Duncan uden filter: Tag mig som jeg er

Bragt i Tipsbladet 1o.august,

Morten “Duncan” Rasmussen får en tværaflevering, tilpasser tilløbet og klapper til bolden med sin højre fod, mens regnen gør spillere og trænere våde ind til skindet ude på den sommergrønne fodboldbane inde i midten af Jylland. Den 27-årige angriber er upresset, men bolden ryger alligevel otte-ti meter over mål og lander langt oppe ad skrænten mod togbanen, der et dusin kilometer vestpå deler sig i Herning og fører videre ud i FC Midtjyllands hjerteland mod Holstebro, Struer og Ringkøbing.

“Duncan” får lidt oprejsning et par bolde senere med en god, sikker scoring, mens en højrefodsflugter nogle minutter senere ryger ud over sidelinjen bag Tonny Hermansen.

“Skal du have den sidste,” spørger Hermansen, da Sylvester Igboun er på vej ned fra holdtræningen for at afløse “Duncan” i skudtræningen. Århusianeren svarer ja og får endnu en høj bold, som han flugter ind bag reservemålmand Jakob Haugaard.

FCM og chancerne

Hvordan håndterer man første dag på en ny arbejdsplads? Stiller man sig op foran de nye kolleger og fortæller, hvem man er og hvad man har tænkt sig at levere, eller står man nede bagved, tier stille og lærer en masse nye mennesker at kende i et mere afdæmpet tempo? I Morten “Duncan” Rasmussens tilfælde var en præsentation næppe nødvendig for andre end de nyest ankomne spillere fra udlandet, da århusianeren havde første arbejdsdag i sin nye klub FC Midtjylland torsdag 2. august. For selv om han har været væk fra Superligaen i to et halvt år bortset fra de 14 kampe, han spillede for nedrykningstruede AaB i foråret 2011, er Rasmussen den niendemest scorende spiller i ligaens historie, hvoraf otte af hans 78 ligamål er faldet mod netop FC Midtjylland.

Hans gode CV, der også indeholder fem A-landskampe, og i FCM-sammenhæng modne alder forhindrede dog ikke “Duncan” i at hjælpe de yngste medlemmer af førsteholdstruppen, da et mål skulle bæres væk. Og da cheftræner Glen Riddersholm under en opspilsøvelse reagerede på dårlige indlæg ved at give fortjente skideballer til de unge backs, der skulle slå bolden ind over til “Duncan” og Jude Nworuh, tog “Duncan” i stedet en stille snak med både Nworuh om de to angriberes løbemønstre og med den ene back.

“Jeg er ny og måske anderledes i forhold til, hvad de er vant til. Så når vi slår indlæg, så fortæller jeg backen, at hvis han er i tvivl, så kan han altid slå den i et bestemt område, som jeg så søger. Det er sådan nogle automatismer, vi arbejder med, og det er rart for backen at vide, hvad jeg som regel gør. Den bedste måde at være et forbillede på er at gøre det godt i kampene og arbejde hårdt til træning,” siger Morten “Duncan” Rasmussen.

Det med at være et forbillede er næppe det første, der slår tilhængerne i AGF og Brøndby, der måske har mødt angriberen i nattelivet i hans unge dage eller husker ham for eksempelvis bataljen med holdkammeraten Peter Madsen under en kamp mod AaB for fem år siden. Men det er ikke desto mindre, hvad “Duncan” skal være i FC Midtjylland, og det kan meget vel vise sig at være betydeligt mindre mystisk, end det umiddelbart lyder. Helt sikkert er det, at Morten “Duncan” Rasmussen havde brug for at finde en ny klub efter Celtic. Han havde ikke spillet en førsteholdskamp for klubben siden 9. maj 2010, hvor han fik 23 minutter i en 2-1 sejr ude over Hearts, og med et år tilbage på kontrakten var både Celtic og “Duncan” færdige med at lave lejeaftaler, som angriberen havde i 2010 og 2011 med Mainz, AaB og Sivasspor.

“Jeg får det at vide et par dage før, hvor det er ved at være sikkert, at det bliver til noget. Jeg havde også hørt lidt tidligere, om at det kunne være noget, men at det kan blive seriøst, det har jeg hørt om mange steder. Jeg fik først noget at vide, da det var sikkert, og det var lige op til,” siger Morten “Duncan” Rasmussen om interessen fra FC Midtjylland.

“Jeg fløj hertil fra Skotland om tirsdagen, så det var ikke sådan, at jeg sad en uge og ventede,” siger Morten “Duncan” Rasmussen.

