Guardiola: Haalands tal taler for sig selv

Erling Haaland var ikke til stede på Manchester Citys pressemøde, men mange spørgsmål handlede om nordmanden.



Pep Guardiola er glad for Erling Haaland.

Det er man ikke i tvivl om, når Manchester City-træneren sætter ord på sommerens stjerneindkøb på mandagens pressemøde i Parken.

Norske og britiske journalister stillede adskillige spørgsmål om Haaland, som er et brandvarmt tema efter mål på samlebånd for City.

– Han er en af de bedste. Jeg har haft mange gode angribere, og Erling er en af dem. Du kan jo bare se på tallene. De taler for sig selv.

– Se bare på hvor mange mål, han i en tidlig alder har lavet i Champions League. Se Haalands tal i Norge, Østrig, Tyskland og nu England, siger Guardiola.

Kigger man på tallene er de da også imponerende. Og de er bare blevet vildere og vildere.

I norske Molde lavede Haaland 20 mål i 50 kampe. Siden blev det til 29 mål i 27 kampe for østrigske RB Salzburg.

Haaland scorede 86 mål i 89 kampe for tyske Borussia Dortmund, mens det i de første måneder af denne sæson er blevet til 20 mål i 13 kampe for City.

– Jeg taler meget om Erling, fordi jeg får mange spørgsmål om ham. Men jeg behøver ikke at snakke om ham. I kan bare se på tallene, insisterer Guardiola.

I Champions League er det blevet til 28 mål i 22 kampe for 22-årige Haaland, som senest lavede to mål i 5-0-sejren hjemme over FCK.

– Samarbejdet virker. Han er en flink fyr. Han lytter godt efter og forstår tingene hurtigt, forklarer Guardiola.

Mod FCK havde Haaland kun 11 boldberøringer på 45 minutter. To af berøringerne førte til mål.

– Det kan jeg godt lide. I starten var han mere involveret i spillet. Nu koncentrerer han sig mere om at score mål og være inde i boksen. Det er godt, for han er exceptionel angriber, siger Guardiola.

Spanieren vil først tirsdag beslutte, om Haaland skal spille fra start eller ej.

– Vi kommer ikke til at undervurdere FCK. Det er helt sikkert. Det er ikke en del af vores natur. Vi vil forsøge at nå videre blandt de 16 bedste i turneringen med en sejr over FCK.

– Der bliver ikke lavet en undtagelse mod FCK. Hvis det ikke går godt for os, så vil det være fordi, FCK har gjort det virkelig godt, fastslår Guardiola.

City-stopperen Nathan Ake var også til stede i Parken, men de fleste spørgsmål handlede ikke om hollænderen, men om en vis nordmand. Som igen fik masser af ros.

– Erling har alle egenskaber. Nogle gange spiller du sammen med angribere, som kun har nogle få gode egenskaber. Men denne her fyr har det hele.

– Han har et godt venstreben, højreben, og han er jo både hurtig og stærk, siger Ake.

/ritzau/







LIVE

TransferLIVE: Vestergaard får ophævet sin kontrakt

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

Han bestemmer det hele

‘Horsens var et helvede’

Smadrer transferrekord

Transferchok på Amager: Er det 1. april?



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb

Dansk klub har lagt hele strategien om

Thomas Frank: De vinder VM

Brøndby tæt på ny forstærkning

‘Det er ufatteligt imponerende’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Er han løsningen i AGF?

Spændende transfermelding om Maxsø

Afsløring: Oscar Buch prøver sig af i Strømsgodset

Transferbombe i Manchester United

Lerby rystet: ‘Fik det ene chok efter det andet’

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

Allsvenskan-klub henter dansk topscorer

‘Det var verdens undergang’

Král tæt på FCK: Godt første indtryk, men så…

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Skamroses af Thomas Nørgaard

Dansk klub jagter én særlig forstærkning

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’