Silkeborg IF – Anderlecht 0-2 (0-1)
0-1 Lior Refaelov (20.)
0-2 Benito Raman (90+4.)
Silkeborg havde muligheden for at gå videre i Conference League. Det krævede blot et uafgjort resultat, og selvom de var tæt på at få udlignet, så endte det altså med en sen scoring og et nederlag på 0-2 samt Europa-exit for dem i en kamp, hvor de spillede i undertal i 65 minutter plus tillægstid.
Her er karaktererne til Silkeborg-spillerne.
Nicolai Larsen – 4 bolde
Da det virkelig brændte på i første halvleg var det Nicolai Larsen, som sørgede for, at der stadig var noget at tro på for Silkeborg-mandskabet. Anderlecht kom frem til nogle rigtig store chancer, som han kom i vejen for. Det var med andre ord hans skyld, at der var noget at gå efter.
Oliver Sonne – 3 bolde
Sonne havde sine problemer i det defensive, og det er selvsagt ikke det bedste for en højreback. Han spillede også en skidt rolle ved 0-1-målet, hvor han trak sig ved et indlæg. Det trækker dog op, hvordan han deltager i det offensive spil – også selvom Silkeborg spillede i undertal.
Tobias Salquist (ud 86.) – 4 bolde
Kom i vejen for en hel del, og selvom det ikke er alt, som er tip-top fra midterforsvareren, så var han i den grad medvirkende til, at brodden tit blev taget af belgiernes angrebsspil.
Joel Felix – 2 bolde
Ligesom sin makker, så var han en stor hjælp. Dog var det ikke specielt heldigt, da han ikke vandt sin duel, som sendte en Anderlecht-spiller mod mål, så Klynge var nødsaget til at trække en udvisning.
Lukas Engel – 3 bolde
Engel kommer egentlig med alt det, som man er vant til at se fra hans side. Det gælder eksempelvis de sikre og præcise afleveringer i opspillet. Man ved virkelig, hvad man får med ham. Dog mangler eksempelvis de fine indlæg den sidste præcision.
Anders Klynge – 2 bolde
Det blev til 25 minutter på banen for Klynge, og det er det røde kort, som knytter sig til ham. Måske var det svært at undgå for ham grundet hans modstanders hurtighed, men det sænkede chancen for et godt resultat markant.
Mark Brink (ud 46.) – 2 bolde
Det blev kun til en halvleg for den tilbagevendte midtbanespiller, som lige har været ude med en skade. Her var der behov for nye kræfter, da Brink ikke fik sat et nævneværdigt aftryk på kampen.
Stefan Thordarson – 3 bolde
Det var nogle gange svært for ham at dæmme op for belgiernes defensiv, men han kompenserede ved at komme med en del gode, offensive aktioner, ligesom han kom frem til en ret stor chance i anden halvleg.
Kasper Kusk (ud 86.) – 3 bolde
Kusk var i et godt spillehumør, og det begyndte rigtig godt for offensivspilleren, som havde en fin ro på bolden. Men som kampen skred frem faldt niveauet hos ham mærkbart, og noge skøre fejl og en gigantisk afbrænder trækker ned på noget, som kunne være blevet en meget mindeværdig kamp for ham.
Sebastian Jørgensen – 3 bolde
Han vil nok blive husket mest for at stå bag oplægget til Kasper Kusks enorme chance, og han gjorde på sin vis også sit for at hjælpe Silkeborg i de forskellige dele af spillet med bolden. Men også med ham mangler den sidste knivspids af klasse.
Nicklas Helenius (ud 70.) – 2 bolde
Det blev ikke til den store kamp for Helenius, som var et lidt bedre touch fra at bringe Silkeborg foran i de første minutter. Derefter kunne han godt have haft mere hjælp og støtte i feltet i perioder. Og det var ikke ham, som stod bag løftet af spillet efter pausen.
INDSKIFTERE:
Pelle Mattsson (ind 46.) – 3 bolde
Den unge indskifter indgik sådan set fint i spillet, men han var mere i sin rolle som sikring på den defensive midtbane en garant for, at de offensive Silkeborg-spillere kunne få lov til at spille mere frit, selvom man var i undertal.
Tonni Adamsen (ind 70.) – 3 bolde
Forsøgte med en del i den tid, som han fik på banen. Røg også i græsset i feltet, som dommeren dog ikke takserede som et straffespark. Derudover prøvede han meget på at finde de rette positioner og tog nogle løb, som rykkede på belgiernes bagerste linje.
Alexander Lind – (ind 86.) – UB
Søren Tengstedt – (ind 86.) – UB
Fik serveret en kæmpe chance lige efter sin indskiftning, som han misbrugte.
TRÆNER:
Kent Nielsen – 4 bolde
Hvad kan han egentlig stille op, når hans hold bliver reduceret til 10 mand efter bare 25 minutter? Åbenbart en hel del. Trods en mand i undertal, så var hans Silkeborg-hold det klart farligste i den anden halvdel af kampen, og der blev virkelig troet på, at det her hold godt kunne få et resultat. Der blev dog ikke foretaget det store fra bænken i form af udskiftninger før til sidst. I stedet blev der mere holdt fast i det koncept, som har fulgt dem i de sidste par år.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
TOPNYHED
– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TOPNYHED
Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
MEDIE
Tæt på kæmpetransfer
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
Skifter til Rangers
TRANSFER
Spændende melding
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
OPTAKT
Brasilien – Japan
OPTAKT
Holland – Marokko
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE