De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber

Tipsbladet kigger her nærmere på, hvad Lyngby Boldklub bør og kan gøre i det kommende transfervindue.



Lyngby Boldklub er tilbage i Superligaen.

Mandskabet var overlegne og vandt 1. division med Andreas Bjelland og Mikkel Jespersen ved roret, og nu skal klubben igen prøve kræfter med Danmarks bedste fodboldrække.

Der er optræk til en travl transfersommer, så hvad skal Lyngby gøre på transfermarkedet?

Her kigger Tipsbladet nærmere på, hvad Lyngby Boldklub kan og bør gøre denne sommer på transfermarkedet.

Sommerens tilgange
Isak Snær Thorvaldsson (Rosenborg)

Sommerens afgange
Bror Blume (kontraktudløb)
Nicklas Mouritsen (kontraktudløb)
Anton Mayland (kontraktudløb)
Neil Pierre (lejeaftale udløber) 
Mihajlo Ivancevic (kontraktophævelse)
Adam Vendelbo (Vendsyssel FF)

Kommende kontraktudløb
Frederik Gytkjær (30. juni 2027)
Jens Jakob Thomasen (30. juni 2027)
Django Warmerdam (30. juni 2027)
Oskar Buur (30. juni 2027)
Mathias Hebo (30. juni 2027)
Oskar Snorre (30. juni 2027)
Casper Winther (30. juni 2027)
Malik Abubakari (30. juni 2027)
Tobias Storm (30. juni 2027)

Her kan der sælges

Andri Gudjohnsen, Lucas Hey, Mads Kikenborg, Frederik Winther, Emil Kornvig, Gustav Mortensen og Michael Opoku. 

Det er bare nogle af de spillere, Lyngby har solgt for flotte millionbeløb over de seneste år, og Superliga-oprykkerne er ganske klar over deres plads i fødekæden. Det er en sælgende klub, der satser på unge spillere. 

Så når Lyngby Boldklub som i den netop overståede sæson vinder 1. division i overlegen stil, er der selvfølgelig en række salgsemner. 

To af de mest oplagte er midtbanespiller Casper ‘Dani’ Winther og forsvarsspiller Tobias Storm. Begge har kun et år tilbage af deres kontrakter, har efterhånden udtjent deres værnepligt og viste sig som store profiler i 1. division i den forgangne sæson.

De to spillere må næsten være aktuelle for større danske klubber. Særligt Tobias Storms profil, hvor han både kan spille højre back og stopper, kunne velsagtens passe godt ind i klubber som Brøndby og AGF. Men det kunne også meget vel være udlandet, der venter. 

Det er dog langt fra de eneste salgsemner. Gustav Fraulo og Lauge Sandgrav har også gjort sig flot bemærket, men det kan godt være en postgang for tidligt for de to. Ligeledes er spændende spillere som Asbjørn Bøndergaard og Renzo Tytens først lige kommet til i januar, og det vil også være for tidligt at sælge dem. 

Slutteligt er der måske nogle spillere, der har lidt langt til spilletid. Kommer populære Malik Abubakari til at få spilletid? Gør Magnus Warming? Django Warmerdam? Eller skal de finde nye klubber for at få spilletid?  

Tobias Storm i aktion.

Her kan der købes

Lyngby arbejder allerede på et par ting. Det er stensikkert, at klubben skal have minimum en ny målmand grundet skaden til Oskar Snorre og farvellet til Anton Mayland, og her er den 20-årige amerikaner Diego Kochen angiveligt på vej på en lejeaftale fra FC Barcelona. 

Derudover arbejder Lyngby på at forlænge aftalen med den 18-årige lejesvend Neil Pierre fra Philadelphia Union, som har været en åbenbaring i foråret, men det er ikke gået i hak endnu, og det er en svær sag.

Skulle det ikke lykkes at forlænge med Neil Pierre, skal Lyngby hente nyt blod til forsvaret – ikke mindst da man også har ophævet med Mihajlo Ivancevic. 

Og selv hvis den 18-årige amerikaner bliver i Lyngby, kan man se sig nødsaget til at hente mere ind til midterforsvaret, hvis førnævnte Tobias Storm sælges. 

Derudover kunne der bruges noget dybde på backerne, hvis man vurderer, at der ikke er nogle yngre spillere, der er klar til en rolle, mens der også kunne investeres i en offensivspiller med noget fart. 

Nøglepersoner

Nicas Kjeldsen, sportschef
Andreas Bjelland, cheftræner
Mikkel Jespersen, cheftræner
Andreas Byder, CEO





Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne




LIVE

TransferLIVE: Er det hans løn i FC København?

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB

AGF snydt for ny profil

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om



LIVE

Superliga-LIVE: Havde været ulovligt i Superligaen

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Brøndby IF – Sønderjyske

‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne

Afsløring: FC København henter Diant Ramaj

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

Sportschef revser dansker efter klubskifte

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

Superliga-klub ville kapre Garananga-handel

Helt vildt! Hvad er der dog sket med ham?

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen

TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer

FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

‘Det er noget afsindigt rod’

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’