“Alle spillere vil gerne spille fodbold, og sådan har jeg også haft det. Jeg kom desværre ikke væk i vinter, så det sidste halve år har jeg været derovre stort set uden at spille førsteholdsfodbold og uden at spille kampe, der tæller noget. Jeg har hele tiden været interesseret i at komme væk, og helst permanent. Jeg har prøvet nogle lejeophold, hvor jeg har søgt spilletid i stedet for at sidde på en bænk. Jeg synes, at jeg har gjort meget i perioden i Celtic for ikke at sidde og kukkelure. Nu vil jeg have noget permanent, og da jeg hørte om FC Midtjylland, tænkte jeg, at det var det rigtige,” siger angriberen.

Rasmussen forklarer sit FCM-skifte med, at klubben spiller på en måde, der passer ham godt. I første træningspas viste cheftræner Glen Riddersholm da også med sine øvelser, at de to backer i 4-1-4-1 formationen skal være klinet til sidelinjen i konstante overlap og slå indlæg mod “Duncan” og Tim Janssen, og det passer i “Duncans” kram.

“Hele spillemåden og konceptet tiltaler mig. Jeg havde ikke valgt klubben, hvis jeg syntes, stilen var dårlig,” siger Morten “Duncan” Rasmussen.

Den nye FCM-angriber har bestemt ikke ligaens bedste boldbehandling og er heller ikke den mest naturlige pasningsspiller. De vil ellers gerne have bolden i FC Midtjylland, og Morten “Duncan” synes, at han sagtens kan deltage. Men i FC Midtjyllands system regner han med at ligge helt fremme meget af tiden, hvilket nok ikke er det værste for et hold, der sidste sæson havde mange mand, der gerne ville lægge op til chancer og skabe noget ude på kanten af feltet, mens få – og sommetider ingen – holdt sig klar til at afslutte inde omkring straffesparkpletten.

“Når du kun spiller med en angriber, er spidsens rolle ikke at løbe rundt nede på midtbanen og drible. Han skal blive oppe ved feltet. Jeg skal da deltage i det opbyggende spil, men det bliver nok ikke mig, der falder dybt i banen og slår en diagonal op i feltet. Jeg skal nok være med i en-to kombinationer, men primært er angriberens rolle at være oppe i feltet,” siger Morten Rasmussen.

Sikker på egen skarphed

At “Duncan” kommer hjem til Superligaen nu kan meget vel tilskrives, hvordan transfermarkedet fungerer. For han er ikke blevet i Celtic for at hæve den høje løn og ellers tage den med ro.

“Jeg har aldrig sagt, at jeg ikke ville tilbage til Danmark. Jeg har hele tiden været åben overfor alt. Det var jeg også i dette transfervindue. Vi syntes, at det her var det rigtige, og så tog vi det,” siger Morten Rasmussen.”Alle tre lejeaftaler har været spændende, men nu havde jeg lyst til noget permanent, så det gik jeg efter,” siger han.

“Det skal også siges, at når du har en lang kontrakt i en klub, så har din klub nok lettere ved at leje dig ud. Celtic ville jo ikke leje mig ud nu, så ville de ikke få penge for mig om et år. Så der er en årsag til, at det er forløbet, som det er. Da jeg havde tre et halvt år tilbage i Celtic, ville de jo gerne leje mig ud, for hvis jeg gjorde det rigtig godt, kunne jeg blive solgt for et stort beløb. Med kort tid tilbage på kontrakten havde de ingen interesse i at udleje mig,” siger Morten “Duncan” Rasmussen.

Han blev hentet til den skotske Premier League i januar 2010 af engelske Tony Mowbray, som Celtic havde købt fri af West Bromwich Albion for knap 20 millioner kroner sommeren forinden.Celtic lagde omtrent det samme beløb for Rasmussen, der skulle hjælpe en hårdt presset Mowbray, der var kommet med ideer om at spille et meget moderne og nærmest sydeuropæisk pasningsspil, men som fik en elendig start i de europæiske kampe og allerede i januar 2010 var fyringstruet. Mowbray blev fyret i slutningen af marts 2010, da Celtic blev ydmyget af St. Mirren, og Morten Rasmussen fik nogle få kampe som indskifter under den nye manager Neil Lennon, der kort efter sæsonafslutningen meddelte danskeren, at han ikke skulle spille på førsteholdet i Celtic længere.

