Jublende Steinlein er Liverpool-fan: Vil drikke rødvin med Steven Gerrard

Claus Steinlein er stor Liverpool-fan, og han kan ikke vente med at hilse på Steven Gerrard, der efter alt at dømme kigger forbi MCH Arena med sit Rangers-mandskab.



Nogle gange kan det være svært at finde en passende grimasse.

Sådan havde Claus Steinlein det mandag eftermiddag, da den skotske traditionsklub Rangers FC kom op af bowlen som FC Midtjyllands formodede modstander i Europa League-kvalifikationen. Sportsligt var det uheldigt. Oplevelsesmæssigt var det suverænt.

Rangers FC har navne som Jermain Defoe, Jon Flanagan og Sheyi Ojo i truppen, men den med afstand største stjerne sidder på trænerbænken. Holdet ledes som bekendt af Liverpool-legenden Steven Gerrard. 

Og han er den primære grund til, at Claus Steinlein ikke rigtigt kan finde ud af, om han skal klappe i hænderne eller banke i bordet. FCM-direktøren er nemlig stor Liverpool-fan. Og derfor også Steven Gerrard-fan.

– Vi har et manager-rum på MCH Arena, som vi indvidede for første gang, da vi mødte Southampton, og her inviterer vi altid modstanderens trænerteam på et glas rødvin efter kampen. Da vi mødte Southampton, var Sammy Lee en del af deres stab, og han er én af mine helt store stjerner. Steven Gerrard er en anden af mine store helte. Jeg håber da, han lige vil kigge ind og drikke et glas rødvin, så han kan komme op og hænge på væggen ved siden af Sammy Lee, Ronald Koeman og Louis van Gaal, siger Claus Steinlein til tipsbladet.dk og tilføjer:

– Det bliver en sindssygt spændende kamp, og vi kan allerede nu mærke interessen, selv om det ikke er 100 procent fastlagt, det er Rangers, vi skal møde. Der er mange, der synes, det er spændende at komme ind og se et hold som Rangers og så naturligvis se Steven Gerrard.

– Han er en kæmpe stjerne, og det er selvfølgelig super fedt, at han, formentlig, kommer forbi MCH Arena. Jeg tror, der nok skal komme nogle tilskuere på stadion bare for at få et glimt af Steven Gerrard, og jeg synes da også, det er fantastisk, at vi får lejlighed til at hilse på én af de største Liverpool-stjerner nogensinde. 

Claus Steinlein har set Steven Gerrard et hav af gange på TV, men han blev Liverpool-fan lang tid før, at Gerrard blev en stjerne på Merseyside-klubbens centrale midtbane.

– Jeg sad og så Tipslørdag sammen med min bror og min far hjemme i Allinge på Bornholm, og det var ofte Liverpool, der blev vist. Så begyndte jeg at holde med dem, og det har jeg gjort lige siden. Dengang var det spillere som Sammy Lee og Kenny Dalglish, jeg beundrede helt vildt, fortæller Steinlein.

– Vi kan ikke bruge vores seedning til meget nu
Der er dog én ting, Claus Steinlein langt hellere vil end hilse på Steven Gerrard, og det er at se FC Midtjylland få succes i Europa. I den forbindelse er det noget af en streg i regningen, at Steven Gerrard nok kigger forbi med sit Rangers-mandskab.

– Det var jo den værst tænkelige lodtrækning rent sportsligt. Vi får ikke ret meget ud af at være topseedet, når vi løber ind i sådan en modstander. Jeg er enig med vores cheftræner i, at de er favoritter over to kampe, og det er selvfølgelig meget uheldigt, når vi bør være favoritter i kraft af vores seedning.

– De har et større budget, end vi har, og de er på vej frem igen for alvor, men vi har slået Southampton og haft Manchester United på krogen, så jeg er sikker på, vi også kan gøre noget ved Rangers, siger Steinlein.

FC Midtjylland har store europæiske ambitioner, men i de seneste to sæsoner har “Ulvene” floppet. For to år siden røg FCM ud af Europa League-kvalifikationen til Apollon Limassol fra Cypern, og i sidste sæson blev “Ulvene” først ekspederet ud af Champions League-kvalifikationen af Astana for senere af ryge ud af Europa League til Malmö FF.

Derfor er sulten stor på Heden.

– Succes i Europa er næste step for os. Vi vil gerne i et europæisk gruppespil, og så må vi tage de øretæver, det giver, når vi kikser. Vi har forberedt truppen godt, og jeg er fortrøstningsfuld, selv om vi har fået en svær lodtrækning, siger Claus Steinlein.

For at opgørene mod Rangers FC skal blive en realitet, skal skotterne først slå Progres Niederkorn fra Luxembourg ud.





Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg




LIVE

LIVE: Brøndby forlænger med stortalent

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej

Rundens Hold i Superligaen – 31. runde

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Stort medie hylder AGF-profil

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

Peger på dansker: Penge ud ad vinduet

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Født i Danmark og på vej til VM



TIPSBLADET SPECIAL

Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

FC Midtjylland henter ny back

Har du fuldstændig tabt småkagerne?

AGF er mestre – her er deres vej i Europa

Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus

Thomas Frank i spil hos stor klub – han er favorit

Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig

Stort TV-drama: Mest sete kamp i 13 år

Brøndby-flop færdig i danskerklub

‘Vi skal helt sikkert tilbage i Superligaen’

Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner



TOPNYHED

– Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden

Carsten V. Jensen med klar opfordring 

– Voldsom transfersommer i Superligaen!