Gik amok på Schmeichel: De straffer dem selv

Kasper Schmeichel fik de serbiske fans på nakken i slutningen af kampen, og der blev kastet utallige genstande ned mod ham. Det forstår han slet ikke, hvorfor man vil gøre.



MÜNCHEN (Tipsbladet): Der kan komme rigtig meget larm på Allianz Arena, når 75.000 fodboldfans er samlet, og Kasper Schmeichel var nok hovedpersonen bag den højeste volumen, da Danmark og Serbien spillede 0-0 tirsdag aften. 

For den danske landsholdskeeper fik serbernes utilfredshed at mærke i slutningen af kampen, da det serbiske stemningsafsnit, der var placeret bag Schmeichels mål, kastede en masse genstande, heriblandt ølkrus, mod målmanden. 

Enorme buhråb efterfulgte, da en rolig Schmeichel gik fra side til side for at fjerne tingene, inden han satte spillet i gang igen. 

Efterfølgende blev Kasper Schmeichel spurgt ind til hele episoden af pressen, og her lagde han ikke skjul på, at han ikke er fan af sådan en måde at opføre sig på.

– Det er efterhånden blevet moderne i fodbold. Jeg kunne aldrig finde på at kaste noget på et andet menneske. Hvis de har lyst til at bruge deres tid på det… siger han, mens han efter en lille pause fortsætter:

– Det fjerner jo bare momentum fra deres eget hold. Så hvis det er det, de vil bruge tiden på, er det fint for mig.

Han siger, at det var "alt muligt", der blev kastet efter ham, og at han ikke blev ramt. 

Til gengæld mener han ikke, at han trak tiden. 

– Nej, der var nok at samle op, siger han og fortsætter:

– Jeg kommer ikke til at løbe for at samle andre folks skrald op.

257921

Foto: Alamy

Danmark sikrede sig andenpladsen i gruppen med det ene point, og kampen kommer nok ikke til at vinde store skønhedspriser. Kasper Schmeichel vidste dog godt, at det ville blive en svær kamp.

– Vi har det sgu meget godt med at være videre. Jo, det var en svær kamp, men det vidste vi, det ville blive.

Man kan dog godt mærke på ham, at han er en lille smule ærgerlig over ikke at vinde kampen.

– Jeg har sagt det her tusind gange nu, at hver gang man går fra banen som dansk landshold, og man ikke har vundet, er der altid en lille smule skuffelse. Men nogle gange skal man også huske, at der også er en modstander, som har kvalitetsspillere overalt. Vi vidste, at det ville blive rigtig besværligt til sidst, hvis resultatet stadig var 0-0, for de har ikke bare gode spillere, men også fysiske spillere.

Han slutter af med at rose forsvaret og særligt Jannik Vestergaard, som vandt alt i luftspillet.

Det er på lørdag, at Danmark møder Tyskland i ottendedelsfinalen.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Tyskland – Paraguay

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Sydafrika – Canada

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Stopper efter VM-nedtur

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Brasilien – Japan

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Transferbombe på vej

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Meldes tæt på storklub