“Det gik jo egentlig fint. Men så fik jeg et spændende tilbud fra Mainz i Bundesligaen, og som situationen var, var det fint i Celtic. Men tilbuddet fra Mainz var så interessant, at jeg valgte at sige ja,” siger Morten “Duncan” Rasmussen.

“Det er klart, at hvis Lennon ville have mig til at spille hver gang, havde han ikke sendt mig på lejeophold. Men det gjorde han.”Morten “Duncan” Rasmussen blev lejet ud tre gange til Bundesligaen, Superligaen og den tyrkiske Süper Lig, men i januar 2012 lykkedes det ikke at finde en ny klub.Skotsk fodbold har været i alvorlig økonomisk krise, siden finanskrisen var ved at flå det britiske banksystem i stykker i efteråret 2008, og i sommeren 2009 indstillede de skotske fodboldklubber simpelthen deres reserveholdsliga i en tid, da klubberne mest af alt var optaget af at finde penge nok til næste lønningsdag.

“Vi startede [træningen i Celtic] for fem uger siden, og så spillede vi nogle træningskampe i opstarten. Men der er ingen reserveholdsliga, så fra januar til vi gik på ferie spillede jeg ingen kampe. Vi havde en træningskamp mod Malmö, men ellers var der ingen kampe,” siger “Duncan”.

“Det var også derfor, at det ikke var så sjovt.”

“Det betyder noget psykisk, at du ved, at du ikke kommer i nærheden af noget. Det er frustrende. Det er svært at sætte sig op til at gøre det godt hver dag, når du ved, at der ikke er en chance. Derfor er det så fedt at komme til et sted, hvor jeg bliver del af det hele. Lige meget hvor god en artikel, du lavede, ville den ikke blive trykt. Hvor mange gode ville du så lave? Det ville begynde at blive svært,” siger Morten Rasmussen.

Angriberen sætter pris på, at han fik spilletid i Mainz, AaB og Sivasspor, men han er glad for, at han nu har en fire-årig kontrakt i en klub, hvor alt tegner til, at han får en masse spilletid.

“Der er en kæmpe forskel. Når træneren ved, at du kun skal være der i et halvt år, så er du…nødløsning er nok for meget sagt, men de skal have afhjulpet noget, måske har de en skade, og i AaB’s tilfælde skulle de overleve. Så kommer du ind og skal levere, men du er som sådan ikke del af fremtidsplanerne, fordi at du kun skal være der i en kort periode. Du kommer et nyt sted hen, hvor det tager noget tid at etablere en hverdag, og så er du væk igen. Derfor ville jeg gerne have noget permanent,” siger Morten Rasmussen.

Nu skal Morten “Duncan” Rasmussen til igen at lave mål. Eller, det har han sådan set også gjort i de tre klubber, han var udlejet til – og i Celtic. For sætter man antallet af scoringer op mod århusianerens spilletid, så har han scoret lige så ofte, som han gjorde i Superligaen.

“Lige præcis det [evnen til at score mål] synes jeg, at jeg har bevist. Hvis jeg nu ikke havde scoret de steder, hvor jeg har været lejet til, så ville jeg være nervøs. Men det har jeg gjort, så det er jeg ikke bekymret for. Dermed ikke sagt, at jeg scorer 20 mål, og det kan godt være, jeg ikke scorer i begyndelsen. Men jeg tror bestemt på, at jeg kommer til at score,” siger Morten “Duncan” Rasmussen.

“Der er ikke noget mærkeligt i, at det tager tid at komme tilbage på det allerhøjeste kampniveau, som jeg havde haft, hvis jeg havde spillet hver weekend. Men dermed ikke sagt, at jeg går på banen, brænder en chance og så bruger det som undskyldning. Er jeg på banen, skal jeg score på mine chancer. For spiller jeg, er det fordi træneren mener, jeg kan bidrage, og scorer jeg så ikke, jamen så er det ikke godt nok. Hvis du skriver, at jeg skal score, så gør det mig ikke nervøs. Jeg ved godt selv, hvis jeg ikke gør det godt nok,” siger Morten “Duncan” Rasmussen.

Angriberen ser ud til at være i fin fysisk tilstand, hvilket dog næppe får modstanderens tilhængere til at spare på tilråbene om cola, hotdogs og matadormix i de kommende runder, når Morten Rasmussen skal arbejde sig op i kampform efter det næsten kampfri program i foråret i Skotland.

“Jeg har trænet hver dag, jeg har ikke bare ligget på en sofa. Men det er noget andet at spille kamp hver weekend,” siger Morten Rasmussen.

