– De dårlige oplevelser var værre, fordi jeg var fodboldspiller

Den mangeårige Premier League-spiller Jonathan Walters havde allerede i et avisinterview fortalt om at miste sin mor som 11-årig, og i marts i år skulle han så på tv for at fortælle om sit 2018. Inden for kort tid havde han mistet sin bror, hans hustru havde ufrivilligt aborteret midt i en graviditet, og deres 14-årige datter havde fået diagnosticeret skoliose, skæv ryg, som krævede flere operationer.

I podcasten Liquid Football genfortæller han samtalen med sin hustru, lige før de skulle på tv.

– Hun havde det fint med det. Men jeg kunne ikke få ordene ud. Jeg kunne godt tale med hende om det, for vi vidste det begge to. Men at fortælle alle andre det… Jeg havde ikke lyst til det, siger Walters.

– Men det havde bare hjulpet så mange mennesker i første omgang.

Efter avisartiklen om hans mors død var kommet ud, havde hundredevis af mennesker skrevet til Jonathan Walters på sociale medier og takket ham for at fortælle åbent og ærligt, hvordan hans livskriser havde påvirket hans mentale helbred.

– De mennesker, der kontaktede mig, fik mig til at sige: Fodboldspillere er mennesker. Den slags sker for os. Bare fordi… Jeg er ikke anderledes end alle andre. Grimme ting sker for folk hver dag. Men hvis jeg kan tale om det og udbrede det, kan alle andre også, sagde Jonathan Walters.

Når fremtrædende spillere som Walters fortæller deres historier, glæder det Vincent Gouttebarge. Han er cheflæge i den internationale spillerforening, FIFPro, og han er overbevist om, at jo flere der gør som Walters, desto mindre stigmatiseret bliver emner som mentale problemer, tab af nære familiemedlemmer og sygdom blandt fodboldspillere.

På onsdag begynder han og FIFPro i samarbejde med universitetet i Amsterdam og et hospital i Finland et nyt forskningsprojekt. Over ti år skal de følge 200 fodboldspilleres fysiske og mentale helbred.

– FIFPro har lavet forskning om mental sundhed og nedbrydning af brusk hos fodboldspillere, som konkluderede, at disse var væsentlige problemer. Den tiårige undersøgelse vil levere mere dybdegående evidens inden for disse områder og samtidig afdække ny viden, siger Vincent Gouttebarge.

Tipsbladet.dk sætter i denne uge fokus på fodboldspillere, der har oplevet noget, som man sjældent bryder sig om at vise frem. Spillere, som har mistet, været syge eller haft psykiske problemer. Helt almindelige udfordringer i en ualmindelig branche.

De kommende dage udgiver vi en serie af artikler, hvor spillere og eksperter fortæller om at blive ramt af en livskrise midt i sin karriere.

Mentale problemer forbindes med svaghed
Vincent Gouttebarge var selv professionel fodboldspiller gennem 14 år og uddannede sig siden til læge. Han står også bag FIFPros hidtidige forskning, som blandt andet viser, at 38 procent af adspurgte fodboldspillere har oplevet symptomer på angst eller depression.

Han kender dermed fodboldverdenens mekanismer indefra og har som cheflæge arbejdet med følgevirkningerne i årevis. Han mener, at en række faktorer forårsager de høje tal.

– Spillere udsættes for de samme stressfaktorer som den almindelige befolkning. Derudover er elitesport kendetegnet ved sportsspecifikke stressfaktorer, der sandsynligvis fremkalder symptomer på psykiske problemer. Disse inkluderer skader, pres og rejser, siger Gouttebarge til tipsbladet.dk.

En anden tidligere Premier League-spiller, David Meyler, hvis hustru aborterede tre ufødte børn inden for et år, sagde det for nylig i mediet The Athletic på en mere direkte måde:

– Hvad er forskellen på dig og mig? Ingenting. Folk har en forudindtagelse. Ligesom alle andre mennesker har vi gode og dårlige oplevelser. Men hvad jeg vil sige er: De dårlige oplevelser var værre, fordi jeg var fodboldspiller.

De spillere, som tipsbladet.dk har talt med, og som du vil kunne læse om i de kommende dage, siger samstemmende, at problemer i privatlivet er svære at tale om i fodboldverdenen. At følelser og sårbarhed stadig er lig med svaghed.

Dr. Gouttebarge er enig:

– I elitesport generelt, og således også i professionel fodbold, er symptomer på mentale problemer stadig stigmatiseret. Det er derfor vigtigt at bryde stilheden og øge opmærksomheden om det, siger han.

Hvorfor er det sådan?

– Der er en machokultur i sport. Professionel fodbold er også et spil med hovedet, og det forbindes med svaghed at fortælle, at man lider af mentale problemer, hvilket ikke giver en træner eller en klub et gunstigt syn på spilleren.

Tottenham-stjernen Danny Rose mistede for år tilbage sin onkel og har siden talt åbent om sine problemer med depression. I foråret fortalte han i en BBC-dokumentar, at en anden klub på et tidspunkt ville købe ham, men den ville gerne møde ham først. Bare for at tjekke, at han ikke var skør.

Machomanden Keane
Det er altså den slags forudindtagethed, som Rose, Meyler og Walters er med til at nedbryde, mener Vincent Gouttebarge. Et dansk eksempel kan også være Pierre Emile Højbjerg, som fortalte, hvordan tabet af sin far påvirkede ham.

– Hvis flere spillere føler sig fri til at tale om mentale problemer, bliver det mere accepteret, og stigmatiseringen bliver reduceret, siger FIFPro-lægen.

Noget tyder på, at der stadig er brug for, at folk som Højbjerg, Walters og co. fortæller offentligt om livets svære sider, hvis fodboldverdenen skal flytte sig derhen, hvor det er bredt accepteret at gøre. Tag som eksempel nogle af reaktionerne på Walters’ tårevædede tv-optræden.

Roy Keane ses af mange som personificeringen af den gamle fodboldverden. På godt og ondt. Og selv om han og Walters ganske vist allerede havde en fejde kørende, da sidstnævnte gik på tv, viste Keanes ord måske meget godt, hvordan en rigtig machomand opfattede Walters’ åbenhed.

– Han går på tv og taler om, hvor hårdt jeg behandlede ham, at han ikke rørte en bold i to eller tre år i Burnley, græder over sin familiesituation. Hvad med at han holdt lav profil for en stund? Tager et kig på sine medaljer – det ville ikke tage lang tid, sagde Keane.

Da han leverede den sidste pointe, brød den sal fyldt med mennesker, som han talte for, ud i latter.

En hård negl
Ifølge Vincent Gouttebarge er mentaliteten dog allerede ved at flytte sig. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at flere fodboldspillere end nogensinde henvender sig for at få hjælp.

– FIFPros tilknyttede spillerforeninger, herunder den engelske PFA, får flere og flere spørgsmål fra spillere, der rapporterer om symptomer på mentale problemer (en seksfoldig stigning på seks år, red). Jeg forventer, at den trend fortsætter i de kommende år, siger Gouttebarge.

Han har allerede fem konkrete forslag klar til, hvordan man kan hjælpe processen på vej og afmystificere frygten for at tale om svære tider i privatlivet:

1. Øg opmærksomheden på mentalt helbred og dermed reducér stigmatiseringen.

2. Hav en forståelse for, hvilke stressfaktorer der spiller en rolle i forekomsten af psykiske helbredsproblemer.

3. Identificér tidligt spillere, som risikerer at udvikle symptomer, og hjælp dem med at få den rette støtte.

4. Udvikl specifik støtte til spillere, herunder en procedure for henvisninger om nødvendigt.

5. Uddan spillere, så de kan udvikle strategier til at håndtere det og dermed blive mere modstandsdygtige over for stressfaktorer.

Jonathan Walters tog i øvrigt stikpillen fra Roy Keane med ophøjet ro. Og et par bevingede ord om, hvad det i virkeligheden vil sige at være en hård negl.

– Han var kendt som en hård mand på banen, men der er forskel på at være en hård mand på banen og en tough guy. Bare fordi man har en skarp tunge eller et stirrende blik, gør det dem ikke til en tough guy.