Felix den store skurk: Sender Frankrig i EM-semi

Frankrig møder Spanien i EM-semifinalen i fodbold efter fransk sejr i straffesparkskonkurrence over Portugal.



De første 45 minutter var kedelige, anden halvleg var mere underholdende, i den forlængede spilletid blev den franske superstjerne Kylian Mbappé skiftet ud, og al dramaet kom i straffesparkskonkurrencen, da Frankrigs fodboldherrer sent fredag aften vandt over Portugal i EM-kvartfinalen.

Der stod 0-0 efter 120 minutters spil, men Frankrig scorede på fem ud af fem forsøg i straffesparkskonkurrencen, mens João Félix blev skurk for Portugal, da han sendte sit forsøg på stolpen.

Det var anden kamp i træk, at Portugal spillede sig frem til en straffesparkskonkurrence efter 120 målløse minutter. Også i ottendedelsfinalen mod Slovenien var det tilfældet, men mod Frankrig måtte portugiserne se sig slået fra 11-meter-pletten.

I semifinalen tirsdag venter Spanien på Frankrig, efter at spanierne tidligere fredag havde slået de tyske værter med 2-1 efter forlænget spilletid.

Fredagens sene kamp i Hamburg var i lange træk en halvkedelig affære mellem to mandskaber, som i slutrunden har haft svært ved at score mål. Den tendens blev videreført i kvartfinalen.

Rafael Leao udfordrede ellers en del på den ene portugisiske kant i første halvleg, men slutproduktet manglede. I det hele taget var det svært overhovedet at spotte chancer i de første 45 minutter, og det gjaldt begge mandskaber.

Mens første halvleg var en sløj omgang, så kom der mere gang i den efter pausen, hvor tilskuerne fik set både chancer og redninger.

Efter en times spil havde Bruno Fernandes en god chance for Portugal, men Mike Maignan leverede en flot redning i det franske mål. AC Milan-keeperen var ikke færdig, og han reddede igen flot derefter på et forsøg fra Vitinha.

Det ansporede måske den franske offensiv, som lige pludselig også ville være med. Randal Kolo Muani troede for et splitsekund, at han havde bragt Frankrig foran, men en glidende tackling fra Ruben Dias forhindrede scoringen.

Kylian Mbappé bød også ind. Men den franske anfører kunne kun bidrage med nogle tamme afslutninger. Angriberen blev taget ud i pausen af den forlængede spilletid og var således ikke med i straffesparkskonkurrencen. Normalt tager Mbappé ellers straffespark, når han er på banen.

Også Portugals anfører og største stjerne, angriberen Cristiano Ronaldo, var ganske ufarlig. Han blev spillet frem til en stor chance i begyndelsen af den forlængede spilletids første halvleg, men sparkede helt forbi mål.

I modsætning til Mbappé forblev Ronaldo dog på banen i hele opgøret. Ronaldo scorede på Portugals første forsøg i straffesparkskonkurrencen, hvilket han også gjorde mod Slovenien.

Foruden de to bidrag forblev Ronaldo dog målløs i slutrunden, i og med at scoringer i straffesparkskonkurrencer ikke tæller med på målkontoen.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Tidl. OB-tysker ophæver kontrakten

LIVE: FC København kan få skræklodtrækning

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

Her er VM-turneringens hold

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Her er AGF, FCM, FCN og FCK’s mulige modstandere



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”

Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn

Kæmpe talent rygtes til Superligaen

Han er VM’s bedste spiller

Superliga-boss afslører klubbens spillerbudget



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

Imponeret af FCK: På Champions League-niveau

LIVE: AGF og FC Midtjylland i Europa League-bowlen

FC Midtjylland kræver kæmpe millionbeløb

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afsløring: FC København sælger Achouri

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner

Klar for FC København

FC København kan miste endnu en stjerne

Medie: Clement Bischoff skifter til denne klub

Afsløring: Lyngby lejer David Helgi Aronsson

Afslører: Hoffenheim byder på dansk profil

Emiliano Marcondes træner med i danskerklub

Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse

‘Spanien var det bedste hold’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Vallys afslører flere års hemmelig dialog

Tullberg bekræfter FCM-skifte

Afsløring: Strunck forhandler med andre klubber

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig