Bedste dansker i Deauville

Seks danskere havde også fundet vej til Deauville, deriblandt Dan Petersen, der nåede finalebordet i København, hvor han endte på en syvendeplads.

I Frankrig måtte Dan Petersen bøje sig som en af første deltagere efter knap to timers spil, men som om der hvilede en mindre forbandelse over finaledeltagerne fra København, fik han hurtigt selskab af Noah Boeken, vinderen fra København, samt Marcel Luske, årets pokerspiller i Europa 2004.

Den hurtige exit vejede dog ikke tungt på skuldrene af Luske.

“Jeg havde besluttet på forhånd, at ville satse på hurtigt at opbygge en god stak chips, fremfor at sidde og fedtspille i flere timer og så alligevel ryge ud, lød det fra den statelige hollænder, da TIPS-bladet fangede ham efter hans exit.

“Desværre lykkedes taktikken ikke denne gang, konstaterede han med et skævt smil.

Hans unge landsmand Noah Boeken fedtspillede ikke, da han gik all-in på et par damer, men endte med at blive slået af to par.

Den yngste danske deltager 22-årige Jacob Drengsgaard havde vundet sin plads via en turnering hos Expekt, men heller ikke for ham var French Open meget mere end et par timer gammel, førend de sidste chips forlod hans hånd.

En af turneringens største stjerner, Dave “Devilfish” Ulliot der også gæstede København, havde ingen problemer med at passe både mobiltelefon og kortspil, da modersmålet er engelsk.

Skummel som han er, forbavser det ikke, at ringetonen til mobilen er temaet fra James Bond, men “Devilfish” havde undladt at medbringe sit varemærke; de små runde briller.

Da TIPS-bladet spurgte til, hvad der var blevet af dem, iklædte “djævlefisken” sig et par nye sorte racerbriller og spurgte med en gnækken.

“Ser jeg ikke meget sejere ud i dem her?”

Det kunne vi kun medgive! Derefter lod “Devilfish” TIPS-bladet vide, at dette kunne blive hans sidste EPT.

“Nu har jeg deltaget to gange, og to gange er jeg blevet slået ud, selvom jeg har haft et par konger. Hvis det sker igen, sætter jeg aldrig mine ben mere på EPT’en”.

Helt så slemt gik det ikke for “Devilfish”, der i modsætning til i København, også nåede med på turneringens andendag, men heller ikke tredje gang nåede til tops.



For turneringen ældste deltager, franske Madame Landau, en nydelig dame på den anden side af de 60, blev det en lang åbningsdag. Ikke mange havde tippet hende til at holde mere end et par timer, men klokken nåede at passere midnat, inden det var “nat” med Madamen.

Længe efter at en af turneringens yngste deltagere, havde sagt “au revoir”. 19-årige Brent Merman fra USA er ikke gammel nok til at deltage i live-turneringer i sit hjemland, så han må søge til Europa, hvis han vil være med. Og det ville hans far gerne have, at han var!

“Yeah God Damn It”, skraldgrinede den bramfrie Pappa Steve, “han skal spille penge hjem, så jeg kan få mig en ny truck.”

Hjemmehørende i Cincinatti måtte knægten naturligvis have øgenavnet The Cincinatti Kid (pokerfilm med Steve McQueen, red.), men det hjalp nu ikke faderen i bestræbelserne på at få en ny truck.

Samme vej som The Kid var også danske Kenneth Gregersen nær røget. Gregersens humør var mildt sagt præget af de elendige kort, dealeren sendte hans vej efter aftensmaden, og kun 35 minutter før lukketid på førstedagen gik Gregersen all-in, da et par konger omsider var blevet ham til del.

Satsningen bar frugt, hvilket den også gjorde fem minutter senere, på et mere beskedent par to, og da førstedagen lukkede kl. 2 om natten efter 10 timers poker, sad Gregersen tilbage med chips for 10.675. Et pænt stykke fra snittet på 24.000, men dog bedre end Morten Sembach, der sluttede dag ét på 7.500.

