Mikkel Kirkeskov: En AGF’er som mig vil altid gerne slå FC København

Piast Gliwice-danskeren Mikkel Kirkeskov ser frem til torsdagens opgør mod FC København i Europa League.



Der er dansk islæt på begge mandskaber, når FC København og Piast Gliwice tørner sammen i Europa League-kvalifikationen torsdag aften i Parken.

Hos gæsterne fra Polen huserer den tidligere AGF- og OB-spiller Mikkel Kirkeskov, og han starter med al sandsynlighed inde i forsvaret hos udeholdet.

Han ser meget frem til at vende tilbage til Danmark og møde FC København.

– Jeg glæder mig helt vildt. Vi havde allerede muligheden i sidste sæson, men vi tabte til Riga, der så mødte FC København. Nu er det vores tur, og det bliver en fed oplevelse. Jeg har ikke spillet i Parken i årevis, og det er altid specielt som dansker at spille i nationalarenaen. Jeg glæder mig til at vise, hvordan jeg har udviklet som spiller i de år, jeg har været i udlandet, siger Mikkel Kirkeskov til tipsbladet.dk.

Venstrebacken mener, at han har udviklet sig på- og udenfor banen, siden han forlod Danmark og OB i 2016 for at tage til Aalesund.

Læs også:Ragnar Sigurdsson gider ikke snakke om penge: FCK gør mig lykkelig

– Først og fremmest har jeg udviklet mig som person, og som spiller synes jeg, at jeg har udviklet mig som en offensivt indstillet venstre back. Det handler dog ikke om mig, og selvfølgelig skal jeg se ud over egen næsetip, når vi møder FC København. Jeg spiller gerne en lidt dårlig kamp, bare vi vinder, siger han.

Bookmakerne er dog enige om, at FC København bør vinde over den aktuelle nummer sidst i den polske liga, og Mikkel Kirkeskov er enig i den vurdering.

– De er helt klart favoritter. Sådan tænker vi, og det er jeg sikker på, at FC København også selv tænker. FCK har en sindssyg historie i Europa, og de har lige mødt Manchester United i kvartfinalen i Europa League. Det siger alt, men det bliver afgjort over en en enkelt kamp, og jeg er sikker på, vi nok skal give dem kamp til stregen. Vi tager til Parken for at vinde og gå videre, siger Kirkeskov, der har en god fornemmelse af FCK’s niveau:

– Jeg følger stadig Superligaen tæt, og jeg har noteret, at de ikke har vundet så meget i år. Men det her er Europa, og FCK og Europa hænger sammen. Det er måske ikke noget dårligt tidspunkt at møde FC København, men de er en storklub og har gode spillere.

Mikkel Kirkeskov er født i Aarhus, og AGF er hans barndomsklub. Rivaliseringen mellem Danmarks to største byer raser også på fodboldbanen, og det husker Piast Gliwice-danskeren.

Læs også:Medie: Peter Ankersen skifter tilbage til FC København

– Det er specielt at møde FC København, men det hænger ikke sammen med, at jeg er fra Aarhus. FC København har været det bedste hold i Danmark de seneste 10-20 år, og det er altid spændende at måle sig mod dem. Jeg definerer stadig mig selv om AGF’er, og som AGF’er kan jeg garantere, at man altid gerne vil slå FC København, siger Kirkeskov.

FC København-angriberen Kamil Wilczek stod søndag over for Brøndby IF, og torsdag skal han igen møde en række tidligere holdkammerater. Wilczek har spillet over 100 kampe for Piast Gliwice, og i 2014/2015-sæsonen blev han ligatopscorer med 15 mål for klubben.

– Det er klart, at vi taler meget om Kamil Wilczek. Jeg tror, at tre-fire af mine nuværende holdkammerater har spillet sammen med Kamil her i klubben, og jeg kender ham jo også. Det bliver sjovt begge veje, og selv om FCK ikke har været så gode i denne sæson, har jeg også noteret, at Kamil allerede har fået gang i målscoringen. Han er on fire, siger danskeren.

Mikkel Kirkeskov afslørede tidligere på ugen for over tipsbladet.dk, at han forlader Pist Gliwice senest til vinter, og at fremtiden allerede er på plads – det kan du læse mere om her

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Tidligere FCK-spiller på ønskelisten i Fulham
Læs også:Lionel Messi i Herning: Så sandsynlig er nedrykning for Superliga-klubberne
Læs også:Optakt: FC København – Piast Gliwice





Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Manchester United afviser Barça og Bayern

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Dansk angriber sat til salg



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

OB vil have tidligere Superliga-profil

Jubler over store FC København-nyheder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord