– FIFA ser bort fra egne kriterier for VM-værter

Fifa skal være i stand til at overholde egne krav om at kunne afvise eventuelle VM-værter, mener Amnesty.



Når der afvikles VM-slutrunder i fodbold i 2030 og 2034, er der risiko for, at der bliver set stort på overholdelse af menneskerettigheder hos de kommende værter.

Det konkluderer menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der har offentliggjort en ny rapport om tildelingen af VM-værtskaberne i 2030 og 2034.

I en pressemeddelelse fastslår Amnesty, at Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, ser bort fra egne kriterier for at tildele værtskaberne.

I 2030 deler Spanien, Portugal og Marokko værtskabet for VM. For at markere VM's 100-års jubilæum skal de første tre kampe i turneringen spilles i Uruguay, Argentina og Paraguay.

VM-slutrunden i 2034 forventes at blive afholdt i Saudi-Arabien, da der ligesom til 2030 ikke er andre ansøgere.

Solobuddene i fremtiden vækker undren hos Steve Cockburn, der leder Amnesty Internationals afdeling for arbejdsrettigheder og sport.

– Når der kun er ét bud på at være vært for hver turnering, og der er enorme bekymringer om menneskerettighederne i begge bud, så er der store spørgsmål til Fifas vilje til at stå ved sine løfter og reformer i de seneste år.

– Det inkluderer at udøve retten til at afvise ethvert bud, der ikke opfylder kravene om at overholde menneskerettighederne, siger Steve Cockburn.

Der er panderynker ved værterne for 2030, hvor flest spørgsmål knytter sig til Marokko. Men der er endnu større bekymringer ved Saudi-Arabiens bud fire år senere.

– Menneskerettighedsspørgsmålene i forbindelse med det fælles VM-bud i 2030 er betydelige og skal løses.

– Men de risici, der er forbundet med VM-buddet i 2034 i Saudi-Arabien – herunder dem, som arbejdere, fans og journalister står over for – er af en helt anden størrelse og mere alvorlige, lyder det fra Steve Cockburn.

Mens der gentagne gange har været kritik af Saudi-Arabiens evne til at overholde menneskerettighederne, er det måske mere overraskende, at der peges på problemer i lande som Portugal og Spanien.

Amnesty oplyser, at der både i Marokko, Spanien og Portugal er risiko for udnyttelse af migrantarbejdere og menneskehandel.

Det nævnes også i rapporten, at skader på arbejdspladser i Spanien og Portugal er højere end gennemsnittet i EU.

Desuden blev migrantarbejdere udnyttet groft, da Camp Nou i Barcelona skulle udvides i 2023, lyder det i rapporten som et eksempel.

Mohamed, en marokkansk arbejder, oplyser til Amnesty, at han fik mindre end 30 kroner i timen og arbejdede 56 timer om ugen. Han boede i et hus uden vand og elektricitet og følte sig som en slave under stadionarbejdet.

Derudover ser Amnesty et problem i politiets overdrevne brug af magt – herunder brug af gummikugler – i alle tre 2030-værtslande. Politiet i Spanien og Portugal har fået adskillige klager fra fans fra både ind- og udland.

Amnesty langer ud efter Fifa for ikke at have inkluderet organisationer i civilsamfundet samt menneskerettighedsgrupper i processen med VM-buddene.

Ifølge Amnesty har Fifa slet ikke reageret på anmodninger på lige præcis det område.

I rapporten på 91 sider kommer Amnesty med en række anbefalinger til, hvad Fifa bør gøre for at sikre, at menneskerettighederne bliver respekteret ved de kommende slutrunder.

En anbefaling går på, at Fifa skal sikre uafhængige vurderinger af overholdelsen af menneskerettigheder i hvert VM-bud og få bindende løfter fra værtsnationer om at forhindre krænkelser af menneskerettigheder.

Amnesty kræver desuden, at Fifa ikke tildeler VM til lande, der ikke garanterer menneskerettighederne. Hvis der sker brud på menneskerettighederne, skal Fifa opsige aftalen med VM-værten.

/ritzau/







LIVE

Superliga-LIVE: FCM-stjerner ude med skade

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj

Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern

Lund: ‘Siger noget om niveauet i Superligaen’

– Alle taler om Valdemar Byskov

Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’

Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Verdens ældste klubber: Fra Sheffield til Wrexham

Frederik Birk scorer nyt job

Ekspert afviser vild Brøndby-konspirationsteori

Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’

Afsløring: Ajax henter dansk scout



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

Er han Infantinos afløser? ‘Et godt bud’

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!

Viaplay hæver priserne igen

Afslører: Sagde nej til trænerjob denne sommer

Schmeichel: ‘De vinder Premier League’

Transferfest i Farum: Det er voldsomt!

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs

Legendesøn: Målmand scorer to mål i samme kamp



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet

FCK-stjerne på vej væk?

Ekspert: ‘Dét bekymrer mig, FCK!’

Transfervurdering: Det er jo vanvid

Froholdt deler nyt efter skrækskade

Det er vanvittigt fedt for Superligaen

Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?

FCK indgår ny aftale med stortalent

Pentz med kærlighedserklæring til Danmark

Dansk millionbud afvist: ‘Han er dybt utilfreds’

‘Horribelt – hvorfor købte I ikke ham, AGF!?’