Stjerner protesterede mod racisme i PSG’s udskudte storsejr

Neymar strålede i PSG’s udskudte kamp mod Basaksehir. Kampen blev afbrudt tirsdag efter racismeanklager.



Efter et stort drama med beskyldninger om racisme og spillerudvandring vendte Paris Saint-Germain og Istanbul Basaksehir onsdag tilbage til grønsværen for at færdigspille deres Champions League-kamp.

Kampen endte med en 5-1-sejr til PSG, men det er langtfra kun franskmændenes storsejr, der vil blive husket.

Opgøret blev nemlig afbrudt tirsdag, efter at en fjerdedommer ifølge Basaksehir ytrede noget racistisk i retning af tyrkernes bænk.

Derfor skulle kampen onsdag spilles færdig med et helt nyt hold af dommere fra det 14. spilminut ved stillingen 0-0.

Og det var fra start med fokus på at lægge afstand til alle former for racisme.

Spillerne fra de to hold stillede sig op side om side rundt langs midtercirklen, inden de alle – herunder det nye dommerteam – satte sig på knæ.

De blev siddende, mens Champions League-hymnen blev afspillet, og flere af dem knyttede også næven og rakte den op i luften.

Bag dem viste to store bannere på tribunen teksten “Nej til racisme”.

Både den knælende position og den knyttede næve bruges ofte i forbindelse med protester mod racisme. Særligt Black Lives Matter-bevægelsen, der for alvor markerede sig i USA tidligere i år, udbredte det at sætte sig på knæ.

Generelt virkede det, som om begge hold ønskede at afvikle kampen i så venlig en atmosfære som muligt efter tirsdagens drama.

Det var også blevet gjort lidt nemmere, af at deres gruppe allerede tirsdag var blevet afgjort. Manchester Uniteds 2-3-nederlag til RB Leipzig betød nemlig, at PSG allerede var avanceret til forårets knockoutkampe.

Basaksehir havde inden sidste spillerunde udspillet sin rolle i gruppen.

Trods den lidt afslappede stemning på det tomme Parc des Princes var hjemmeholdet dog også mødt op for at spille fodbold.

Det demonstrerede PSG-profilen Neymar, da han kort efter genstarten trillede bolden mellem benene på en modstander og krøllede bolden i kassen.

Neymar scorede også til 2-0, inden han trak et straffespark, som Kylian Mbappé fik lov til at sparke. Franskmanden gjorde det sikkert til 3-0.

I anden halvleg fuldendte Neymar sit hattrick, inden Mehmet Topal reducerede til 1-4. Mbappé scorede sit andet mål til slutresultatet.

PSG er videre fra sin gruppe som etter, mens Leipzig er videre som toer.

/ritzau/





TransferLIVE: Superliga-klub køber FCK-kending




LIVE

VM-LIVE: ‘De er klar til at dø for Messi’

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Til lægetjek i Superliga-klub

– Derfor fyrer vi Thomasberg

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona

Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham

Frederiksen renser ud

FCK går på rov i Viborg



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Jordan Larsson til lægetjek

FC Københavns talenter gør rent bord

Lurer på Superliga-stjerne

Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

West Ham opfordres til at hente dansk bomber

Forgyldt – det tjener Beckham under VM

Lurer på to Midtjylland-spillere: ‘Vi står klar’

Dansker lander stort job: Det var ligegodt satans 

– Den største fortrydelse i min FCK-tid er…



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Rekord-Messi sparker Argentina videre

Superliga-transfer? Prisen stiger med 50 millioner

Conrad Harder får argentinsk chef

Stor dansk transfer på vej – udeblev fra træning

Norge – Senegal

Tidl. FCK-talent på blokken i store tyske klubber

Melder dansk stortalent transferklar

Serie 4-klub henter Bjørn Paulsen

Tvivler på Morten Hjulmand-transfer

Benhård kritik: Dansk stjerne er overbetalt

Et skridt tættere Englands største stadion

Liverpool meldes varm på tidligere OB-profil



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Jordan – Algeriet

Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu