Hvor tæt er den europæiske Super League på at blive til virkelighed?

Fodboldverdenen blev sent søndag ramt af lidt af en bombe, da 12 af Europas største klubber bekræftede, at de har tænkt sig at danne en udbryderliga. 

Det er en idé, der længe har været rygter om, men nu er der altså kommet en officiel udmelding på banen. Men hvor tæt er Super League-planerne reelt på at blive realiseret? CLBOLD har forhørt sig hos Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, der har fulgt udviklingen tæt. 

Hvis du skal lægge hovedet på blokken og forsøge dig med et kvalificeret bud: Hvor stor er risikoen for, at den her Super League rent faktisk bliver en realitet i løbet af de næste et eller to år? I hvor høj grad kan det siges at være en forhandlingsstrategi?

– En lukket liga med verdens største klubber har aldrig været tættere på, end den er nu. De 12 klubber og deres stærke allierede i kulissen er ikke tidligere gået så langt som at sige, at de indførte en lukket turnering, men nu er Super League på papiret en realitet med eget logo, website og hele pivtøjet, lyder det fra Troels Bager Thøgersen. 

– Så der er en pæn chance, eller risiko, for, at Super League begynder inden for et år eller to. Jeg synes, 2022 eller 2023 er mere realistisk, end at de når at få det hele på plads til om 3½ måned, hvis det endelig sker,

– Men man skal ikke undervurdere, at det sagtens kan være en forhandlingstaktik. I årtier har de store klubbers strategi været, at de før hver forhandling om Champions Leagues struktur og fordeling af penge og pladser truer med, at der kommer en lukket liga. Og netop i dag har UEFA faktisk vedtaget en storstilet reform af Champions League, i øvrigt i samarbejde med de selvsamme storklubber, der nu skrider fra festen,

– Jeg vil ikke udelukke, at UEFA ender med at indgå et kompromis med piratklubberne, som så de får et endnu større cut af milliarderne og pladserne i den ny, voldsomt udvidede Champions League fra 2024. Men parterne balancerer på afgrunden lige nu. Storklubbernes bosser har meldt sig ud af komitéerne i UEFA og kluborganisationen ECA, og det kan sagtens være, at det her fører til det endelige brud mellem de største klubber og resten af fodboldverdenen,

Super League-kampene skal spilles i midtugen. Er der en reel fremtid for Champions League, hvis Super League-planerne bliver til noget?

– Super League er et bagholdsangreb på Champions League, ingen tvivl om det. De største klubber forsvinder efter planen fra Champions League, og det devaluerer værdien af tv-rettighederne og sponsoraterne helt vildt. Det er Champions Leagues eksistens, der er på spil. Enten accepterer UEFA og resten af fodboldverdenen, at Champions League bliver feeder-turnering til Champions League, eller også tager man borgerkrigen nu og kyler de 15 kup-klubber ud af fodboldens verden, siger Troels Bager Thøgersen.

Super League-planerne har modtaget stor kritik fra klubbernes egne fans. Hvor store er chancerne for, at superklubbernes egne fans kan sabotere planerne gennem et boykot?

– Det er et vildt godt spørgsmål. Superklubberne tror, at de har nok fans og kunder på globalt plan til, at de kan tjene styrtende på Super League. Men passer det, når det kommer til stykket? Fansene af storklubberne i England, Spanien og Italien kan helt klart lægge et pres på deres egne klubber, men den vigtigste kamp står på politisk plan i UEFA, FIFA og med en række mere eller mindre skjulte aktører, der enten arbejder for eller imod denne Super League, siger Troels Bager Thøgersen.

– Det bliver fodboldpolitikere, kapitalfonde, klubejere, måske endda også rigtige politikere, nationalstater og politiske institutioner som EU, der i sidste ende kommer til at bestemme, om Super League bliver til noget eller ej. Jeg frygter desværre, at fans og spillere er de sidste, der bliver spurgt, præcis som det ligger i kulturen i fodboldverdenen i de seneste årtier,

Et svært spørgsmål: Hvordan ser fodboldverdenen ud om 10 år, hvis Super League bliver realiseret? Hvad vil være den største forskel ifht. i dag?

– Hvis Super League bliver realiseret, som den ser ud nu, er turneringen en platform for de deltagende superklubber, så de får mere til fælles med sportshold som Dallas Cowboys New York Rangers end med hjemlige konkurrenter som Southampton og Betis, lyder det fra Troels Bager Thøgersen.

– Superklubberne vokser sig til en størrelse med gigantbudgetter på 6, 8 måske 10 milliarder kroner årligt, hvor resten af fodboldverdenen bliver ren fødekæde for 15-20 superklubber. Disse klubber kommer også til at spille med i FIFA's kraftigt udvidede klub-VM, muligvis hver sommer, hvilket er en vigtig faktor at have med i analysen af disse dages magtkampe. FIFA og FIFA-præsident Gianni Infantino er overhovedet ikke uskyldsrene i det her, Infantino forsøger aktivt at skabe lukkede ligaer i blandt andet Afrika, hvor hans klub-VM så skal være juvelen i turneringshierarkiet.

– Så fodbold på øverste plan kommer til at minde meget om NBA og NFL i Nordamerika, hvor man suger alt talent og så mange ressourcer som muligt til sig selv, og så tror jeg også, at man om ret få år vil begynde at spille Super League-kampe på hele kloden, så klubberne også kan få vist sig frem for de fans i Nordamerika, Asien og Mellemøsten, man er så afhængige af for, at dette projekt lykkes.

Læs også Troels Bager Thøgersens blog om Super League-planerne.