Dansker på Haitis landshold: Det er lidt specielt

I ugevis var danske medier fyldt med artikler og indslag om tørken, der forårsagede gule græsplæner og en Sankt Hans uden bål, men den solrige forsommer herhjemme var intet at regne over for hedebølgen i det sydlige USA.

Her forberedte Jeppe Simonsen sig på sin første store slutrunde i karrieren, når det altså var til at holde ud at være udendørs.

”Det er lidt noget andet herovre. Det er jo ulideligt at gå rundt. Folk er også bare indenfor, under aircondition. Så må vi lige ud og træne om aftenen. Vi træner først klokken 19, for at det bare køler lidt ned. Men det er stadig de der 40 grader,” fortæller Simonsen.

Han svedte i den amerikanske varme, fordi han og resten af Haitis landshold var til Gold Cup, som er det kontinentale mesterskab for Nord- og Sydamerika samt Caribien. Den tidligere Sønderjyske-spiller er nemlig opvokset i Danmark, men kom ”først” hertil som etårig, da hans danske forældre adopterede ham fra et børnehjem i den haitianske hovedstad, Port-au-Prince.

Jeppe Simonsen har aldrig lagt skjul på, at han føler sig heldig over sin skæbne; han har levet et langt mere privilegeret liv i Danmark, end han ville have gjort i Haiti, der er det fattigste land i den vestlige verden. Men før han kom på landsholdet for to år siden, havde han ikke været tilbage i sit fødeland, og han følte, at han manglede noget, der kunne knytte ham dertil. Som han sagde i et interview med Tipsbladet i fjor:

”Det er jo selvfølgelig lidt specielt at være opvokset i Kolding og spille for Haiti. Også fordi jeg ikke rigtig har nogen relationer til Haiti, udover jeg er født derovre. Det var også lidt specielt, da jeg var derovre første gang, for jeg havde aldrig været der før. Men jeg er glad for min beslutning. Jeg har altid følt, at jeg har manglet et eller andet i forhold til Haiti.”

Vejen til Haitis landshold var en usædvanlig en. Jeppe Simonsen modtog en dag en besked på det sociale medie Instagram fra en radiovært, der havde fundet ud af, at han var født i Haiti, og som spurgte, om den daværende landstræner måtte kontakte Simonsen. I første omgang satte coronapandemien en stopper for eventyret, men i foråret 2021 kom han endelig af sted første gang.

Siden har han spillet i alt ti landskampe, oplevet sit hjemland og besøgt eksotiske destinationer i Nord- og Mellemamerika og Caribien. Og i begyndelsen af juni mødte han ind til forberedelserne til hans første landsholdsturnering.

”Forberedelserne har været fine. Og lidt specielle, fordi forbundet valgte at fyre vores tidligere træner, som faktisk var med til at kvalificere os til slutrunden, inden vi blev kaldt ind her den 7. juni. Så der fik vi en helt ny træner, som vi lige skulle lære at kende,” siger Jeppe Simonsen.

”Spillerne er jo mange af de samme, som har været med i kvalifikationen. Jeg kender dem godt efterhånden, for jeg har været med en del gange nu. Men selvfølgelig starter man jo lidt fra scratch, kan man sige. Det er en ny træner, og han ser måske tingene lidt anderledes, end man har været vant til. Der har været nogle andre forudsætninger og nogle andre ting, man lige skulle lære at tage stilling til, lære ham at kende og forstå, hvordan han gør tingene.”

Det minder om at få ny træner i en klub forud for en ny sæson, mener Simonsen. Forskellen er bare, at klubholdene har en hel sæson til at indhente eventuelle tilpasningsproblemer, mens et landshold har tre gruppekampe, før det er slut, hvis det ikke får point nok.

Jeppe Simonsen her i Sønderjyske-trøjen. Foto: Getty Images

Et samlingspunkt
Til gengæld knoklede haitianerne for at lære den midlertidige landstræner, Gabriel Calderón Pellegrino, og hans metoder at kende. De trænede to gange om dagen op til slutrunden – selv om temperaturen altså var ubønhørlig.

”Det har godt nok været varmt i Miami i den periode, vi har været der,” siger Jeppe Simonsen.

”Vi havde fået de dejlige morgentimer. Vi startede træningen klokken 10.30-11 og sluttede klokken 13, så det var lige når solen stod allerhøjeste,” tilføjer han med et grin.
”Men man kan sige, at det er okay, vi vænner os til det. Nu er vi i Phoenix, Arizona. Da vi skulle træne i dag klokken 19, var der 40 grader. Det skal være 45 grader i morgen.”
Jeppe Simonsen og co. havde god grund til at slide i ørkensolen. De spillede for en sag, der rækker langt ud over deres individuelle ambitioner eller kollektive mål. De spillede for at give haitianerne noget at samles om.