Tæt på snittet var Peter Davidsen på 23.700, men bedste dansker på dagen blev Steffen Dam, også kendt som spillejournalist på B.T. med 78.175. Da Steffen “No Shoes” Dam for første gang deltog i en liveturnering, var det ikke så lidt af en overraskelse, at han kunne gå ind til andendagen som nummer to på chip leader-listen, kun overgået af Sam Orams med 101.975. Den manglende rutine indhentede dog Steffen Dam.

Med få chips som udgangspunktet havde Kenneth Gregersen på forhånd proklameret, at han ville kaste sig sig over den mindste mulighed for at forøge stakken, og efter kun en halv times spil på andendagen kastede Gregersen all-in på es-10, og lignede en favorit mod modstanderens es-otte, indtil dealeren vendte en otter i flop’en.

Dermed var det farvel til Gregersen, og kun en halv time senere gjorde en berømthed ham selskab. Den tidligere irske landsholdskæmpe i fodbold Tony Cascarino bruger i dag det meste af sin fritid på poker, og til denne turnering havde Pokerstars tilbudt ham en plads ved bordet. Cascarino lader ikke en mulighed for et slag poker gå fra sig:

“Jeg har taget ferie for at kunne være med her” fortalte Cascarino til TIPS-bladet, men det blev altså ikke ham, der endte med at hjemtage de 144.000.

“Jeg gik all-in på es-konge, og kom op imod es-dame, så det så fint ud, indtil flop’en viste en dame. Det var lidt ærgerligt, lød det fra en trods alt afslappet Cascarino, inden han sluttede sig til sin kone og to børn.

Kort efter Cascarinos farvel måtte også Peter Davidsen ned med nakken, og det var en meget ærgerlig Davidsen TIPS-bladet fik en snak med efterfølgende. Ikke så meget over den sidste hånd, mere over hvad der foregik tre hænder inden.

“Jeg satser med et par knægte, men da to andre ved bordet går med i spillet, bliver jeg i tvivl. Jeg er sikker på, at mindst én af dem har noget stort, så jeg vælger at folde, og så viser det sig, at jeg havde vundet den hånd, hvis jeg havde spillet. Det ville have givet 90.000, og tre hænder senere er jeg slået ud, det er næsten til at tude over”, sukkede Peter Davidsen, der dog kunne se frem til en deltagelse i en TV-transmitteret turnering i Stockholm i denne uge som et plaster på såret.

Næste dansker, der måtte takke af, blev Steffen Dam. Dam var på den ene side tilfreds med placeringen som nummer 40, men omvendt ærgerlig over at se, at de to andre i top tre på chip leader listen fra førstedagen nåede helt frem til de pladser, der kastede pengepræmier af sig. Med Dams exit var kun Morten Sembach tilbage. Manden med færrest chips af de fire overlevende danskere fra førstedagen, men som han selv konkluderede:

“Jeg er sgu ligesom ukrudt. Ikke til at slå ned!”.

Morten Sembach var netop returneret fra Bahamas, hvor han deltog i en afdeling af World Poker Tour. Til begge turneringer havde Sembach vundet sit sæde via satellitturneringer hos pokerstars.com, og på Bahamas lykkedes det ham at komme i pengelisten som nummer 31, og dermed hjemtage 23.000 dollars.

På Bahamas fik han sig også en god bekendt i englænderen John Gale, der højst overraskende endte med at vinde turneringen på feriøen. Overraskende fordi Gale er en ret ny figur på pokerscenen, når der snakkes om Texas Hold’Em.

“Jeg har spillet Omaha og Stud Poker i omkring 30 år, men det blev sværere og sværere at finde en turnering med de spil, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte prøve Hold’Em, fortalte John Gale til TIPS-bladet over aftensmaden. Gale udviste flair for den form for poker, for han vandt den første online turnering han deltog i overhovedet.

“Herefter var jeg med i en liveturnering i Belfast, hvor jeg røg ud efter 10 min. Via en online turnering vandt jeg et sæde i WPT’en på Bahamas, hvor jeg tog min kone med, fordi jeg tænkte, at vi kunne holde lidt ferie samtidig. Og det blev en bedre ferie end ventet, da John Gale som sagt endte med at hjemtage titlen og de næsten 900.000 dollars, som førstepladsen indbragte. Til spørgmålet om, hvordan han havde det, efter at sidste kort var spillet, tøvede Gale ikke længe med svaret.

