Danmark i vanvidskamp: ‘Det er stærkt’

U21-landsholdet fik en skrækkelig start i EM-kvalifikationskampen mod Wales, men kom herefter stærkt tilbage. Lars Knudsen hylder sit mandskab efter 6-2-sejren.



Mandag var en glimrende dag for dansk fodbold.

A-landsholdet knuste Grækenland med 3-0 i Athen i VM-kvalifikationen og i Wales hentede U21-landsholdet en eftertrykkelig 6-2-sejr i den første kamp i kvalifikationen til EM i 2027.

Der var tale om en vanvittig kamp i Lars Knudsens første betydende kamp som U21-landstræner, hvor Danmark kom bagud efter 30 sekunder og senere kom bagud med 2-0, inden et storstilet comeback blev sat i gang, blandt andet takket være gode præstationer af Thomas Jørgensen og Clement Bischoff.

– Vi fik leveret en fin kamp, hvor drengene skal have stor ros for at holde sig til den plan, vi havde lagt. Selvom vi kom bagud 2-0, så blev de ved med at gøre de ting, som vi havde planlagt. Det var stærkt i en svær situation, at kunne holde fast og at holde fokus på det, siger Lars Knudsen dagen derpå, da Tipsbladet fanger U21-landstræneren under en mellemlanding på vej hjem fra Wales.

Var det en rutsjebanetur af en kamp at overvære som træner?

– Selvfølgelig er man aldrig interesseret i at komme bagud 2-0 i en fodboldkamp. Det er jo ret uhensigtsmæssigt, når man gerne vil vinde. Så det er selvfølgelig noget, som vi skal lære af som hold, og der har vi alle sammen lært noget, siger Lars Knudsen og fortsætter:

– Vi har kun været sammen i få dage. Inden vi spillede den første kamp mod Norge (Danmark tabte 1-0 i en testkamp, red.), havde vi kun været samlet alle sammen til én træning, og så har vi haft to træninger mere siden da. Det er klart, at vi er et nyt hold, der er sat sammen nu, og vi er i gang med at bygge os op til noget, der er stærkt. 

Mandagens opgør i Wales bød på seks forskellige danske målscorere i form af Thomas Jørgensen, Adam Daghim, Conrad Harder, Oscar Schwartau, August Priske og Silas Andersen. Efter det imponerende comeback er Lars Knudsen ikke meget for at tale om individuelle præstationer.

– Jeg synes, at vi har rigtigt mange spillere, der gør det rigtigt godt. Både af dem, der starter, men også af dem, der kommer ind i løbet af kampen. Man kan også se, at de er med til at afgøre kampen. Jeg synes, det er med til at understrege, at vi har en virkelig stærk gruppe. Det er først og fremmest holdet, der vinder den her kamp. 

Lars Knudsen vikarierede som bekendt som A-landsholdstræner sidste år (Foto: Alamy).

Spillere som Conrad Harder, Adam Daghim og Clement Bischoff lavede nogle iøjnefaldende klubskifter i slutningen af vinduet. Hvordan ser du de transfers i forhold til spillernes udvikling?

– Det vigtigste for spillerne er at få spilletid. Det er det, der for alvor rykker dem i deres udvikling. Så nu gælder det om at komme hjem og give den gas i klubberne og så kæmpe for at få så meget spilletid som muligt. 

En spiller i U21-truppen, der ikke får minutter på førsteholdet i øjeblikket, er Manchester Uniteds Chido Obi. Lars Knudsen ser det dog ikke som et problem, at Chido Obi ikke blev udlejet og nu primært skal spille for Manchester Uniteds U21-hold.

– Nej, det er på ingen måde et problem. For alle spillere handler det først og fremmest om at præstere godt, der hvor de er. Og hvis man gør det, så er man også en kandidat til at blive udtaget til U21-landsholdet.

Med sejren over Wales har Danmark sikret sig en optimal start på EM-kvalifikationen, inden der til oktober venter svære kampe mod Østrig og Belgien.

– Vores målsætning er at kvalificere os til EM. Vi ved godt, at der er andre hold i gruppen, som også er dygtige. Men for os er det bare en fed gruppe og en fed udfordring.

– Vi vil rigtigt gerne spille imod de bedste og måle os mod de bedste, og det gør vi allerede her i kvalifikationen. Vi går efter at skulle til EM, lyder det afslutningsvist fra Lars Knudsen.

U21-EM-slutrunden i 2027 spilles i Albanien og Serbien.







Kæmpetransfer: ‘Han er en gamechanger’




LIVE

TransferLIVE: Newcastle på rov i Man City?

Hjalte Lærke imponerer i Lecce-debut: Et lyspunkt

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

Her er German Onugkhas nye klub

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger



LIVE

Superliga-LIVE: De viser AGF mod Benfica

Dyr FCM-spiller søger væk: Lejeaftale mest i spil

‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara

Derfor vælger han Barcelona over Real Madrid

Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?

Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afslører: Makienok deltager i realityprogram

Derfor kollapsede Jamal Musiala igen

Dansker talte med Højlund inden transfer

Afsløring: FC Nordsjælland henter Jamal Sudais

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha

Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt

De køber rettighederne til FCK-kamp

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.

Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub

Diant Ramaj: ‘Håber ikke det sker igen’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Thomas Nørgaard: ’Han har et kæmpestort hjerte’

Superliga-klub ville kapre Garananga-handel