Dansk-afghaner droppede landshold: Ville ikke mere

Tipsbladet.dk har taget en snak med dansk-afghaneren Arfan Habibi om hans tilknytning til det afghanske landshold samt landets nuværende situation.



Arfan Habibi er født i Afghanistan, men voksede op i Aarhus. Han er derfor en af de fodboldspillere, der har mulighed for at vælge imellem flere landshold at tørne ud for. Niveaumæssigt har han gjort sig meget til i den danske 2. Division for klubber som Aarhus Fremad og VSK Aarhus. 

På nuværende tidspunkt er den 24-årige aarhusianer en del af det danske futsal-landshold, men i december 2019 var situationen anderledes. Her gik en drengedrøm nemlig i opfyldelse for Arfan Habibi, da han blev udtaget til og spillede en kamp for det afghanske A-landshold. 

Der var tale om en uofficiel landskamp, men ikke desto mindre en succesfuld en af slagsen. Habibi kom nemlig på tavlen og beskrev det i sin tid som en kæmpe oplevelse. Læs mere om det her.

Efter sin succesfulde debut skulle Arfan Habibi have spillet minimum to kampe mere, men midtbanespilleren valgte selv at takke nej til flere kampe for sit fødeland. 

– Der var for meget korruption dernede, og derfor ville jeg ikke mere. Mange af spillerne havde sgu ikke niveau, men træneren valgte dem alligevel på grund af familiære relationer, siger han til tipsbladet.dk.

Arfan Habibi har dog stadig Afghanistan tæt på sig. Selvom han hverken bor i landet eller spiller for landsholdet mere, er han berørt af situationen, der udspiller sig i landet lige nu, hvor den militante islamistiske bevægelse Taliban har overtaget magten.

– Det berører mig, og det berører mine nærmeste. Jeg kan høre, at min mor og min familie græder, når de taler i telefon med hinanden. Det er noget uhyggeligt noget, siger han. 

Arfan Habibi forklarer, at han ikke længere selv har familie, der bor i Afghanistan, men at de er berørte over at se, hvad der sker med deres hjemland. Desuden har han mange venner og bekendte, der har familie i det kaos-prægede land.

– Min kammerats familie har lavet militærarbejde i en af provinserne. Han har fortalt mig, at de fik besøg af Taliban, der krævede, at alle fængslede talibanere skulle slippes fri.

– De lover jo, at det bliver mere roligt denne gang, men man ved ikke, om det bare er stilhed før stormen, og der så bare kommer kæmpe massakrer, siger han.

Lige nu spiller Arfan Habibi i Sverige for Malmø-klubben Ariana FC, der gør sig til i den femtebedste række. Klubben er afghansk ejet og har også en base i Kabul.

Ifølge Arfan Habibi er det klubbens ambition, at der i fremtiden skal sendes afghanske talenter fra Kabul til Sverige og på den måde give dem en chance i europæisk fodbold. 

På nuværende tidspunkt har Arfan Habibi to holdkammerater Norlallh Amiri og Ovays Azizi, der er tilknyttet Afghanistans A-landshold. Sidstnævnte er, ligesom Habibi, dansk-afghaner og har haft størstedelen af sin opvækst i Danmark, mens Norlallh Amiri er svensk-afghaner. 

Ifølge Arfan Habibi har begge spillere taget afstand til Talibans overtagelse på de sociale medier, og han forklarer, at ingen af dem ved, hvad der kommer til at ske med det afghanske landshold. 

– Det står helt stille lige nu. Det hele afhænger af, hvad Taliban siger. 

Generelt er det meget uvist, hvordan situationen kommer til at påvirke landsholdet, mener Arfan Habibi. For sit eget vedkommende er han ikke i tvivl om standpunktet lige nu. 

– På nuværende tidspunkt er det udelukket, men man kan aldrig vide i fremtiden. Vi må se, hvad der sker, siger han. 

Han forklarer yderligere, at det også afhænger af, om FIFA i fremtiden vil give lov til, at man kan spille futsal for et land og udendørs fodbold for et andet, da han er meget glad for at være tilknyttet det danske futsal-landshold. 

Arfan Habibi bor stadig i Aarhus og pendler ugentligt til Malmø på grund af fodbolden. 







LIVE

LIVE: Man. Utd.-stjerne misser VM

To storklubber bejler til Morten Hjulmand

Tilbudt forlængelse – ‘Jeg har andre muligheder’

De er favoritter til at hente Kasper Høgh

Nu har Manchester United tilbudt ham en kontrakt

Markus Solbakken har fået konstateret sklerose

Sker det for FCK? ‘Latterligt at sige igen!’

De overvejer Christian Eriksen



TOPNYHED

Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa

Zanka færdig – FCK jagter ny stopper

Er han virkelig fremtidens mand, FC København?

FCM-boss ekstremt stolt: Verdens bedste eksempel

Han er førende til at erstatte Hjulmand



EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

Stjerner gav klar besked til Eriksen

Gravesen slagter FCK: ‘En klub i kaos’

Vildt syn mødte AGF kl. 01.45: ‘Helt sindssygt!’

Manchester United – Nottingham Forest

Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Sindssygt Simsir: Og nu skal du til udlandet!

Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring

Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring

Øv, Fredericia: Spillerne fortjener jeres stemmer!

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Rundens Hold i Superligaen – 31. runde

Afsløring: B.93-talent får landsholdsmulighed

FC Nordsjælland køber offensiv profil

FC København og AGF jagter Igor Drapinski

Sur FC København-boss: En følelse af ‘hvorfor?’

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Kylian Mbappé: Jeg er trænerens fjerdevalg



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Chelsea – Manchester City

Ekstraordinær efterforskning – tiltvang sig adgang