Giroud sikrer Milan vigtig sejr

Den franske veteran scorede sejrsmålet, da Milan slog PSG og tog sin første sejr i Champions League.



Efter en skuffende start med tre målløse kampe lever AC Milan atter i Champions League.

Da italienerne omsider fik scoret, udløste det en meget vigtig 2-1-sejr over Paris Saint-Germain, og dermed er gruppe F helt åben inden de sidste to spillerunder.

Dortmund, der tidligere tirsdag slog Newcastle, fører gruppen med syv point efterfulgt af PSG med seks, mens Milan og Newcastle har henholdsvis fem og fire point.

På forhånd havde stormødet trukket de forkerte overskrifter, da en fransk fodboldtilhænger mandag aften blev såret af knivstik i Milanos gader. Men selve fodboldkampen fejlede ikke noget, da den kom i gang.

Allerede efter ni minutter bragte PSG sig i spidsen på et mål, der bør udløse krisemøder i Milans defensive afdeling i de kommende dage.

Parisernes Marquinhos forlængede en hjørnesparksaflevering til bageste stolpe, hvor Milan Skriniar underligt nok stod mutters alene uden modstandere i miles omkreds.

Den slovakiske stopper kastede sig frem og stødte let bolden ind over stregen.

Milan-spillerne var dog ikke mere rystede over fadæsen, end at de hurtigt svarede igen.

PSG-keeper Gianluigi Donnarumma halvklarede godt nok Olivier Girouds skudforsøg, men bolden røg ud til Rafael Leão, der med ryggen til mål udlignede med et flugtskud over sit eget hoved.

Der var blot spillet fem minutter af anden halvleg, da Milan kom i front.

Olivier Giroud timede sit opspring perfekt, og den 37-årige veteran pandede et præcist indlæg fra Theo Hernández i nettet.

Det var svært at se, at Milan kom ind til kampen efter en skidt periode med kun et point i de seneste fire kampe. Her spillede holdet med både fantasi og fart på et kogende San Siro.

Der var fare på færde, hver gang Ruben Loftus-Cheek med de lange ben kom galoperende op ad den knoldede bane. Englænderens dynamik var et kontravåben, da PSG gik frem for at jagte en udligning.

Gæsterne overtog naturligt nok styringen, men Milan-defensiven var godt forberedt på Kylian Mbappé.

Angrebsstjernen blev omringet, så snart han modtog bolden i farlige positioner, og Milan overstod franskmændenes tunge afslutningspres.

I næste spillerunde 28. november får Milan besøg af Dortmund, mens PSG tager imod Newcastle.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Usikker på Chido Obi-transfer

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Holland – Marokko

Brasilien – Japan

Tyskland – Paraguay

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Dansk klub henter Jonathan Hutters