Ét ord fyldte en masse på FCK-pressemøde

En stor del af tirsdagens FC København-pressemøde kom til at handle om "sult" efter at vinde.



Tipsbladet i München.

En kort metrotur og godt 10 minutters gang fra Münchens centrum ligger Säbener Straße. Et mildest talt lækkert træningsanlæg, hvor mastodonterne FC Bayern München holder til.

Säbener Straße skiller sig i den grad ud for det omkringliggende villakvarter, der også består af en udefra set halvslidt svømmehal, og anlægget byder på store og lyse bygninger samt fodboldbaner, der står snorlige og grønne, selv i tirsdagens snevejr.

Det må da være næsten umuligt at træne der hver dag og tabe, fristes man til at tænke.

At tabe har FC Bayern München da heller ikke gjort meget over de seneste år. Klubben har helt uhørt vundet 11 mesterskaber i træk, og i den indeværende sæson har klubben kun tabt to kampe – Super Cuppen mod RB Leipzig og et choknederlag i pokalturneringen til upåagtede Saarbrucken.

At vinde så meget og kontinuerligt kræver en helt særlig sult efter sejre.

Säbener Straße – en af de mange bygninger, som udgør FC Bayern Münchens træningsanlæg. Privatfoto.  

Netop det er en af årsagerne til, at FC Bayern München igennem årene har været en af Jacob Neestrups favoritklubber. Det, og at han ikke ville holde med Manchester United som alle andre i sin klasse, fortalte han i sidste uge til Mediano.

Og “sult” blev også et af nøgleordene på FC Københavns pressemøde på Allianz Arena tirsdag forud for onsdagens møde med den tyske storklub.

– Det, der inspirerer mig mest ved Bayern München, er evnen til at vinde. Og vinde. Og vinde igen. Og fortsætte med at vinde. Det er også det, vi vil, sagde FCK-træneren til den fremmødte presse.

– Nu har de vundet deres liga 11 gange i streg, vi har vundet vores to gange i træk. Nu skal vi have sulten til at vinde nummer tre i træk, og det er ikke bare så nemt. For mig er det en kæmpe inspiration at sidde på et stadion, hvor der kun er en ting, der tæller. Den klub, vi møder, er bygget til én ting, og det er at vinde fodboldkampe. Og den klub, vi repræsenterer hjemme i Danmark, er bygget til én ting, og det er at vinde fodboldkampe. Det er inspirerende for mig at være et sted, hvor man bare fortsætter med at vinde.

– Sulten manglede ikke!
Brugen af ordet “sult” fik en af de fremmødte journalister – allesammen danskere, kan det indskydes – til at spørge FCK-træneren ind til, at sulten har været der i Champions League-kampene, men måske manglede i nederlaget til Viborg FF lørdag. Et udsagn, Jacob Neestrup erklærede sig uenig i.

– Jeg så ikke en præstation i Viborg forleden, hvor der ikke var sult for at vinde. Det må jeg sige. Det spørgsmål – med al respekt – forstår jeg ikke helt. Og i de 16 kampe (i Superligaen i denne sæson, red.) har jeg på et generelt niveau heller ikke set manglende sult fra FC Københavns spillere efter at vinde.

– Jeg så ikke manglende sult, men jeg så et hold, som i en kontrolleret præstation overhovedet ikke var kynisk nok. Der manglede den helt afgørende kynisme for at tage en sejr ud fra et kampbillede, hvor der skal være en forventning fra os og jer om, at vi helt sikkert vinder, lød det fra Neestrup.

Viborg scorer lige efter pausen til 1-1 i kampen mod FCK. Viborg scorede i overtiden til 2-1. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FCK-træneren køber heller ikke præmissen om, at det skulle være nemmere at motivere sig – eller finde sulten, hvis vi skal blive i jargonen – til kampene mod stormagter som Bayern München og Manchester United end til kampe mod Viborg FF på en kold lørdag aften.

– Nej, det kan jeg ikke. Der er kun ét FC København-hold, der har prøvet at vinde tre danske mesterskaber i træk (fra 2008/09 til 2010/2011 under Ståle Solbakken, red.), og det vil vi gerne gøre.

– Elias Jelert vil vinde tre mesterskaber i træk med FCK. Du kan prøve at spørge vores polske keeper, om han gerne vil vinde tre i streg. Spørg Rasmus Falk, om han gerne vil have sit femte mesterskab og vinde tre i streg. Spørg cheftræneren, mig, om jeg gerne vil vinde to i streg. Jeg må bare holde fast i, at i kampen forleden var det et meget sultent FC København-hold, men vi fik ikke gjort tingene færdig, fastslog Neestrup, der i hvert fald selv lød sulten efter endnu et dansk mesterskab.

Ganske få meter fra presserummet, er grønsværen på Allianz Arena, og her skal FC København onsdag klokken 21.00 møde FC Bayern München. Sulten er der, lyder det til, og så må tiden vise, om kvaliteten også er der til at få point. 





Medie: Storklub skal ansætte Bo Henriksen




LIVE

Superliga-LIVE: Hylder “charmerende” Sundby

Laudrup forstår intet af Højlund-beslutning

Nu fortæller Sean Klaiber om dramaet i Brøndby

Markant klausul i tidl. Brøndby-spillers transfer

Afvist i Danmark: Nu har han tæmmet mægtige Bayern

Hylder Andreas Christensen: Derfor han er i Barça

Udlejet Brøndby-spiller med helt vild præstation

Noget for FCK? Søger ny klub på LinkedIn



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

FCK-talent: ‘Vi var nok ikke det bedste match’

‘Jeg troede de ville have Thomas Frank’

‘Han mobbede Højlund’

Flere profiler ude af FCK-truppen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: FCN henter toptalentet Issa Kone

Transfervarm stjerne: Intet var bedre end Brøndby

Surt show Riemer: Landsholdsprofil ude med skade

FC København – AC Horsens

Revset af Viaplay-ekspert: Nu svarer AGF-komet

Bekræfter FCK-exit? ‘Der er noget under opsejling’

Et stort problem for Patrick Dorgu?

Frederik Birk scorer nyt job



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

FCM var deres ‘mareridt’ – håber på at se ham

‘Jeg er den bedste udgave af mig selv hidtil’

Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs

Superliga-klub har skuffet i 15 år

Stjerne valgte SL-rival: ‘Et nederlag for FCK’

AGF-boss joker: Han bliver sat af igen

Medie afslører vild detalje om FCK-transfer

Real Madrid straffede Inter-brølere

Vild Superliga-tendens: ‘Vi tager et stort ansvar’

Født i Danmark – nu henter storklub ham