Drømmer om Kjerrumgaard og Pelle Mattsson

Fanklubbens Anders Søgaard kalder sæsonen i AGF for en skuffelse, og han mener, der er et stort behov for nye og yngre spillere i truppen. Måske også en ny cheftræner.



FCN_250x257AGF var i grundspillet et hold, som lukkede få mål ind og scorede et okay antal mål, hvilket også gav nogle ganske fornuftige resultater, med undtagelse af nogle få svipsere undervejs.

Spillet i mesterskabsspillet har dog været en helt anden snak, hvor AGF nu kan bryste sig af den “fine” titel som “det dårligste hold” i mesterskabsspillet med sølle fire point.

Alle i og omkring AGF havde med rette forventet mere af sæsonen.

Mesterskabsspillets udfald, kombineret med pokalexit, gør sæsonen til en skuffelse for mig.

Ja, vi kom med i top 6, men spillet, indtil rækken blev delt i to, gav forhåbninger om mere end en ligegyldig sjetteplads. Med den nuværende struktur havde syvendepladsen jo været mere attraktiv.

Det fejlede big time

Man havde i denne sæson også sat alt på et bræt med et hold med en høj gennemsnitsalder. AGF var i “win-now mode”, men det fejlede big time.

Hvor efterlader det så AGF? Jeg synes, vi står et dårligere sted, end da sæsonen gik i gang. Vi vandt ingenting, og de bærende spillere er blevet et år ældre og nærmer sig sidste udløbsdato med hastige skridt.

Derudover er der intet, der peger på, at de unge spillere står på spring for at komme i start-11’eren i AGF. Der er få lyspunkter på denne front, herunder Emmery, men af den ene eller anden årsag har Uwe ikke bragt ungdommen ind i holdet for alvor.

Kan de så gøre det i næste sæson, samtidig med at vi spiller med fremme?

Det tvivler jeg på. Jeg tror ganske enkelt ikke, at det nuværende setup rækker til mere end en 5.-9. plads.

Skal vi med frem igen, kræver det store investeringer i en foryngelse af truppen, samtidig med at man formår at hente en til tre profiler, som virkelig løfter holdet. 

Dette bliver svært, da midlerne virker til at være små i AGF i de næste år, fordi alle pengene er investeret i mursten, og man frygter, at den sidste uforudsete udgift endnu ikke er dukket op.

Ligeledes er lejen af stadion ikke fastsat. Der venter AGF en stor afskrivning her, tror jeg.

Svære år venter

Så vi går nogle svære år i møde i Superligaen.

Kan der skabes profit i form af spillersalg? Det må man sandelig håbe, og jeg tror også, at Gift Links som minimum er væk til sommer, måske også Mikael Anderson. Derudover ser jeg ikke de store salgsobjekter.

Jeg frygter virkelig et salg af Anderson, da han i den nuværende trup er den eneste, som kan lidt på egen hånd offensivt, og når man samtidig fejlagtigt har sagt farvel til Mikkel Duelund, ser det sløjt ud på den kreative front.

Duelund har fortsat en stor stjerne hos mig, og jeg kan på ingen måde forstå, at han ikke kunne eller kan bruges.

For meget rugbrød i truppen

Truppen bærer præg af for mange arbejdsheste og for mange spillere, som ikke har niveau til at løfte holdet fra bænken eller ændre kampbilledet, når kampene er i gang.

Så der skal virkelig ryddes op, og der skal bringes yngre og sultne kræfter ind i holdet.

Det bliver svært, og man kan også tvivle på, om Uwe er manden til at gøre holdet yngre, da han hælder mest til at bruge spillere på +30 år, i hvert fald sådan lidt sat på spidsen.

Derudover har Uwe også haft svært ved at ændre på taktikken, når resultaterne var ved at glide os af hænde. Det er primært 1:1-udskiftninger, der benyttes, og spilsystemet ændres sjældent, hvis den oprindelige taktik ikke virker på dagen.

“CV” har dog udtalt, at han mener, Uwe er den rette mand på posten, men på nogle punkter tvivler jeg på dette. Jeg synes, truppen ser træt og idéforladt ud, på rygtebørsen nævnes også andre trænere til sædet i AGF.

“CV” får travlt

I transfervinduet håber jeg, “CV” får travlt, og at vi kommer styrket ud, og hvis nødvendigt også med en ny manager.

Jeg kunne godt tænke mig en klar forstærkning til hver kæde, inklusiv målmandsposten, da Wahlstedt ganske enkelt ikke virker til at have kvalitet nok.

Jeg håber, den sidste kamp mod Brøndby blev afskedskampen. Der er simpelthen for mange børnefejl og drops. Han virker på ingen måde som en sikker sidste skanse, og i nogles øjne er Jonathan Hutters en bedre målmand. 

Hent disse spillere, “CV”

Jeg ser gerne, man forsøger at hente typer a la Luca Kjerrumgaard, Lirim Qamili, Anders Klynge og Pelle Mattsson. Et andet frækt bud kunne være Simen Nordli.

Dertil en ny målmand som kan tage med hænder og uden børnefejl. Dette kunne muligvis krydres med en Jens Jønsson (det skal snart være).

Og så skal vi bruge flere af de unge spillere fra vores U-hold, muligvis krydret med ungdomsspillere udefra. Dette kunne være en nyligt nedrykket og muligvis nedtrykt Mads Bomholt fra AaB

Jeg tror dog, AGF får svært ved at hente spillere med den nødvendige kvalitet som eksempelvis de ovennævnte, da vi ikke har ret mange penge og pt. spiller noget dødssygt fodbold. 

Håber dog, at alt min tvivl bliver gjort til skamme, at retningen i klubben er krystalklar, og at vi igen næste år kan være med helt fremme under Uwes kommando og med yngre spillere på holdkortet.

Det må jo være det, der er planen på ledelsesgangene – om den holder, må vi vente og se.

#KSDH





Midt i voldsom kritik: Det kigger FCK efter




LIVE

TransferLIVE: Kaos i Italien – aftale kollapser

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Havde én dårlig ting at sige efter FCK-nederlag

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen



LIVE

Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke

Gaveregn over FC Midtjylland

En vild energibombe er kommet til Superligaen

Nu kulminerer ny Superliga-træners plan

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez

Speakman slår tilbage: ‘Det er nemt at sige’

På vippen i FCN: Afklaring meget snart

Vil ikke juble i Parken

Bitter Svensson: ‘Det er mit ansvar’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dag og nat for FCK, der rammer vanvittig milepæl

Superliga-scoop: Henter bomber gratis

Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’

‘Det bryder jeg mig ikke om at se’

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket

‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’

Afsløring: Rekord – her skal Høgh til lægetjek

Mange i Premier League vil have Superliga-profil

Afsløring: Rekorddyr Høgh rejst – lægetjek mandag



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller

Atletico Madrid henter PSG-spiller for 300 mio

Afsløring: Bodø/Glimt accepterer bud på Klynge

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama