Karakterer: Find pengepungen frem, Steinlein

Tipsbladet er klar med karakterer fra Europa League-kampen mellem Feyenoord og FC Midtjylland.



Feyenoord – FC Midtjylland 2-2 (1-1)
Emiliano Martinez 0-1 (16.) 
Quinten Timber 1-1 (32.)
David Hancko 2-1 (49.)
Erik Sviatchenko 2-2 (59.)

FC Midtjylland har lige været en del af et stort drama i Rotterdam, hvor der blev scoret fire gange og delt en stor bunke gule kort ud. Heldigvis endte det hele med et stort og flot point til mandskabet fra Superligaen.     

Først scorede Emiliano Martinez, inden Feyenoord scorede to gange. Endelig pandede Erik Sviatchenko et flot resultat hjem til ulvene.   

Her er karaktererne til FC Midtjyllands spillere

Jonas Lössl – 4 bolde
Målmanden var en af de bedre hos gæsterne i Rotterdam. Jonas Lössl havde flere vigtige redninger og indgreb, mens han var prisgivet ved begge mål, som Feyenoord sendte i netmaskerne. Han bliver et mere og mere sikkert valg som den sidste skanse i Herning. 

Mads Døhr Thychosen – 2 bolde 
Han havde det svært, når Feyenoord-spillerne kom blæsende ned mod ham, og Mads Døhr Thychosen sendte helst bolden den nemme og sikre vej, når han fik den. Energien fejlede ingenting, og den tidligere FC Nordsjælland-back kom ligeledes i vejen i en situation, hvor hjemmeholdet næsten havde frit skud i feltet. 

Henrik Dalsgaard (ud. 41) – 2 bolde 
Den tidligere landsholdsspiller havde ikke været god, inden han måtte lade sig udskifte. Henrik Dalsgaard blev rundet for let i begyndelsen af kampen, mens han – ligesom Erik Sviatchenko – ikke fik sat sig igennem ved Feyenoords udligning. 

Erik Sviatchenko – 3 bolde 
Kaptajnen var ikke imponerende i sine defensive aktioner, hvor han eksempelvis gik skævt af den aflevering, som førte til målet til 1-1. Erik Sviatchenko lykkedes heller ikke med at sætte sig igennem, inden bolden lå inde bag Jonas Lössl. Heldigvis gjorde han skaden god igen, da han stangede et Evander-indlæg i kassen i anden halvleg. 

Paulinho – 3 bolde 
Backen havde ikke de nemmeste arbejdsbetingelser, da Pione Sisto ikke løb ret meget retur. Men selvom han var alene mod to Feyenoord-spillere flere gange, så løste han de fleste situationer fint. 

Emiliano Martinez (ud. 87) – 4 bolde 
Jeg ved ikke, om han koster 30, 40 eller 50 millioner kroner, men du må finde pengepungen frem og betale, Claus Steinlein. Midtbanespilleren var igen god i Holland, hvor han snuppede flere bolde, var dygtig på kuglen og tordnede Superliga-mandskabet på sejrskurs. Så glemmer vi, at han brokkede sig til et tåbeligt gult kort efter 12 minutter. FC Midtjylland gør klogt i at holde på Emiliano Martinez. 

Kristoffer Olsson – 3 bolde 
Du kan ikke sætte en finger på svenskerens arbejdsindsats i Rotterdam. Olsson blev tvunget til at løbe en masse ekstra meter, fordi Pione Sisto mere eller mindre spillede mand over midten. Han var ikke så meget involveret i FC Midtjyllands boldomgang, men præstationen var bestemt godkendt. 

Evander (ud. 87) – 3 bolde 
Der er ingen tvivl om, at midtbanespilleren kan meget med bolden. Evander var god flere gange mod Feyenoord, hvor han ligeledes blev noteret for et oplæg, da Erik Sviatchenko udlignede til 2-2. Desværre mistede han også kuglen lidt for mange gange. 

Gustav Isaksen – 3 bolde 
Den 21-årige dansker er gift for et hvert forsvar, når han kommer op i fart med bolden mellem fødderne. Det skete et par gange mod hollænderne, og det blev farligt hver gang. Gustav Isaksen var gæsternes farligste mand. Det trækker dog en del ned, at han brændte en friløber i første halvleg. 

Anders Dreyer (ud. 87) – 3 bolde 
Angriberen var kommet til en stor chance eller to, hvis han havde haft lidt mere fart. Anders Dreyer var flere gange isoleret fremme på banen, og det gjorde selvfølgelig betingelserne svære. Den ene gang stod han bag en fremragende aflevering til Gustav Isaksen, som burde have resulterede i et mål.  

Pione Sisto (ud. 66) – 2 bolde
Det var en kamp til glemmebogen, Pione Sisto. Kantspilleren var den mindst farlige af FC Midtjyllands tre forreste, og så efterlod han Paulinho alene i den defensive del af venstresiden konstant. Og når han endelig fik bolden gik spillet mere eller mindre i stå. 

Indskiftere:
Juninho (ind. 41) – 3 bolde
Du lagde ikke mærke til Juninho, efter han blev sendt på banen, og det er et tegn på, at han ikke har lavet nævneværdige fejl. Det er altid godt som forsvarsspiller.  

Sory Kaba (ind. 66) – 2 bolde 
Den store angriber fyldte en del og skabte lidt kaos i Feyenoords bagerste kæde. Han sjuskede dog også flere gange med bolden, og returløbet eksisterede ikke, når Sory Kaba mistede kuglen. 

Oliver Sørensen (ind. 87) – UB
Spillede mindre end 20 minutter. 

Charles (ind. 87) – UB
Spillede mindre end 20 minutter. 

Edward Chilufya (ind. 87) – UB
Spillede mindre end 20 minutter. 

Træneren:
Albert Capellas – 4 bolde 
Fem point mod Lazio og Feyenoord over tre kampe må du bare tage hatten af for. Albert Capellas har virkelig fået styr på FC Midtjylland, og spanieren havde igen sat sine folk korrekt op i Holland. Godt trænerarbejde igen, igen i Europa League. 

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.







LIVE

TransferLIVE: Vestergaard får ophævet sin kontrakt

‘Horsens var et helvede’

Han bestemmer det hele

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

Smadrer transferrekord

Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Hjulmand vækker opsigt til første træning

FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby tæt på ny forstærkning

Dansk klub har lagt hele strategien om

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Spændende transfermelding om Maxsø

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

‘Det er ufatteligt imponerende’

Thomas Frank: De vinder VM

‘Det var verdens undergang’

Transferbombe i Manchester United

Er han løsningen i AGF?

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’

Afsløring: Oscar Buch prøver sig af i Strømsgodset

Lerby rystet: ‘Fik det ene chok efter det andet’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Dansk klub jagter én særlig forstærkning

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Kim Milton: ‘Det har ødelagt fodbold’

Allsvenskan-klub henter dansk topscorer