“Det var bedre end sex, og det må du gerne citere mig for”, skraldgrinede den sympatiske englænder.

Gale nåede en overgang at være chipleader i Deauville, men endte på en 20. plads. Fire pladser bedre end Morten Sembach, der var ganske tilfreds med at være nået så langt, efter at være startet andendagen på 7.500. Hvilket han også havde grund til at være.

Efter fire dages poker nåede vi frem til finalen, der hurtigt blev et amerikanske anliggende. De sidste fire spillere kom alle fra den anden side af dammen, og da de 245 spillere var skåret ned til to, var det oven i købet to ungersvende fra Seattle, der var fulgtes til Deauville. Brandon Schaefer og Chris Olson har gået i skole sammen, og bor kun få hundrede meter fra hinanden, og under turneringen i Frankrig delte de oven i købet værelse!

En fantastisk afslutning på en fantastisk turnering. Schaefer gik ind til de afgørende runder med fire gange så mange chips som Olson, men sidstnævnte fik udlignet bunkerne efter et par hænder. I sidste ende trak han dog det korteste strå, og Brandon Schaefer kunne modtage checken på 144.000 euro. Ganske passende eftersom han gik til finalebordet som suveræn chipleader. Gad vide, hvad de to har talt om i flyet på vej hjem til Seattle?





Morten Sembach

Indtil for seks måneder siden var Morten Sembach indehaver af sit eget transportfirma. Det sidste halve år dog kun i kulissen.

“Ja, de sidste seks måneder før jeg skilte mig af med firmaet, havde jeg en mand til at køre for mig. Til at starte med en dag om ugen, så to, indtil det endte med, at han kørte alle dagene, så jeg kunne koncentrere mig om at spille poker. Til sidst besluttede jeg mig for at sælge firmaet, og tage chancen med poker, fortalte Morten Sembach til TIPS-bladet en stille nattetime i Deauville over et glas vodka/cola.

Sembach har siden levet af at spille poker på nettet. Og han har levet fint, hvilket ifølge ham selv skyldes den måde, han holder regnskab på.

“Jeg skriver alt ned. Hvor mange timer jeg har spillet, hvilke typer af spil, hvor meget indskud jeg har gjort, alt. Intet bliver udeladt. Jeg er sikker på, at jeg er mere bevidst om de beløb, der spilles for på den måde, fremfor bare at fyre løs fra kreditkortet, lyder det med overbevisning i stemmen fra den metodiske mand.

Den 40-årige Harley Davidson-indehaver spiller meget sjældent andet end turneringsspil nu til dags.

“Jeg har tidligere spillet en del cash games, og tabt mange penge. Rigtig mange penge, og det har jeg ikke lyst til at prøve igen, så 99% af alle mine spil i dag er turneringsspil. Og Morten Sembach går også systematisk til værks, når han skal udvælge hvilke turneringer, han vil deltage i.

“Jeg laver altid en ugeplan, og skriver ned hvad jeg vil deltage i. Og så sørger jeg konsekvent for at holde to dage fri. Hver uge. Ellers bliver man tosset i hovedet”, griner Morten Sembach, der har haft stor succes med sit system.

Sembach har en fast regel om kun at deltage i de liveturneringer, hvortil han har vundet sin plads. Til turneringen i Deauville var det en satellitturnering på pokerstars.com, der indbragte ham opholdet i Frankrig, og som andetsteds nævnt har han også netop været på Bahamas, hvor det blev til en slutplacering som nummer 31 i en World Poker Tour-turnering. Før dét, var han i Wien.

Den tidligere divisionsspiller i håndbold nyder i fulde drag sin nye tilværelse som fuldtids pokerspiller, men er også spændt på, hvor længe det kan gå godt.

“Indtil nu har jeg klaret mig langt over forventning, og jeg er godt klar over, at det ikke kan blive ved i al evighed. Der må komme nogle dårlige perioder på et tidspunkt”, lyder det fra en realistisk Morten Sembach, inden han indskyder, at det gerne må vente lidt med at indtræffe. Han vil nemlig gerne kvalificere sig til European Poker Tour-turneringen i Monte Carlo i marts!