Vinterpausen er forbi, og i aften er der igen Champions League-fodbold på skærmen, når de to første ottendedelsfinaler afvikles.
Paris Saint-Germain tager imod Real Madrid, mens de engelske mestre fra Manchester City gæster de portugisiske mestre, Sporting CP.
Der er stadig lidt over tre måneder til, at Champions League-finalen spilles på Gazprom Arena i Skt. Petersborg den 28. maj, men her inden ottendedelsfinalerne tager vi temperaturen på de aktuelle favoritter til at løfte pokalen med de store ører i år.

8: Juventus
Juventus har haft et svært efterår, men med indkøbet af Dusan Vlahovic er situationen begyndt at se væsentligt lysere ud for Torino-klubben. Den serbiske angriber, der kostede over en halv milliard kroner, har lagt stærkt fra land, og det samme er midtbaneforstærkningen Denis Zakaria. Juventus bør i første omgang stå med fine muligheder for at besejre Villarreal og spille sig i kvartfinalen.

7: Ajax
Amsterdam-klubben var overraskende stærke i gruppespillet, hvor det blev til seks sejre i seks kampe og en målscore på 20-5. Den store profil var Sebastien Haller, der scorede 10 mål og aktuelt er topscorer i denne Champions League-sæson. Ajax slog Dortmund med 4-0 hjemme og 3-1 ude, og må siges at være klare favoritter i ottendedelsfinalen mod Benfica.

6: Real Madrid
Carlo Ancelottis mandskab fører La Liga, men der er visse ting, der ikke peger i Real Madrids favør i Champions League. Den ene er, at man har trukket Paris Saint-Germain i ottendedelsfinalen. Og den anden er, at Karim Benzema er tvivlsom til kampen. Franskmanden, der var en af verdens bedste spillere i efteråret, har ikke spillet i Real Madrids seneste tre kampe. Opgøret mod pariserne ser ud til at være næsten helt ligeværdigt.

5: Paris Saint-Germain
Pariserne er allerede langt foran i den hjemlige liga, men alligevel er der vedvarende rygter om, at Mauricio Pochettino kan blive fyret, hvis det bliver til et Champions League-exit mod Real Madrid. Kylian Mbappé er den helt store stjerne på Paris Saint-Germain-mandskabet, hvor Lionel Messi endnu ikke har stemplet ind for alvor, mens Neymar har været skadet i månedsvis og er tvivlsom til aftenens opgør.

4: Chelsea
De forsvarende mestre lignede i begyndelsen af sæsonen et oplagt bud på en Champions League-vinder igen i denne sæson, men henover vinteren er sæsonen kørt en del af sporet for Thomas Tuchels mandskab, der godt nok vandt klub-VM i weekenden, men alligevel ikke virker til at være på toppen. Romelu Lukaku er ikke kommet i gang, og Chelsea har været hårdt plaget af skader og Covid-19-tilfælde. Lodtrækningen til ottendedelsfinalerne er dog nådig, idet Chelsea møder Lille.

3: Bayern München
Det må siges at være bekymrende for Bayern München, at man i weekenden fik tæsk af oprykkerne fra Bochum, der vandt med 4-2 efter at have ført med 4-1 i pausen. Defensivt er Bayern München ikke på toppen, og det er ikke sæsonens første kollaps for Julian Nagelsmanns mandskab, der også tabte med 5-0 til Mönchengladbach i efteråret. Med Robert Lewandowski på toppen og et generelt stærkt hold er der dog ikke tvivl om, at man aldrig må regne Bayern München ude.

2: Liverpool
Jürgen Klopps mandskab er i god form, med fire sejre i træk i ligaen, og Liverpool ligner det eneste hold, der i denne sæson kan udfordre Manchester City i Premier League. Liverpool kom styrket ud af vinterens transfervindue, hvor man hentede Luis Diaz i FC Porto, og står generelt meget stærkere end sidste år, hvor man blev slået ud af et Real Madrid-hold, der heller ikke var skræmmende. Mohamed Salah har været flyvende i denne sæson, og også Diogo Jota har været skarp på det seneste.

1: Manchester City
Pep Guardiola afviste for nyligt, at Manchester City er verdens bedste hold, men lige nu er det lidt svært at være enig med den spanske stjernetræner, der har skabt en ualmindeligt velsmurt maskine i Manchester City, hvor systemet og bredden gør, at de engelske mestre ikke er særligt sårbare overfor en potentiel skade til en profil. Manchester City ligner den åbenlyse favorit til at vinde Champions League, som tingene står nu.
Ottendedelsfinalerne i Champions League
Paris Saint-Germain – Real Madrid
Sporting CP – Manchester City
Salzburg – Bayern München
Inter – Liverpool
Chelsea – Lille
Villarreal – Juventus
Atlético Madrid – Manchester United
Benfica – Ajax
LIVE
TransferLIVE: Harry Kane i choktransfer?
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TRANSFER
Spændende melding
OPTAKT
Holland – Marokko
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Tæt på kæmpetransfer
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
BIZART
