Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 18.55
Spillested: Telia Parken, København
Dommer: Daniele Orsato, Italien
På TV: 6’eren
Hashtag: #fckist #eldk
Holdnyt:
FC København:
En kamppause på over en uge er ikke hverdagskost for FC København, men de detroniserede danske mestre har haft mulighed for at lade batterierne nogenlunde op før onsdagens længe ventede returkamp i Europa League-ottendedelsfinalen.
Opladte batterier får FC København i høj grad også brug for. Løverne har et efterslæb på 0-1 fra den første kamp i Tyrkiet.
Superliga-sæsonen blev ikke som håbet for FC København, og foråret har været en stor skuffelse, men Ståle Solbakkens mandskab har en evne til at præstere i Europa, selv om det går dårligt i den hjemlige andedam. Det så man senest før coronapausen, hvor FCK hentede en forrygende 3-1-sejr i Skotland over Celtic. Den sejr giver helt sikkert FCK’erne tro på, at de også kan indhente det tabte mod Istanbul Basaksehir.
Da de to klubber tørnede sammen i Tyrkiet, var det med tyrkiske fans på lægterne, men den fordel får FC København ikke onsdag aften, hvor nationalarenaen vil være gabende tom. Det er FCK stærkt utilfredse med, og det er alt andet end lige også en stor hæmsko for værterne.
FC København meddelte i sidste uge, at Dame N’Doye forlader klubben, og det lykkedes end ikke at nå til enighed med angriberen om en kort aftale, så han er ikke med i onsdagens ottendedelsfinale.
På skadeslisten har FC København Viktor Fischer, Ragnar Sigurdsson og Michael Santos. Sidstnævnte har alligevel karantæne efter sin batalje med skotsk politi i kampen mod Celtic.
Istanbul Basaksehir:
Hovedstadsklubben har i hele sæsonen været i tæt kamp med Trabzonspor om det tyrkiske mesterskab, og i sidste ende tippede det Istanbul Basaksehirs vej. FC Københavns modstander sikrede titlen med fire point ned til Trabzonspor, og holdet har blot tabt tre ligakampe i hele 2020.
Det er med andre ord et formstærk Istanbul Basaksehir-mandskab, der kommer til København.
Læs også:Tidligere FCK-bosser: Rigtigt at skippe N’Doye
Tyrkerne spillede deres seneste kamp samme dag, som FC København mødte FC Nordsjælland, så opladningstiden er den samme for de to klubber, men Istanbul Basaksehir havde den fordel, at de ikke havde noget at spille for i sidste runde mod Kasimpasa og derfor kunne spare spillere og tage det roligt – hvilket de også gjorde.
Istanbul Basaksehir har store navne som Demba Ba, Martin Skrtel og Gael Clichy i truppen, men deres storhedstid er ovre, og det er ikke så meget de fire, FCK skal frygte mest. Retfærdigvis skal det dog nævnes, at Demba Ba stadig har mål i støvlerne og scorede 13 gange i den forgangne sæson i ligaen. Det største navn i truppen, Robinho, er slet ikke rejst med til Danmark.
Tyrkerne stillede op i en 4-1-4-1-formation i det første opgør mod FC København, og den viger cheftræner Okan Buruk sjældent fra, hvorfor det formentlig også er sådan, de stiller op i Telia Parken.
Karantæner:
FC København: Michael Santos
Istanbul Basaksehir: Ingen
Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Johnsson – Varela, Nelsson, Bjelland, Boilesen – Biel, Zeca, Falk, Stage – Kaufmann, Wind
Istanbul Basaksehir (4-1-4-1): Günok – Caicara, Skrtel, Epureanu, Clichy – Tekdemir – Visca, Aleksic, Kahevci, Crivelli – Ba
Profilen:
Gael Clichy har et CV, der blandt andet tæller tre Premier League-titler, en FA Cup-titel og 20 franske A-landskampe, og det vidner om, hvad det er for en spiller, vi har med at gøre. Så god er den 35-årige venstre back ikke længere, men der er stadig krummer i den tidligere Arsenal- og Manchester City-stjerne. I det seneste opgør mod Kasimpasa lavede Gael Clichy to assists på 45 minutter, inden han blev udskiftet i pausen. Clichy spiller 90 minutter stort set hver gang for Istanbul Basaksehir, så det er en spiller, der har passet godt på sin krop i løbet af karrieren.
Vidste du, at..:
Istanbul Basaksehir kan bryste sig af en voldsom rutine på holdet. I den nuværende trup er der hele 14 spillere over 30 år, mens der tilsvarende er otte i FC København – og det er medregnet Stephan Andersen, der aldrig er på holdkortet.
Dom:
FC København får næppe lige foreløbig en bedre chance for at spille sig i en kvartfinale i Europa League, men spiller for spiller er Istanbul Basaksehir et bedre hold, og det er en enorm ulempe for FCK, at der ikke er tilskuere på lægterne.
Læs også:Ståle Solbakken: Gjorde alt vi kunne for Dame N’Doye
Man sidder med en fornemmelse af, at det godt kan lade sig gøre for FC København, men det handler for alt i verden om, at gæsterne ikke kommer på tavlen, og FCK har været meget dårlige til at spille til nul i denne sæson. Scorer Istanbul Basaksehir blot en enkelt gang, skal FCK score tre i den modsatte ende, og det er svært at forestille sig.
Vi gætter på, at Istanbul Basaksehir gør arbejdet færdigt, vinder 2-1 i Telia Parken og eliminerer FC København fra Europa League.
Tidligere indbyrdes kampe og form:
Læs også:Ståle Solbakken om indkøb: Vi er nødt til at tage større risici
Læs også:Ståle om Ragnars skade: Passede ikke på kroppen
Læs også:Leder: At FCK har det hårdere end FCM skjuler ikke problemerne
Læs også:Dame N’Doye om FCK-afsked: Nogle tilbud betyder rejs
Læs også:FC København-profil har spillet næstflest minutter i hele verden
Læs også:Jønsson om FCKs EL-modstander: Det er ikke en populær klub
LIVE
TransferLIVE: Stjerne klarer Chelsea-lægetjek
TOPNYHED
Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’
TOPNYHED
Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold
AGF får drømmelodtrækning i Champions League
NYHEDER
Kryptisk besked til Mileta Rajovic
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
MEDIE
Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner
God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland
MEDIE
Ny storklub overvejer Pierre-Emile Højbjerg
TIPSBLADET SPECIAL
Her er VM-turneringens hold
Skandaløse scener: Han er en skændsel!
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Junker i Superliga-skifte
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud
OPTAKT
Viborg FF – OB
INTERVIEW
Svensson giver status på Huescas
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
MEDIE
FC København kan miste endnu en stjerne
NYHEDER
Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes
NYHEDER
Transfer på vej: Fraværende til FCK-træning
Han er VM’s bedste spiller
Fin lodtrækning for FCK
VM-helt: Gud belønner dem, der fortjener det mest
TOPNYHED
Imponeret af FCK: På Champions League-niveau
NYHEDER
Morten Hjulmand pillet ud af træning
EKSKLUSIVT
Emiliano Marcondes træner med i danskerklub
TOPNYHED
Superliga-boss afslører klubbens spillerbudget
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Her er FCK’s mulige Conference League-modstander
TOPNYHED
Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby lejer David Helgi Aronsson
TOPNYHED
