– Det vil være en lidt af fiasko for PSG og Mbappé

Kylian Mbappé skal spille PSG forbi Real Madrid og hele vejen til Champions League-pokalen, hvis han skal huskes som en legende i den franske hovedstad. Det mener en lokal iagttager.



Bragt første gang i Tipsbladet fredag den 11. februar.

I første omgang var Kylian Mbappé kun den næststørste Paris Saint-Germain-handel dengang i sommeren 2017.

Det var jo købet af Neymar for 222 millioner euro (1,65 milliarder kroner) i FC Barcelona, der smadrede magtstrukturen i europæisk fodbold, men Mbappé var nu også en bemærkelsesværdig transfer. For teenageren havde sæsonen forinden etableret sig som verdens måske mest interessante talent, da Monaco nåede Champions League-semifinalen, og han kostede da også PSG 180 millioner euro (1,4 milliarder kroner). Og i dag er han lederen af sit hold.

”Han tog noget tid om at tilpasse sig, men han har udviklet sig til at være PSG’s mest indflydelsesrige og stabile profil over de sidste par år. Det har været fascinerende at se ændringerne på og uden for banen. Han er en mere komplet spiller, men han har også fået et ego, som man ville forvente hos en af de bedste spillere i verden. Han har et image som værende meget ydmyg og politisk korrekt, men han er også i stand til at miste besindelsen som alle andre,” siger Jonathan Johnson, der bor i Paris og er reporter for CBS Sports.

Johnson har en teori om, at Mbappé kunne finde på at blive i Paris et par år endnu. Fordi der stadig er trofæer at vinde med PSG, og fordi OL i 2024 kunne være den perfekte afsked med fødebyen. Men journalisten ved også godt, at angriberen med stor sandsynlighed kan rejse denne sommer, hvor kontrakten udløber.

”Det vil være et hårdt slag for de qatarske ejere, hvis han ikke er PSG-spiller ved VM i Qatar senere på året. Og hvis han forlader PSG uden at have vundet Champions League, er det lidt af en fiasko. Men det er også en fiasko for Mbappé. Mbappé ville til Paris for at gøre en forskel, og man kan argumentere for, at det er én ting, der kan overbevise ham om at blive: at PSG ikke har vundet Champions League. Jeg tror ikke, at Mbappé har lyst til at rejse og se holdet vinde uden ham.”

”Jeg må indrømme, at sådan som de spiller i denne sæson, tror jeg ikke, at de vil være gode nok til at vinde Champions League i år. Vi må se, om de er i stand til at modbevise mig. De løfter altid deres niveau i de store kampe i Champions League. Måske har de nok i sig til at slå Real Madrid, men det er en ekstremt svær modstander, og alle spekulationerne omkring Mbappés fremtid hjælper ikke,” siger Jonathan Johnson om Champions League-ottendelsfinalerne mod stjernens måske kommende klub, Real Madrid.

Ikke som PSG med Zlatan
Og spørgsmålet er, hvad Kylian Mbappé egentlig har betydet i PSG, hvis han rejser denne sommer efter fem sæsoner. Han blev købt som verdens største talent, men klubben vandt fire af fem mesterskaber i årene før hans ankomst, og hvis PSG vinder Ligue 1 i år (det er så godt som sikkert allerede, vil man have vundet fire ud af fem mesterskaber i Mbappé-æraen. Det er foreløbig ikke blevet til en europæisk titel, og den 23-årige angriber har scoret 152 mål, men mangler 48, hvis han skal indhente Edinson Cavani som klubbens mest scorende spiller. Så har Kylian Mbappé overhovedet flyttet klubben? Og hvad vil hans eftermæle være?

”Hvis han ikke vinder Champions League, vil man se tilbage og vurdere, at nogle af minderne var gode, men samtidig var PSG ikke lige så dominerende, som man var i tiden med Zlatan. Det er ikke en kritik af Mbappé, og det er ikke hans skyld. Det er bare en helt anden gruppe af spillere, og desværre har de ikke den samme kollektive vindermentalitet som tidligere hold. Men hvad vil hans eftermæle være?”

”Det er meget vigtigt at distingvere mellem spillerne, der har spillet for PSG under det qatarske ejerskab, og dem, som kom før. De fleste af dem, der spillede før, har været i stand til at skabe et stærkere emotionelt bånd med PSG-supporterne end de moderne profiler. Jeg vil sige, at PSG’s ægte legender stadig er de spillere, der kom før Qatar-ejerskabet. Mbappé er ikonisk, og alle er enige om, at han er en fantastisk spiller, men der er ikke samme kærlighed mellem spilleren og klubben,” siger Jonathan Johnson

Den loyale bomber
Reporteren fremhæver en spiller som Pauleta. Den portugisiske angriber spillede fem sæsoner i den franske hovedstad i midten af nullerne, og han lavede 109 mål. Han var engang klubbens mest scorende spiller, men Kylian Mbappé har allerede overhalet ham på den interne topscorerliste med mere end 40 scoringer, og Pauleta vandt aldrig mere end et par pokalfinaler.

Alligevel huskes han som noget helt særligt.

”Med Pauleta kan jeg tale med om, hvorfor fansene har så stærke følelser for ham, for jeg var sæsonkortholder, da han var stjernen. Ikke kun var han den bedste spiller på holdet. Han sagde nej til at rejse, fordi han ville have PSG til at blive så gode, som de kunne. Desværre lykkedes det ikke, og når vi ser tilbage på hans karriere, kan man sige, at han ikke opnåede alt, hvad han kunne, på grund af kærligheden til PSG.”

”Det er noget, som bliver sjældnere og sjældnere i fodbold: At en spiller vægter sine følelser højere, end hvad han kan få ud af sin karriere. Lad os ikke glemme, at Lyon, den stærkeste franske klub dengang, ville købe Pauleta. Men Pauleta blev i klubben i de svære stunder. Det skabte et specielt bånd mellem ham og PSG-fansene, og den dag i dag er han stadig afholdt som en af de stærkeste moderne legender i klubben – hvis ikke den største,” siger Jonathan Johnson.

Derhen når Kylian Mbappé nok aldrig. For den nuværende superstjerne siger næppe nej til at rejse – han vil til Real Madrid.





VM-LIVE: Surt show




LIVE

TransferLIVE: Harry Kane i choktransfer?

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FC København-farvel rykker nærmere

Kryptisk transfermelding

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Hård dom over Kvistgaarden

Brasilien – Japan

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Usikker på Chido Obi-transfer

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Zorniger fremhæver transfervindue

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Tyskland – Paraguay

Spændende melding

Holland – Marokko



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt