Thomas Gravesen blæst bagover

– Når man som spiller kan se fansene, der er er allevegne i gadebilledet, giver det bare så meget ekstra blod på tanden, skriver Tipsbladets EM-ekspert Thomas Gravesen i denne klumme.



HOLD OP, HVOR bliver det spændende i morgen aften, når Danmarks gruppe afgøres!

Bliver det til en andenplads i gruppen? Måske en førsteplads, hvis England fejler? Det ved jeg ikke, men jeg sidder med en god følelse om, hvor vores danske landshold står efter slutrundens to første kampe.

Der er fundet en model, der passer spillerne, og spillerne udstråler, at de er klar.

KAMPEN MOD ENGLAND har selvfølgelig også givet god grund til optimisme. Det var fantastisk at se, hvordan den danske forsvarsbastion kunne holde de mange engelske stjerne fra fadet.

Men kampen må også have været en øjenåbner for Kasper Hjulmand. Det var den for mig.

Når man bruger 10 folk til at forsvare med, bliver slutresultatet fra vores stjerneangriber Rasmus Højlund selvfølgelig minimalt. Det er noget, Hjulmand og landsholdet skal arbejde med. Det er vigtigt, at man ved, at man skal servicere sin angriber, selvom han også arbejder hårdt selv.

Der skal tænkes store tanker, om hvordan vi kan få Højlund i situationer, hvor han ikke skal bryde mod fem modstandere hver gang.

NÅR DET SÅ er sagt, vil jeg ikke se store ændringer i Kasper Hjulmands startopstilling. Jeg vil se det samme som mod England. Et hold, der nyder at spille med hinanden, og som viser, at de nyder det. Jeg vil se videre udvikling af vores gode forsvar, og jeg vil se vores dynamiske midtbane blomstre igen.

John Barnes påpegede i Tipsbladet i ugens løb, at Danmark måske ikke har de bedste spillere individuelt, men at de løftes af, at de kender systemet så godt. Summen er bedre end delene med andre ord. Det er ganske rigtigt en af Danmarks styrker! Og så mener jeg desuden, at vi også har ret gode spillere i Christian Eriksen, Pierre-Emile Højbjerg, Rasmus Højlund og så videre…

Den eneste ændring, jeg ville overveje, hvis jeg sad i Kasper Hjulmands stol, er, om Alexander Bah skal starte foran Joakim Mæhle igen. Hans fysik kan blive vigtig mod serberne.

Thomas Gravesen vil se mere disk jubel. Foto: Alamy

“HJULMANDS HOVEDPINE? IKKE tosset at blive treer”, kunne man i ugens løb læse.

Kasper Hjulmand ser nemlig, at der kan være en fordel i at få en ekstra hviledag, hvis man ender som treer i puljen. Den udtalelse ser jeg intet galt i. Selvfølgelig er det en lille detalje, men det viser, at landsholdet undersøger alle scenarier. 

Spillerne skal ikke rende og tænke på, at nu skal vi dit eller dat. De skal gå på banen for at vinde kampen. Det skal der ikke være nogen tvivl om.

Men når man spiller i en turnering, skal man være forberedt og vide scenarierne, så man ikke står som et spørgsmålstegn midt på banen og ikke aner, hvad der foregår. Jeg er stensikker på, at Hjulmand og Wieghorst har fuldstændig styr på at sætte spillerne rigtigt ind i det.

JEG HAR OGSÅ været glad for at læse, at danskerne fik en fridag. Hygge er jo et dansk ord, og det er vi gode til i Danmark. Og når man er i et så professionelt miljø giver sådan en fridag sindssygt meget!

Mange spillere har fået massage, lavet lidt øvelser og sådan noget. De har kigget lidt på, hvad der sker til EM, hvad der sker hjemme i Danmark, hvor Minds of 99 gav koncert i København, og hvor mange de kan samle.

Det er billeder, som jeg er stensikker på, at spillerne kan tage med videre. Det er fantastisk at se de danske fællesskaber, der dannes til store events – også til EM. Det giver bare så meget.

OG TIL SIDST vil jeg sige, at jeg er utroligt imponeret over den opbakning, Hjulmands tropper får i Tyskland!

Når man som spiller kan se fansene, der er er allevegne i gadebilledet, giver det bare så meget ekstra blod på tanden. Jeg fik også en kæmpe bunke sms’er fra folk, jeg havde sendt derned, om hvor fedt det var at se de danske fans være de engelske fans fuldstændig overlegne på stadion.

Jeg rejser selv til Tyskland tirsdag, og jeg glæder mig virkelig til selv at opleve de danske fans. 

Det betyder så gigantisk meget for spillerne, så jeg vil slutte med en opfordring til de danske roligans: Vær synlige og larm! Vis de rød-hvide farver så tydeligt, at de danske spillere kan mærke jer, og så kan vi også garantere jer, at der også kommer et godt svar fra vores spillere!






TransferLIVE: Brøndby henter stort talent




LIVE

VM-LIVE: Kenneth Perez saver VM-hold over

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Her er Tysklands vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

AaB dæmper superligaforventninger



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Supercomputer: Her er VM-finalen

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Norge – Frankrig

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

Bo Henriksen: Det er en katastrofe

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

Afslører: FCK ringede aldrig

Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage

Senegal – Irak

Afslører danskers pris – så meget vil OB få

De er enige med Mathias Jensen

Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen

Egypten – Iran

Kap Verde – Saudi-Arabien



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Her er Brasiliens vej til VM-finalen

Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?