Fætter Højben eller fodboldfaglig fornuft?

Drømme vs. realisme

Det er måske netop pointen.

Bo Svensson har næppe haft AGF øverst på ønskelisten, og Hoff Thorup har selv afvist at have været i Aarhus.

LÆS OGSÅ: AGF-fan drømmer om Mattsson og Kjerrumgaard

Når man skræller rygterne væk, står man tilbage med en realitet: AGF har valgt en træner, der vil klubben, kender klubben og forstår Superligaen.

“CV” har fremhævet Poulsens flotte spillerkarriere som et centralt argument. Og ja – det er svært at ignorere.

Fra Esbjerg til Monaco, via mesterskaber med FCM og nedrykning med “De Hviie”.

Som en sidebemærkning, har han om nogen oplevet faldet fra tinderne  – fra anfører til persona non grata på heden. Kunne man tænke sig at man har scoutet en træner, der skal kunne håndtere Patrick Mortensen, Jesper Hansen og muligvis Nicolai Poulsens snarlige rolle-skift qua deres alder med en vis del empati, indlevelse og nuanceforståelse?

Nuvel formodentlig og forhåbentlig ikke et afgørende krav, men vel heller ikke noget der tæller ned i det samlede regnskab.

Derfor tvivler fans

Hvorfor skumler vi og mumler: ‘Er det nok’?

For lad os være ærlige: Jakob Poulsen har endnu ikke bevist sig som cheftræner på topniveau.

Hans tid i Viborg var solid, men ikke spektakulær. Og det er nærliggende at spørge, om han – ligesom fætter Højben – har en særlig evne til at lande på benene – alt til trods.

Monaco som spiller, AGF som træner. – det er få forundt at opleve to store adresser indefra. Helt subjektivt vurderet naturligvis, men begge ligger måske en anelse over hans dokumenterede niveau. 

Som træner mangler Jakob endnu dén kasse. Dén kasse som gav ham Højben-lignende/løn i fyrstendømmet. Dén kasse mod svenskerne d.10.10.09. Dén kasse som bragte Danmark til VM i 2010.

Men måske er det netop det, AGF har brug for!

AGF har prøvet det flamboyante. Det tyske. Det kontrollerede. Det passionerede. Og alligevel står vi hviie ofte tilbage med følelsen af at være lige ved og næsten.

LÆS OGSÅ: Spår Jakob Poulsen store udfordringer

Måske er det tid til at prøve noget andet: En træner, der ikke kommer med store armbevægelser, men med faglighed, ro og en dyb forståelse for spillet.

Poulsen er ikke en revolution. Han er ikke en garant for top tre. Men han er måske den træner, der kan skabe kontinuitet, udvikle spillere og bygge noget, der holder længere end én sæson – det vi endnu har til gode og hører en svunden tid til.

Sund skepsis

Skepsis er sund – men lad os se det an og snakkes ved.

Vi AGF-fans har al mulig grund til at være kritiske. Det er en del af klubbens DNA. Men måske skal vi også give plads til nysgerrighed.

For selvom Jakob Poulsen ikke er den mest oplagte kandidat, kan han vise sig at være den rigtige. Ikke fordi han er fætter Højben – men fordi han er fodboldfaglig, jordnær og klar til at tage ansvar.

Som han gjorde det på banen.

Og i en klub som vores, hvor forventningerne altid er større end tålmodigheden, kan det vise sig at være en styrke.