Er Real og Liverpool ‘bedre’ end City og PSG?

Dette er en leder fra Tipsbladets trykte udgave fredag 27. maj 2022

Real Madrid og Liverpool.

Det bliver ikke mere Champions League- og mesterholdsagtigt, vel?

Real Madrid vandt de første fem udgaver af Mesterholdenes Turnering fra 1956 til 1960, og nu kan man vinde den 14. titel i turneringen, ikke at førstepladsen på den rangliste er i fare.

Finalemodstanderen Liverpool er nu godt med takket være seks titler, en mere end Manchester United og Chelsea har vundet til sammen.

Real vippede, til stor begejstring for de fleste, Manchester City ud i en dramatisk semifinale.

Det var for mange en bekræftelse af, at Citys milliarder fra Abu Dhabi stadig ikke er nok til at matche Reals historie og kultur, hvilket var rigtigt nok.

Så glemmer vi rekordkøbet Jack Grealishs store chance og at Real Madrid ikke er langt efter City i konkurrencen om at brænde milliarder af på førsteholdet.

Liverpool og Real Madrids ejere og pengemænd fører ikke krig mod civile og er ikke statsoverhoveder i et undertrykkende diktatur.

De har heller ikke sprængt alle lønrammer og manges fornemmelse for anstændighed og rimelighed, som Manchester City og Paris Saint-Germain har gjort inden for et par uger for Erling Haaland og Kylian Mbappé, to spillere der meget vel kan finde en håndfuld Ballon d’Or-titler de kommende ti år.

Men det er som om, vi alle har glemt, hvad bosserne i Real Madrid og Liverpool, to klubber med til sammen 19 titler i Mesterholdenes Turnering og Champions League, forsøgte sidste år.

De er faktisk ikke holdt op endnu.

Real Madrids præsident Florentino Pérez drømmer stadig om at indføre Super League.

Real Madrid og klubbens præsident Florentino Pérez fører lige nu sag ved EU-domstolen, hvor man vil have rettens ord for, at UEFA ikke måtte bremse Super League.
Og Liverpool? Selvom hovedaktionær John Henry i noget, der lignede en gidselvideo, undsagde deltagelsen i Super League, er Liverpool faktisk stadig med juridisk og har sit logo inde på TheSuperLeague.com. (tjek selv)

Forklaringen på logoets tilstedeværelse er tilsyneladende, at de 12 deltagere har underskrevet et bindende dokument, uden jeg helt kan se, hvordan det skulle gøre tingene ret meget bedre.

Super League bliver næppe til noget trods retssagen og truslerne fra Real Madrid, FC Barcelona og Juventus. Det bliver i hvert fald ikke i det navn.

Men principperne i turneringen er allerede ved at blive indført, og det er af fordøren med UEFA’s accept.

Både Real Madrid og Liverpool kom i årets turnering uden at vinde deres nationale liga for et år siden. Så meget for mesterhold.

Men i fremtiden behøver de måske end ikke ende i Top 4 for at kvalificere sig til næste års Champions League.

Fra 2024 bliver Champions League udvidet markant med et stort ligaspil i stedet for puljer, man går fra 32 til 36 hold, og to af pladserne skal efter planen gå til klubber, der ikke kvalificerede sig via deres hjemlige liga.

Der er gang i et stort slagsmål om reglerne, og måske lykkes det til sidst ligaerne at slå de ekstra ‘arvepladser’ ihjel, da de nærmest uanset udformningen vil gå til de største klubber og tage luft ud af ligaerne.

Liverpool-ejer John Henry gjorde sig upopulær blandt dele af klubbens fans med tilslutningen til Super League i 2021.

Men filosofien bag er den samme; de største klubber i verden skal være med i turneringen, også hvis de lige dummer sig en enkelt sæson, som Liverpool var så tæt på for et år siden i Premier League.

Spillerne er udmattede. Trænerne er bekymrede for, hvordan spillerne skal holde til endnu flere kampe, og hvordan de skal vinde kampene og beholde deres job.
Gad vide om Florentino Pérez og John Henry overhovedet selv gider se flere kampe?

Der er et tomt, sjælløst mørke bag det her drive efter flere kampe, og bag de to finalister og deres bagmænd.

Og UEFA som fodbolds forsvarer tror jeg ikke helt på, når man gladelig gav årets Champions League-finale til Rusland og overvejede at sende hele EM sidste år til landet, selvom landets regime i årtier har fængslet, forgiftet og myrdet rivaler, før man for alvor kastede sig over naboen Ukraine.

Og det UEFA, som ligger i ske med Qatar repræsenteret ved PSG’s præsident Nasser Al-Khelaïfi.

Real Madrid og Liverpool har nogle af de dybeste rødder i fodboldhistorien, og det er nok derfor, jeg er lige så bekymret for, hvad deres chefer kan få igennem, som PSG og Manchester Citys kan. I de to naturressource-giganter er målsætningerne og faren ved dem om ikke andet ude i det fri – i Real Madrid og Liverpool er de vævet sammen med årtiers storhed og dermed sværere at slå tilbage imod.