Europa League-optakt: Sevilla – Inter

Europa League-finalen står mellem to stærke mandskaber, men det er det spanske hold, der har den største historik i turneringen.



Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 21.00
Spillested: RheinEnergieStadion, Køln i Tyskland
Dommer: Danny Makkelie, Holland
På TV: 6’eren
Hashtag: #sevint #eldk

Holdnyt:
Sevilla:
Så står de der igen.

Spanske Sevilla og Europa League-turneringen hænger sammen, for La Liga-mandskabet er nu for sjette gang siden 2006 i finalen i den prestigefyldte turnering. Hvad der også er imponerende er, at man har vundet de foregående fem finaler.

Sevilla gik videre fra gruppespillet foran Qarabag og Dudelange, og i knockoutfasen slog holdet først Cluj ud, siden fulgte stærke hold som Roma og Wolverhampton. I semifinalen blev det til en sejr over Manchester United.

Klubben kommer i strålende form til opgøret, og man har ikke tabt en fodboldkamp siden et 1-2 nederlag til Celta Vigo den 9. februar. 

Træneren for holdet er Julen Lopetegui, der er ved at få oprejsning efter en mærkværdig fyring kort for VM i 2018. Da han efterfølgende satte sig i trænersædet i Real Madrid, gik det også hurtigt helt galt, men i Sevilla har han altså været en succes og sluttede som nummer  fire i La Liga.

Lucas Ocampos udgik af opgøret mod Manchester United, men det forlyder, at han er klar til finalen, hvorfor Lopetegui kan vælge de samme 11 fra start, hvis han ønsker det.

Inter:
Med en knusende sejr på 5-0 over Shakhtar Donetsk var der ingen tvivl om italienske Inters deltagelse i finalen. Desværre kom sejren – set med danske briller – uden en dansker på banen, da Christian Eriksen var fastlåst til udskiftningsbænken.

Inter har ligesom Sevilla en historik i turneringen, da man fire gange, mens det hed UEFA Cup, var i finalen. De tre blev vundet. Senest var i 1998. Det er 10 år siden, at man senest løftede et stort europæisk trofæ, da man i 2010 vandt Champions League med en finalesejr over Bayern München.

Mens Sevilla har været med i turneringen hele vejen igennem i denne sæson, er Inter kommet ind, efter man endte som nummer tre i Champions League-gruppen. Noget skuffende måtte man se både Barcelona og Dortmund ende et og to, og dermed måtte Inter altså tage til takke med en tur i Europa League. Her har man på vej mod finalen slået Ludogorets, Getafe og Bayer Leverkusen, inden man i semifnalen tævede ukrainske Shakhtar.

Antonio Contes mandskab måtte i Serie A igen se Juventus løbe med titlen, men holdet blev nummer to og har dermed sikret sig en billet til Champions League i næste sæson. Inter har kun tabt én kamp siden starten af marts.

Der er intet, der tyder på, at Christian Eriksen kommer i aktion fra start – han sidder oftest på bænken for Inter, og danskeren blev slet ikke sat ind i semifinalen mod Shakhtar.

Mens Christian Eriksen er med i truppen, men formentlig fravælges til startopstillingen, er træner Conte uden en skadet Mathias Vecino. Tilbage kan Alexis Sanchez være – han har døjet med en lårskade.

Karantæner:
Sevilla: Ingen
Inter: Ingen

Bud på startopstillinger:
Sevilla (4-3-3): Bounou – Navas, Kounde, Diego Carlos, Reguilon – Fernando, Jordan, Banega – Ocampos, En-Nesyri, Suso

Inter (3-5-2): Handanovic – Godin, Bastoni, De Vrij – D’Ambrosio, Gagliardini, Barella, Brozovic, Young – Martinez, Lukaku

Profilen:
Christian Eriksen deltager i sin anden europæiske finale i træk, da han for et år siden var i Champions League-finalen med Tottenham. Den finale tabte Spurs med 0-2 til Liverpool.

Vidste du, at..:
Flere danskere har tidligere scoret i finalen i turneringen. I 2002 scorede Jon Dahl Tomasson sejrsmålet, da Feyenoord slog Dortmund 3-2 i finalen.

I 1984 tabte Anderlecht finalen til Tottenham, der blev spillet over to opgør. Morten Olsen scorede i det første opgør, mens han misbrugte et straffe i straffesparkskonkurrencen i det andet.

I 1983 scorede Kenneth Brylle i et af de to opgør, da Anderlecht med flere danskere på holdet vandt finalen med en samlet sejr over Benfica.

I 1979 scorede Allan Simonsen for Gladbach, da han og holdet vandt over Røde Stjerne.

I 1975 var både Henning Jensen og Allan Simonsen med for Gladbach, der vandt finalen over Twente. 0-0 endte det ene opgør, mens man vandt det andet med 5-1 – to gange scorede Spurven fra Vejle.

Før turneringen blev anerkendt og blev en UEFA-turnering hed den Inter-Cities Fairs Cup, og her vandt danske Preben Arentoft i 1969 turneringen sammen med Newcastle United. Han scorede to gange i returkampen.

Du kan se alle de danske finaledeltagere fra turneringen her.

Dom:
Det kan godt gå hen og blive en ganske underholdende kamp, for de to mandskaber spiller god og offensiv fodbold. Begge vil score mål.

Begge hold er blandt de mest vindende hold i turneringen – Sevilla ER det mest vindende hold med fem sejre – og til sammen har de to hold bare tabt én finale. Den tabte Inter i 1997.

Holdende kommer i strålende form til opgøret, så der er masser af selvtillid i de to trupper.

Det handler om, hvem der kan bevare fatningen og få sat spillet hurtigt i løbet af opgøret.

Vi tror – desværre for Christian Eriksen – at Sevilla igen viser, at det er bedste hold i Europa League. 2-1 til Julen Lopeteguis mandskab.

Tidligere indbyrdes kampe og form:

Læs også:Video: Derfor har Eriksen det svært i Inter
Læs også:Se listen: Her er alle de danske finaledeltagere i Europa League
Læs også:Lyngby-boss jubler over Yussuf Poulsens succes: Det er lige i Lyngbyånden
Læs også:Bekræftet: Joe Hart får to år i Tottenham
Læs også:Transferrekordens anatomi: Så mange millioner kan Horsens få af Ajax






LIVE

TransferLIVE: Her er prisen på Clement Bischoff

Superliga-scoop: Henter bomber gratis

Ekspert raser over FCK: ‘Det er fuldstændig kaos’

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

Thomas Nørgaard bekræfter: Han sidder over mod AGF

FCM kommer fra tyrkisk heksekedel med muligheder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

LIVE: FCK smider sejren

‘Jeg formoder, at de brager ud af Superligaen’

Superliga-chok fik Andreas Christensen til mobilen

Kontant transfermelding om Filip Jørgensen

Her er 5 Superliga-indkøb vi glæder os til at se

Rigtig dårligt nyt for FC Barcelona



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK kæmper sig tilbage i europæisk drama

‘Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?’

‘Aaaaah, er det nu rigtigt? Ja, det var det så’

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

FCN taber i Europa-comeback



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med

Stort talent fra dansk klub træner i norsk topklub

LIVE: Slutfløjt – det kunne være gået meget værre

Her kan du se Besiktas mod FC Midtjylland

‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’

‘Jeg tror, at Kasper Høgh skifter dertil’

Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf

Afsløring: Hillerød afviser bud på Saman Jalaei

Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?

Viborg FF – OB



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’

AGF – Brøndby IF

FC København – Lyngby BK

Her er 10 talenter der kan brage igennem i SL