Minister fordømmer Uefas straf: Det er ren politik

Sportsministeren i Tyrkiet er utilfreds med Uefas beslutning om at tildele Merih Demiral karantæne.



I Tyrkiet er det ikke faldet i god jord, at EM-landsholdsspiller Merih Demiral fredag er blevet idømt to spilledages karantæne af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

På den sociale platform X er landets sportsminister, Osman Askin Bak, således ude med hård kritik af forbundet.

– Vi fordømmer Uefas uretfærdige og partiske beslutning, som ikke har noget retsgrundlag, og som vi anser for udelukkende at være politisk, skriver Osman Askin Bak på X.

Han skriver desuden, at man vil afsøge juridiske muligheder i sagen.

Heller ikke Tyrkiets landstræner, italienske Vincenzo Montella, er tilfreds med karantænen. Han kalder den ifølge nyhedsbureauet AFP “unfair”, og at fejringen, som har udløst karantænen, “intet med politik har at gøre”.

Merih Demiral har fået to kampes karantæne for en målfejring i EM-ottendedelsfinalen mod Østrig.

Demiral har fået karantænen, fordi han ifølge Uefa har “overtrådt de grundlæggende regler for anstændig opførsel, brugt en sportsbegivenhed til en manifestation af ikke-sportslig karakter og for at bringe fodbolden i miskredit”.

Demiral scorede begge tyrkiske mål i 2-1-sejren over Østrig. Ved den anden scoring lavede midtstopperen en fejring, hvor han løftede armene op og strakte pege- og lillefinger i vejret på begge hænder.

De to hænder i luften symboliserer ulveører.

Det er efter sigende en hilsen, som bruges af den ultranationalistiske gruppering “Grey Wolves” på den yderste højrefløj i Tyrkiet.

– Jeg havde en specifik fejring i tankerne, og det var den, jeg lavede. Det handler om min tyrkiske identitet, for jeg er meget stolt af at være tyrker, forklarede Demiral efter kampen.

Ifølge flere medier har Det Tyrkiske Fodboldforbund allerede appelleret dommen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS), men det er ikke bekræftet i skrivende stund.

Tyrkiet møder Holland i kvartfinalen lørdag.

/ritzau/







LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Tyskland – Paraguay

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Sydafrika – Canada



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Stopper efter VM-nedtur

Brasilien – Japan

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De forbereder et bud på Roony Bardghji

De vil have Gaaei – her er prisen

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson