Tirsdag aften står Tottenham for kun anden gang i klubbens historie i en Champions League-kvartfinale, når de engelske mestre fra Manchester City besøger London-klubbens spritnye stadion.
Det er en historisk aften for Tottenham, og ifølge formanden for den danske Tottenham-fanklub White Hart Danes, Benny Heidelbach, så var sejren mod Crystal Palace i åbningskampen ekstremt vigtig for Tottenhams chancer mod Manchester City.
Benny Heidelbach havde sikret sig en billet til åbningskampen, og beskriver forventningerne til opgøret som ‘tårnhøje’. Efter hjemkomsten er formanden stadig ved at bearbejde de mange indtryk fra turen, som i det store og hele levede op til de gigantiske forventninger.
– Både og, vil jeg sige. Jeg havde glædet mig som et lille barn, og det var også en fuldstændig outstanding oplevelse. Det var en kæmpe oplevelse at træde ind på tribunen. Jeg fik lidt af den gamle White Hart Lane-følelse. Det ligger også det samme sted. Man er tæt på banen. Jeg sad på den øvre langside, og det er virkelig intimt og tæt. Der var en fantastisk stemning. Men det føles også lidt som om, at man lige sådan skal finde sig til rette. Fansene skal have styr på deres fællessang, for det kører ikke helt optimalt endnu, siger Benny Heidelbach.
Det bedste stadion i verden
Spurs-boss Mauricio Pochettino har udtalt, at klubbens nye stadion er det bedste i verden, og det var selvsagt med til at skyde Benny Heidelbachs forventninger i vejret.
– Der var store forventninger, og det skinnede igennem på spillerne. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det bedste stadion i verden. Det eneste, man kan sige, er, at der måske er lidt for meget cirkus over det. Der er en del forskellige barer med forskellige temaer. Der er vegetarisk mad, og folk, der står og drikker vin i pausen. Men altså, jeg er klar over, at det er den vej, det går.
– De åbnede stadion virkeligt tidligt på dagen, så man kunne komme ind og snuse til atmosfæren. Og der var åbent efter kampen, fordi de gerne vil forsøge at holde på folk. Og det er så det, jeg stiller lidt spørgsmålstegn ved, om det koncept holder i længden. Men de har virkelig gjort noget ud af, at det skal være en oplevelse at besøge stadion. Der er en fabelagtig lyd.
Benny Heidelbach fløj til London om fomiddagen på kampdagen og tog ud til stadion efter frokost. Her gik han en tur rundt om stadion, inden han besøgte et par barer for at suge atmosfæren og stemningen ind.
– Jeg var virkelig spændt. Og da gik jeg rundt derude, var der en summen over det hele, lyder det fra formanden.
Flad atmosfære på Wembley
Siden sommeren 2017 har Tottenham spillet deres kampe på Wembley, og det har ikke været lige sjovt hele tiden. Tilbage i december beskrev venstrebacken Danny Rose atmosfæren på Wembley som ‘flad’ efter et rekordlavt fremmøde. Både spillere og fans har været utålmodige i forhold til at indvie det nye stadion. Problemer med el-installationer og sikkerhedsforanstaltninger har dog gjort, at man skulle helt frem til april, før stadionet kunne tages i brug.
– Jeg er kommet på White Hart Lane i så mange år. Wembley var bare en midlertidig station. Det var et fedt stadion at besøge som dansker, men jeg forstår godt, at det var træls for de lokale Tottenham-fans. For Wembley er bygget sådan, at lyden forsvinder ud. Det har ikke været stemningsforladt, men lyden er forsvundet. Mange fans har også været nødt til at rejse på tværs af byen, siger Benny Heidelbach.
– Jeg tænker, at man satte en deadline, der var for optimistisk. For det har været et kæmpestort byggeri. Og der vil altid være uforudsete ting, der kan opstå. Og det er klart, at det har været et irritationsmoment, når folk hele tiden har spurgt om det stadion. Men det er ikke på grund af forsinkelsen, at det er gået skidt på det seneste. Det er mere en konsekvens af nogle skader til vigtige spillere på de forkerte tidspunkter.
God debut var vigtig for City-kampen
Et dårligt resultat i åbningskampen mod Crystal Palace ville have været en bitter pille at sluge for både spillere og fans, men heldigvis havde gæsterne ikke meget at byde på. Tottenham vandt således med 2-0 efter to mål i anden halvleg af Son Heung-min og Christian Eriksen.
– Der var et kæmpe forventningspres. Det føltes som at være hjemme igen. Der var ikke lige så mange turister, som der har været på Wembley, fordi det har været vanskeligere at få billetter.
I forhold til kampen om top fire tror Benny Heidelbach ikke, at det kommer til at betyde det store, at Tottenham nu er rykket ind på det nye stadion.
– Med de hjemmekampe, vi har tilbage, så er spørgsmålet, om det får en betydning. Men det betyder rigtig meget for City-kampen, at vi har fået en god debut. Og hvis vi får et godt resultat, så har vi en god mulighed for at få noget med hjem fra Etihad. Klubber vil blive intimideret, når de besøger vores stadion.
Forventer dyre indkøb til sommer
Efter at have erklæret det nye stadion for ‘verdens bedste’ slog Tottenham-boss Mauricio Pochettino fast, at London-klubben nu er nødt til at tænke som en stor klub, hvis man vil måle sig med de store klubber. Men hvor lang tid kommer der til at gå, før Tottenham kan måle sig med de helt store klubber?
– Der kommer til at gå et stykke tid. Nu kommer tilskuerindtægterne til at stige, og så vil lønningerne også blive højere. Det er det, der har været problemet. Det har været svinedyrt at leje Wembley. Men det er ikke sådan, at vi har sparet meget. Spurs betaler procentvis – i forhold til indtægterne – den samme løn som de andre klubber. Jeg kan godt forestille mig, at vi allerede til sommer vil hente dyrere spillere. Det er Pochettinos skyld, at vi ikke har hentet nogen. De har været for dyre, i hans øjne. Det er ingen tvivl om, at Daniel Levy (Tottenhams bestyrelsesformand, red.) vil det bedste for klubben. Han er faktisk fodboldfan og en lokal dreng.
Du kan læse optakten til kvartfinalen mellem Tottenham og Manchester City her.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
