Barbarez – en bomber med to ansigter

– Vi er ikke kandidat til mesterskabet, fordi FC Bayern spiller i en anden liga og til sidst jol bliver mester, og fordi vores sejr over sydtyskerne kun giver os tre point og fastholder vores andenplads. Citat: Sergej Barbarez. Som et par dage i forvejen satte 1000 euro på spil overfor en reporter fra SportBild.…



Som 19-årig blev han sendt på sommerferie hos sin onkel i Hannover, og faderen forbød ham at rejse hjem igen. Situationen var usikker dengang i 1991. Barbarez blev i Tyskland og landede via prøvetræning i Hannover 96, Union Berlin og Borussia Dortmund for fem år siden i Hamburger SV.

I sin første sæson hos hanseaterne scorede han 22 mål og blev ligatopscorer side om side med Schalkes Ebbe Sand. Siden er bosnieren ikke nået op over de 11 pr. sæson, men har også andre værdier for sit hold. Mener eks-holdkammeraten Lars Jacobsen, der var halvanden sæson i HSV og torsdag konfronteres med Barbarez i Parken. Som følge af karantæne var bosnieren ikke med i 1-1 kampen i AOL-Arena.

– Jeg husker ham ikke som én med næsen i sky, men som én, der tog ansvar for holdet og gik forrest, når der skulle kæmpes. Han ville gerne have bolden og var respekteret blandt holdkammeraterne også for sin sociale side. Han var både topscorer og Top-Verdiener og helt klart øverst i hierarkiet, fastslår Lars Jacobsen.

I Borussia Dortmund fik Barbarez aldrig succes, og tilskuerne på Westfalenstadion buh” ede af ham.

– Det var mit største nederlag som prof”, men det skyldtes alene at jeg blev gjort til syndebuk af træner Bernd Krauss, siger Barbarez, familiefar med to børn, til SportBild.

“Bratte”, som han kaldes i det nordtyske, sluttede småskadet den forgangne sæson af med fem 5-taller i Kicker, hvilket er meget skidt. Men han nåede alligevel at blive noteret for 10 mål og seks assists. Så scorede han tre gange i de første to kampe i denne sæson, men blev udvist i den vitale Toto Cup-slutkamp mod Valencia. Det kostede to spilledages karantæne, men holdkammeraterne efter 1-0 hjemme fik hevet en målløs præstation ud af returkampen på Mestella. Op og ned med manden fra Mostar.



I den forgangne uge lod HSV sig nøje med 1-1 hjemme mod Frankfurt, vandt derefter midt på ugen 2-1 i Stuttgart og rundede af med 2-0 sejren over længe urørlige Bayern München. Begge scoringer i Stuttgart faldt efter bosnisk forarbejde, og Barbarez lagde med venstrepoten lørdag op til Daniel Trochowskis afgørende 2-0 træffer. Barba is back.

– Måske er kampen i København på torsdag endnu vigtigere end duellen mod FC Bayern. Nu kører pressen os helt op i skyerne, så træneren kan få problemer med at holde os nede på jorden, siger Barbarez til Hamburger Abendblatt efter hamburgernes første hjemmesejr over Bayern i 10 år. En sejr, der lugter af en af de top-fem placeringer, som HSV disker op med fjerde eller femte år og derpå igen falder ned i middelmådigheden.

Barbarez mener, at det var viljen til samarbejde og satsning på egne dyder, der lå bag gevinsten mod Bayern, men HSV anno 2005 er også en udgave af de bedre. Det kan man takke den offensivt indstillede træner Thomas Doll for. Sammen med indkøbschefen, den sportslige leder, Dietmar Beiersdorfer, som i sommer hentede stjernen Rafael van der Vaart til den store nordtyske havneby. Det er tilsyneladende som med prikken over i “et – og en aflastning af den hidtidige alene-underholder og kreative kraft nr. et ved navn Barbarez..

Beiersdorfer var i oktober 2003 med til at fyre træner Kurt Jara og et år senere hans efterfølger Klaus Toppmöller. Ikke engang et nederlag til FC København kan forårsage endnu en trænerfyring. Dertil er Dolls stil, gennemslagskraft og resultater for gode.

Der er kun fem år mellem træner Doll og spiller Barbarez, og det kan være en af forudsætningerne for Barbarez”genvundne succes og spilleglæde. At de som omtrent jævnaldrende forstår hinanden. Doll, selv tidligere gennembrudspiller, er modsat mange tyske trænere en åben og hjertelig type, der giver rum til de kantede typer. Grænsen går dog ved at bruge ordet stjerne.

– Hos os hedder det Leistungsträger (bærende kraft), sagde han til Kicker ved sin tiltrædelse i HSV, hvor han kom til magten efter tre år som ungdoms- og amatørtræner i klubben. Til gengæld har han været langt omkring i den aktive karriere. Fra Hansa Rostock over Dynamo Berlin til bl.a. HSV, Lazio, Frankfurt og Bari.

Trods karantæner og unoder holder Doll fast ved Barbarez” position som førsteangriber i HSV. Det kan heller ikke Emile Mpenza, Benjamin Lauth eller Naohiro Takahara ændre på. Eller forårets forsøg med at buge bosnieren i midterforsvaret. Det var en begrænset succes.

Tiltro fra træneren spiller også en stor rolle for bosnieren, som både i Union Berlin og Hansa Rostock havde Frank Pagelsdorf som træner. Denne hentede i 2000 Barbarez til HSV. Med stort udbytte. Pagelsdorf sad hele fire år, hvilket man skal helt tilbage til Ernst Happel i firserne for at overgå.

– Jeg regner mig selv for 40 pct. tysker, og deri spiller Pagelsdorf selvfølgelig en rolle. Men også mange andre. Jeg har boet 14 år i Tyskland og har lært disciplin, at holde orden, at tage ansvar og holde aftaler. Der er jeg stolt af. På det bosniske landshold er jeg en af de få, der overholder tidspunkter, siger Barbarez til SportBild.

Men du er svært at holde tilbage, når du går i byen?

Nå, ja. Men livsstilen i Tyskland er også helt anderledes end derhjemme, hvor man frit gik ud og ind hos venner og familie. Sådan gør man ikke her, hvor tingene skal aftales. Siger manden fra Mostar, som på torsdag kan ses i Parken.







Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg




LIVE

LIVE: Brøndby forlænger med stortalent

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej

Rundens Hold i Superligaen – 31. runde

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Stort medie hylder AGF-profil

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

Peger på dansker: Penge ud ad vinduet

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Født i Danmark og på vej til VM



TIPSBLADET SPECIAL

Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

FC Midtjylland henter ny back

Har du fuldstændig tabt småkagerne?

AGF er mestre – her er deres vej i Europa

Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus

Thomas Frank i spil hos stor klub – han er favorit

Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig

Stort TV-drama: Mest sete kamp i 13 år

Brøndby-flop færdig i danskerklub

‘Vi skal helt sikkert tilbage i Superligaen’

Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner



TOPNYHED

– Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden

Carsten V. Jensen med klar opfordring 

– Voldsom transfersommer i Superligaen!