Ligeglad med, hvad folk tænker

Tilråb kan Morten “Duncan” Rasmussen roligt gå ud fra, at han får i de kommende måneder. Det var ikke populært, da han i 2006 skiftede til Brøndby IF, der er forhadt i Århus. Og debatten på AGF-fanfora på Internettet efterlader ikke megen tvivl om, at “Duncans” skifte til FC Midtjylland også er upopulært hos mange i Smilets By, som takket være en tidligere borgmester – og en million kroner – nu lystrer sloganet “Danish for progress”. I sine yngre dage leverede “Duncan” rigeligt skyts til hån med mistimede byture, den famøse og knæødelæggende vandkamp på Brøndby Stadion og en betinget dom for kreditkort-svindel i 2008, da han røg i behandling for spilafhængighed.

FCM’s ledere taler om en mere moden mand, der er kommet hjem til Superligaen for at bevise noget, og selv synes Morten “Duncan” Rasmussen, at det er indlysende, at han er blevet mere fornuftig med alderen.

“Jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med, hvad folk mener,” siger Morten Rasmussen, da Tipsbladet spørger til, om han har forandret sig siden fejltagelserne i Brøndby og AGF.

“Jeg har ikke noget problem med det. Jeg koncentrerer mig om fodbold, og der må I gerne bruge mig. Omkring det andet, der må folk gerne have en holdning til mig. Men jeg går ikke søvnløs i seng, hvis du tror, at jeg en idiot. Det er fair nok, det kan jeg ikke gøre noget ved. Bare dem, jeg har det godt med, ved, hvordan jeg er,” siger Morten “Duncan” Rasmussen.

Angriberen har forståelse for, at Claus Steinlein og cheftræner Glen Riddersholm brugte mange timer på at tale med ham om fortiden og de menneskelige værdier i FC Midtjylland, før kontrakten blev skrevet under om aftenen tirsdag 31. juli. Men derudover føler “Duncan” ikke behov for at forklare sig, også selv om dem omkring ham taler om en meget modnet person i forhold til årene i AGF og de første to sæsoner i Brøndby.

“Jeg kan godt forstå, at FC Midtjylland har forpligtelser overfor nogle mennesker, og at klubben har behov for at forklare, at nogle ting er blevet ændret. Du kan spørge enhver 27-årig, som jeg er nu, om de har ændret sig, siden de var 20 år. Er det ikke meget naturligt, at man har det? Det er en del af livet. Jeg er egentlig ikke træt af det. Jeg gider bare ikke snakke om det. Folk må tage mig, som jeg er. Det er fedt, hvis de kan lide mig, men hvis de ikke kan det, så går det også med mig,” siger Morten Rasmussen. der siger, at han ikke har noget imod at blive råbt af fra modstanderens fans.

“Det er fair nok. Havde jeg stået som tilskuer, havde jeg gjort absolut det samme. Jeg begynder ikke at blive sure på dem eller føle, at jeg ikke kan forstå dem. Det er en helt almindelig del af fodboldverdenen og livet her. Da jeg stod på Århus Stadion som lille, da svinede jeg sikkert også modstanderne til mere usagligt end nogen andre. Det er en del af fodbold.”

Han er vant til, at der bliver snakket om ham.

“Jeg hørte også, at jeg var set i Århus tirsdag morgen. Der sad jeg i en flyvemaskine,” siger Morten “Duncan” Rasmussen med et grin. Han er glad for at være tilbage i Danmark, glæder sig til at spille fodbold hver weekend, og han fortryder ikke, at han tog til Celtic og efterfølgende har været lidt af en fodboldnomade, da Neil Lennon vragede ham.

“Det var en fin oplevelse. Jeg havde været mange år i Brøndby på det tidspunkt og ville prøve noget andet. Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke fik mere spilletid, men det kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg er her og glæder mig til at spille kampe,” siger Morten Rasmussen.

“Jeg er så sulten, at hvis træneren siger, at jeg skal spille i morgen, så spiller jeg i morgen. Føler han, at jeg kan bidrage, så vil jeg gøre mit bedste. Det kan være, jeg er flyvende fra første dag. Men det mest normale vil være, at det tager lidt tid at komme i topgear,” siger Morten “Duncan” Rasmussen.

“Jeg føler mig altid tæt på, men hvis jeg har været helt væk i en kamp, så kan vi måske snakke om det. Men jeg er så klar rent psykisk, at du ikke kan få mig til at sige, at jeg ikke er tæt på.”