Efter kup: Nu vil superklubberne også eje CL

Champions Leagues gruppespil kan nogle gange føles lidt langt, når der skal spilles 96 kampe for at finde 16 hold til ottendedelsfinalerne i februar og marts.

Ud af de 16 hold plejer det at være 14-15 favoritter, der går videre, med en enkelt lille overraskelse eller to, ofte fra de mest jævnbyrdige grupper.

Fra 2024 bliver Champions League lavet grundlæggende om, når turneringen udvides fra 32 til 36 hold.

De 36 hold placeres i én stor liga, hvor hvert hold spiller 10 kampe mod 10 forskellige klubber, et kampprogram der bliver sammensat nogenlunde jævnbyrdigt med cirka lige mange kampe mod hold fra de forskellige seedningslag.

Den ændring betyder, at man går fra 96 kampe i det nuværende gruppespil til 196 kampe i det nye ligaspil fra 2024.

Men selvom Europas 10-15 største klubber dermed får markant flere kampe mod hinanden, hvilket er et af hovedformålene med den store reform, har det vist sig ikke at være nok for Juventus, Real Madrid, FC Barcelona, AC Milan, Arsenal, Manchester United og de andre superklubber, der er de virkelige arkitekter bag forandringerne.

For den endelige vedtagelse af det nye format blev udskudt fra en dato umiddelbart før påske til 19. april, både på grund af modstand fra mellemstore og mindre ligaer, men også fordi de store klubber vil have endnu mere kontrol med Champions League.

- Men i virkelighedens verden, hvor det er pengene, der styrer, er det superklubberne, der har sat sig på organisationen (European Club Association, klubbernes brancheorganisation). De er stadig nødt til at få det til at se ud som om, at de tager hensyn til alle hold, også dem fra Danmark, Færøerne og Sverige, men reelt arbejder ECA for 10-15 superklubber. Og de var ikke tilfredse.

- Det var ikke nok at lave Champions League om, så der kommer dobbelt så mange kampe i ligafasen sammenlignet med i dag. De vil også have kontrol over turneringen. I dag deles klubberne og UEFA om Champions League med det sidste ord til UEFA i en række spørgsmål. Vi hører på de berømte vandrør, at klubberne ikke var tilfredse med at lave turneringen om.

- De vil også have kontrol med for eksempel rettighederne til turneringen, til hvem der må træffe beslutninger om Champions League i forhold til det kommercielle, til tv-aftaler, og hvem der i sidste ende styrer og ejer turneringen. Det er man så ved at afklare. Vi må se. Storklubberne forsøger at få taget samarbejdsaftalen med UEFA (der ellers løber til 2024) op, så klubberne får mere kontrol med Champions League, altså ud over at de laver turneringen totalt om, siger Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen.

Se hele analysen af situation i videoen i toppen af denne artikel.

Læs også mere om, hvad reformen af Champions League samt Europa League og Conference League fra 2024 går ud på i Tipsbladets store artikel om sagen, som du finder her.