Svensk EM-kaos: Strammer reglerne

Sveriges fodboldforbund har indført nye regler for de svenske spillere under EM for at undgå smittespredning.



Tiden mellem kampene ved sommerens EM ser ud til at blive en smule mere kedelig og besværlig end normalt for de svenske landsholdsspillere.

Således har Sveriges fodboldforbund besluttet at indføre flere restriktioner for at begrænse samværet mellem spillerne og staben under turneringen. Det sker, efter at to spillere tirsdag blev testet positive for covid-19.

Det oplyser forbundet på sin hjemmeside efter et krisemøde mellem landsholdsledelsen og holdets lægestab i Göteborg tirsdag aften.

Her blev det blandt andet besluttet at aflyse alle planlagte fællesaktiviteter indendørs under slutrunden.

Fælles rejser i bus vil blive holdt på et minimum, mens spillerne også skal gennemføre daglige lyntest og et øget antal pcr-test.

Samtidig indføres der begrænsninger på, hvor mange spillere der på samme tid må opholde sig til indendørs holdmøder og i træningslokaler.

– Alle spillere på holdet er blevet informeret om disse ændringer i løbet af aftenen, oplyser forbundet efter mødet.

Juventus-spilleren Dejan Kulusevski var tirsdag den første i Sveriges trup til at blive testet positiv for covid-19. Få timer senere blev midtbanespilleren Mattias Svanberg også testet positiv.

De er begge blevet isoleret fra resten af holdet.

Sveriges holdlæge Anders Valentin oplyste tidligere tirsdag til Aftonbladet, at Dejan Kulusevski går glip af Sveriges første kamp ved EM på mandag mod Spanien på grund af den positive test.

– Vi følger det svenske folkesundhedsagenturs anbefalinger. Du skal være hjemme i syv dage, hvoraf to skal være uden symptomer. Vi håber på et kort sygdomsforløb. Men der går mindst en uge (før Kulusevski er klar, red.), sagde han.

Udmeldingen kom, inden det stod klart, at Mattias Svanberg også var smittet.

21-årige Kulusevski er en stor profil på det svenske hold. Han står noteret for 13 A-landskampe med en enkelt scoring til følge.

Sverige er ved EM også i gruppe med Polen og Slovakiet.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

FC København-farvel rykker nærmere

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Tæt på kæmpetransfer

Hård dom over Kvistgaarden

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Spændende melding

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Zorniger fremhæver transfervindue

Skifter til Rangers

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Holland – Marokko

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Brasilien – Japan

Afslører vilde kontraktdetaljer

FC København jagter Romane Amane

Spår vild Rasmus Højlund-sæson