Det er svært at overbevise Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) om, at det ikke er en god idé i fremtiden at afholde VM hvert andet år.
Sådan lyder det fra direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU) Jakob Jensen. Mandag deltog han i et Fifa-møde, hvor netop idéen om VM-slutrunder hvert andet år skulle diskuteres.
DBU-chefen lod Fifa-ledelsen forstå, at flere VM-slutrunder ikke en god idé. Blandt andet med argumenter om, at det vil gå ud over spillernes ve og vel, at det kan føre til en negligering af kvindefodbold, og at det kan udhule interessen for slutrunder generelt.
Men Jakob Jensen er efter mødet efterladt med en følelse af, at Fifa ikke lytter.
– Langt det meste af tiden på mødet gik med, at Fifa fortalte, hvorfor VM hvert andet år er en rigtig god idé. Så var der en spørgerunde, hvor man fik ét minut til at spørge.
– Jeg fik sagt de ting, jeg skulle, og så lod Arsène Wenger (Fifas chef for global udvikling, red.) forstå, at det ikke var nogle argumenter, han tillagde særligt stor værdi. Så jeg noterede mig, at Gianni Infantino (Fifa-præsident, red.) til sidst sagde, at der nu vil være en endnu længere høringsproces og mulighed for bilaterale drøftelser.
– Det håber jeg så på ikke kun bliver mellem Fifa og Uefa, men også med os medlemsforbund, for der er mange spørgsmål at stille og meget kritik at føre frem, og jeg synes ikke, mødet i dag (mandag, red.) bar præg af, at man har ret meget lyst til at lytte til den kritik, siger DBU-direktøren.
På det seneste er der blevet fremlagt flere bud på, hvad hyppigere VM-slutrunder vil have af økonomiske konsekvenser.
Mandag lød det fra Fifa, at det vil føre til større indkomst. Fredag offentliggjorde Uefa en rapport, et konsulentfirma havde lavet.
Af den fremgik det blandt andet, at europæisk fodbold vil gå glip af indtægter for 18-22 milliarder kroner i løbet af hver fireårige periode, hvor der spilles VM hvert andet år.
Jakob Jensen vil helst læne sig op ad Uefas udregninger.
– Uefas konsekvensstudie har rigtig meget for sig. Uefa kan jo regne på, hvad der sker med de ting, man i forvejen står bag, og på den måde finde ud af, hvad man har, og hvad man mister.
– Fifas regnestykke er – om man så må sige – lidt mere fugle på taget. Det handler om, hvad man får, hvis man indfører noget nyt. Jeg har mere tillid til de tal, der siger noget om, hvad der sker, når noget, man har, forsvinder, end det der måtte ske i fremtiden ud fra forskellige håbefulde betragtninger.
– Fifa får lavet nogle studier, men det virker som om, der er en bias i retning af, at man ønsker at fremme planen om VM hvert andet år, siger Jensen.
Han har i kølvandet på tidligere Fifa-møder om VM-planerne sagt, at det kan ende med at blive svært at bekæmpe forslaget, og DBU-direktøren fornemmer stadig, at mange lande støtter op om det.
– Der er stadig grupperinger af lande, der synes, at det her er en fantastisk idé. Først og fremmest lande fra områder, hvor der ikke er lige så stærke regionale turneringer, som der eksempelvis er i Europa og Sydamerika.
– Mit håb er, at Fifa vil lytte til alle. Det sagde Infantino, at man vil, og at man vil finde frem til en plan, der kommer alle til gavn.
– Det er for mig åbenlyst, at det, der ligger på bordet nu, ikke kommer Uefa, Danmark eller for den sags skyld de sydamerikanske lande til gavn, og derfor er man nødt til at finde på noget andet, siger Jakob Jensen.
Det ligger endnu ikke fast, hvornår det formelt skal besluttes, hvordan fremtidens kalender i international fodbold skal se ud. Jakob Jensen gætter på, at det kan komme på dagsordenen, når Fifa i marts afholder en kongres i Qatar.
/ritzau/
EKSKLUSIVT Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne
INTERVIEW
Delaney: Elsker atmosfære men det var i overkanten
LIGE NU
Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring
EKSKLUSIVT
Slagter FCM-profil: ‘Han kan ikke spille fodbold!’
TOPNYHED
Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa
KARAKTERER
Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!
NYHEDER
Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer
LIVE
LIVE: ‘Verdens største frispark!’
NYHEDER
Stjerner gav klar besked til Eriksen
NYHEDER
De overvejer Christian Eriksen
NYHEDER
De er favoritter til at hente Kasper Høgh
Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’
Her kan du se FC København mod FC Midtjylland
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
FCM-profil tordner: ‘En skandale’
Raser: Det er latterligt!
Højlund-statistik bekymrer i Napoli
LIVE: Slutfløjt i Parken
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
NYHEDER
Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!
Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu
NYHEDER
– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
NYHEDER
Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer
NYHEDER
Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’
TOPNYHED
– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu
TRANSFER
Manchester United med chokbud på Real-stjerne?
NYHEDER
Pokalhelt knækker FC København
INTERVIEW
Låste sig inde derhjemme: Kunne høres i Esbjerg
NYHEDER
Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
TIPSBLADET SPECIAL
