede med, at vi ville vinde en eneste kamp i Champions League. Jeg mener, at hver spiller fik 80.000 kroner, og det var jo rigtig mange penge tilbage i 1998, siger han.
Allan Ravns mål mod Bayern München kan ses i toppen af denne artikel, og så kan det graves frem på YouTube, hvor det lige nu har 76.000 visninger. Ravn lægger ikke skjul på, at han selv har noteret sig for en del af de 76.000.
– Optagelserne på YouTube er jo lidt grynede, men jeg kan da godt afsløre, at jeg af og til lige er forbi for at gense målet, siger Allan Ravn, der i dag er medejer af virksomheden CPH Sport Capital, om eventyret i Parken.
Tirsdag klokken 21.00 er det FC København, der skal forsøge at skrive et eventyr magen til det, Allan Ravn skrev på det samme stadion for 25 år siden.
EKSKLUSIVT Voldsomme forskelle – her er Table of Justice
Klar tale: Han bør fyres nu
NYHEDER
Rystede eksperter slår alarm om Larsson
INTERVIEW
– Mikael Uhre sagde, jeg ville elske København
NYHEDER
Vilde Cooper-spekulationer: Nu svarer Brøndby
Hylder dansker: Det har man ikke set i lang tid
Bred enighed i studiet: Jacob Neestrup er færdig
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sportsdirektør flytter til København
NYHEDER Dommerekspert: ‘Ufattelig beslutning’ i Parken
Avis om Jonas Winds fremtid: ‘Det er helt sikkert’
AVIS
Kan ryge 9 millioner ned i løn
NYHEDER
Drømmer om at blive landstræner for Danmark
INTERVIEW
Riemer deler godt nyt om dansk stjerne
TOPNYHED Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer
TOPNYHED
Forlod FCK i vinter – nu kan han få Brøndby-debut
TIPSBLADETS DOM
Han ville være guf for større Superliga-klubber
Alexander Lind blæst bagover
NYHEDER
‘Har Brøndby solgt sin sjæl?’
INTERVIEW
Dansker drillet af Mourinho
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
Ekspert i chok: Jordan Larsson rødglødende
INTERVIEW
– Glem 4-4-4-4-0
EKSKLUSIVT
– Har FCK eller Brøndby smidt dig et kald?
TIPSBLADET SPECIAL
Transfers: ‘Ham sælger Brøndby for over 100 mio.’
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens hold i Superligaen – 24. runde
NYHEDER
Schmeichel afslører sin løn i Brøndby
TIPSBLADETS DOM
Undskyld mig – 20 millioner ligner mange penge
NYHEDER
Høje bølger til Brøndby-træning: ‘Du dramatiserer’
Vender han retur? Lasse Schöne åben
Makedonsk legende stikker til Danmark inden brag
AVIS
FC Københavns søsterklub i “overraskende transfer”
HELT VILDT
Josip Radošević på samtlige forsider
FANKLUBBEN ‘Han har været en stærk signing for AGF’
INTERVIEW
Stiktosset – her er Delaneys svar
TOPNYHED
Rasmus Højlund revser konkurrent
NYHEDER
– Presset er på Danmark!
Vild start: Han er deres Rasmus Højlund
Advarer AGF: Nu kommer vi buldrende
TIPSBLADETS DOM
Gratis om lidt – Superliga-klubber MÅ lure på ham!
TOPNYHED
Viser målform før vigtig landskamp
EKSKLUSIVT
Superliga-boss: ‘Var i dialog med norsk storklub’
‘Det dårligste, jeg nogensinde har set fra FCK’
BIZART
Kun to har gjort det dårligere
INTERVIEW
– Ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke var ramt
DAGENS SPILFORSLAG
Mål i spansk mandagskamp
Perfekt opvarmning til landskampene for Nartey
FC Midtjylland misser gylden chance
INTERVIEW
– Det skal gøre pisseondt på os alle sammen
FC København-krisen fortsætter
TIPSBLADETS DOM
Krisen er blevet til en katastrofe?
Tumult inden AGF-BIF: Politiet massivt til stede
HELT VILDT
Delaney kalder “skandale” – ikke sket i 14 år
Sådan starter Brøndby og AGF i stort brag
Barcelona tager smal sejr