Ajax fyrer cheftræner John Heitinga

Kasper Dolberg og Anton Gaaei skal have ny cheftræner, for John Heitinga er fyret i Ajax efter 15 kampe.



Det er en udsat position at være cheftræner hos den hollandske fodboldmastodont Ajax i disse år.

Torsdag meddeler klubben på sin hjemmeside, at John Heitinga er fyret med øjeblikkelig virkning.

Dermed nåede klubbens tidligere topspiller blot 15 kampe i spidsen for holdet, inden han blev vejet og fundet for let.

I Æresdivisionen indtager Ajax fjerdepladsen efter 11 spillerunder, mens holdet ligger sidst i den 36 hold store Champions League-tabel efter nul point og en målscore på 1-14 efter fire kampe. Senest tabte holdet 0-3 hjemme til Galatasaray onsdag aften.

Teknisk direktør Alex Kroes erkender, at det er tidligt at fyre træneren tre måneder inde i sæsonen, men klubledelsen ser ingen anden udvej.

– Det er en smertefuld beslutning. Men når vi ser tilbage på de seneste måneder, må vi konstatere, at tingene har udviklet sig ganske anderledes, end vi havde forestillet os. Vi har set for lidt fremgang og har unødvendigt smidt point.

– Vi ved, at det kan tage tid for en ny træner at arbejde med en trup, der har gennemgået ændringer. Vi har givet John den tid, men vi mener, det er bedst for klubben at udpege en anden til at lede holdet, siger den tekniske direktør.

Det er langtfra nogen uvant situation for Ajax at skifte træner i disse år.

Siden Erik ten Hag forlod klubben i sommeren 2022 efter at have haft stor succes, har klubben syv gange ansat en cheftræner – i to tilfælde Heitinga, der også agerede midlertidig træner i et halvt år i 2023.

Nu står den tidligere europæiske mesterklub foran den ottende cheftræneransættelse på lidt over tre år.

Ajax har vundet det hollandske mesterskab 36 gange, men ikke siden 2021/22-sæsonen. I sidste sæson kollapsede holdet, da et sikkert mesterskab blev sat over styr i de sidste fem spillerunder.

Danskerne Kasper Dolberg og Anton Gaaei spiller for Ajax.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brasilien – Japan

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Stopper efter VM-nedtur

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Transferbombe på vej

Sydafrika – Canada

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De forbereder et bud på Roony Bardghji

De vil have Gaaei – her er prisen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Monstertransfer: Her er hans kongeløn