Haiti er ikke bare fattigt; det lader også til at være forfulgt af uheld. I 2010 døde eksempelvis 200.000-300.000 mennesker i et stort jordskælv, mens en million mistede deres hjem. Et nyt jordskælv i 2021 tog omkring 7.000 liv.

I samme år blev landets præsident likvideret af en bande, omkring en måned efter Jeppe Simonsen besøgte Haiti for første gang. Bander plager i det hele taget landet, hvilket Belize’ landshold erfarede på første parket, da det skulle spille en VM-kvalifikationskamp for et par år siden.

På turen fra lufthavnen til hotellet stoppede en gruppe maskerede mænd på motorcykler og med geværer i hænderne holdbussen, der ellers havde politieskorte. Politiet måtte forhandle med banden for at få lov til at køre videre.

Som Jeppe Simonsen selv har sagt til DR:
”Går du rundt i gaderne om aftenen, kan du selvfølgelig godt høre et skud eller to.”

For en stor del af haitianerne er der ikke mange lyspunkter i tilværelsen eller meget at samles om. Men det bestræber Jeppe Simonsen og hans landsholdskammerater på at være.
”Gold Cup er en stor, stor ting. Det er noget, de går sindssygt meget op i,” siger han.

”Man mærker det på hele opmærksomheden, der er omkring det, når man følger med på de sociale medier, og hvordan spillerne snakker om det indbyrdes. Og så er der jo mange Haitian people, der kommer til kampene, og på hotellerne er der mange, der kommer hen og siger hej og ønsker os god kamp og vil have billeder og så videre.”

”Så det er en stor ting og specielt i et land som Haiti, hvor det ikke ligefrem ser positivt ud lige pt. Der er rimelig meget kaos, så det er jo en ting, som de alle mere eller mindre kan samles om og følge med i.”

Netop dét forhold er spillerne bevidste om.

”Det er det største fokuspunkt på holdet, inden vi skal ind til kampene. Det er det der med, at vi ikke spiller for os selv indbyrdes eller for egne præstationer som sådan, men at vi faktisk spiller for et helt land, der står og slider i det lige pt. Så på den måde er vi også meget opmærksomme på som spillere og som hold, at det har stor, stor betydning – og større, end man måske lige i første omgang havde tænkt, at det har for de mange mennesker, der bor i Haiti,” siger Jeppe Simonsen.

En blandet fornøjelse
Det hårde arbejde lønnede sig for Haiti i Gold Cups første kamp. Holdet mødte Qatar og vandt overraskende 2-1. Sejrsmålet faldt i det syvende overtidsminut, og selv om Jeppe Simonsen havde tilbragt hele opgøret på bænken, jublede han sammen med holdkammeraterne.

”Alle var selvfølgelig sindssygt glade. Jeg tror lige, den skulle synke ind for de fleste. Da vi så puljen, havde mange af os da snakket om, at det var typisk, at vi endte i en svær pulje med Qatar, Mexico og Honduras, hvor Honduras var det hold, vi så os som ligeværdig mod, og Qatar og Mexico i vores øjne nok var favoritter. Derfor var det selvfølgelig et fantastisk resultat og en kæmpe forløsning at starte godt ud i sådan en turnering,” siger han.

Desværre for Haiti kunne holdet ikke følge op på den flotte start på slutrunden. Holdet tabte som forventet 3-1 til Mexico i kamp nummer to, og i det tredje og afgørende opgør løb Honduras med en 2-1-sejr. Dermed er Haiti færdig ved Gold Cup allerede efter gruppefasen.

For Jeppe Simonsen blev det en blandet fornøjelse. På den ene side har CONCACAF sørget for gode hoteller og privatfly hele turneringen igennem, og hans hold har spillet for øjnene af både 34.000 og 47.000 tilskuere. Omvendt fik han ikke selv et eneste minut på banen.

”Jeg må indrømme, det var lidt en blandet oplevelse, og det skyldes selvfølgelig, at jeg ingen spilletid fik. Hvilket jeg er meget skuffet over. Jeg vil derimod sige, at det hele var arrangeret godt, og det var nogle flotte, store stadions med mange fans på lægterne, hvilket var en fed oplevelse,” siger han.

Mens Jeppe Simonsen og Haiti er gået på en ufrivilligt tidlig ferie, fortsætter Gold Cup med kvartfinaler lørdag og søndag.