Dansk træner fanget i et kæmpe kaos

Spillerne i Sheffield Wednesday afviste at spille en træningskamp, og sæsonpremieren er ligeledes i fare.



Danske Henrik Pedersen overtog forleden tøjlerne som manager i den engelske traditionsklub Sheffield Wednesday, og der venter ham en kæmpe opgave.

Således er den planlagte sæsonpremiere mod Leicester i Championship i overhængende fare for at blive aflyst, skriver blandt andre BBC.

Spillernes løn har været forsinket i fire af de seneste fem måneder, og ifølge reglerne kan de derfor få ophævet deres kontrakter og skifte frit videre i karrieren.

Det har flere udnyttet, og Pedersen råder en uge før første kamp derfor over blot 14 kontraktspillere.

Dertil kommer, at Sheffield Wednesday i dette og de to kommende transfervinduer ikke må købe spillere på grund af økonomiske problemer i klubben.

Nægter at spille

Den forsinkede løn og en generelt kaotisk situation i klubben har fået spillerne til at nægte at spille den sidste planlagte træningskamp mod det nyslåede Premier League-hold Burnley.

Det har fået den engelske ligaforening, EFL, til at frygte for, at Wednesday-spillerne heller ikke stiller op mod Leicester om en uge. Ifølge lokalmediet Leicester Mercury kan det i så fald medføre enten en udsættelse, eller at Wednesday bliver taberdømt.

Ifølge BBC har spillerne i Wednesday fået at vide, at de selv skal betale, hvis de ønsker at overnatte på et hotel i forbindelse med holdets udekampe, men derudover er informationen fra klubbens side meget begrænset.

Henrik Pedersen kommenterede ikke direkte på problemerne, men bad fredag på klubbens hjemmeside om sammenhold og opbakning fra de protesterende fans.

– Bliver det nemt? Nej! Vi er måske nok i “oprørt vand” lige nu, men som stolt dansker, kan jeg sige, at ligesom vores vikingeforfædre generer stormfulde have os ikke så meget.

– Man skal vænne sig til det og ride stormen af, inden man når til roligere vande, lyder det fra danskeren.

Traditionsklubben fra stålbyen er med sin grundlæggelse i 1867 blandt verdens ældste fodboldklubber. Det er blevet til fire engelske mesterskaber og tre FA Cup-pokaler gennem tiden – seneste triumf var dog for 90 år siden.

Efter en periode som fast inventar i den bedste række rykkede man ud i 2000 og har siden ikke været tilbage. I sidste sæson blev det til en midterplacering i Championship.

/ritzau/





LIVE

Superliga-LIVE: Randers vinder storsejr på 4-0

AGF-spiller er på vej væk

Dansk klub taler med David Nielsen og Riddersholm

Don Ø vil have sin aske spredt ud over Parken

Her er status på FCK’s jagt på Asger Sørensen

De har afgivet et bud på Victor Nelsson

Stort medie præsenterer Thomas Frank



LIVE

TransferLIVE: ‘FCK kunne kalde ham tilbage’

Afsløring: FCM snyder AGF for kæmpe målmandstalent

Kæmpe fejl? ‘Kan blive rigtig dyrt for FCK’

De betaler prisen for dårlige transfervinduer

Nævner pludselig Allan Simonsen i gigatransfer

Afsløring: 2. divisionsklub afviser bud fra Lecce



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Topkandidat’ – storklub vil have Mæhle

Rekordkøb fra FCK: ‘Billigt!’

Afsløring: Vejle Boldklub byder på Lucas From

– Bliver Tullberg fyret, hvis FCM taber den kamp?

Kaldes en kæmpe byrde: Klar på skifte til Danmark

I FCK-fryseren: Situationen bliver værre og værre

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

– Brøndby kunne godt bruge FCM’s reserver

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

Skriver under i dag – dansker tager til Tyskland

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger

De køber rettighederne til FCK-kamp

Farzam: Hvad er det, han taler om?

På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge

Her er German Onugkhas nye klub

FCK er rejst uden syg Bo Svensson

Her kan du se Atletico Madrid mod Malaga



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Fremlægger transferplanen

Derfor kollapsede Jamal Musiala igen