– En gigantisk fordel for Thomas Frank

Der er flere ting, der tegner positivt for Thomas Frank i Tottenham, vurderer kommentator og ekspert Jonas Schwartz.



Han har været med i favoritfeltet flere gange uden at tage det store skridt videre fra Brentford.

Men nu skulle den være god nok – Thomas Frank bliver cheftræner for Tottenham, og dermed lander den tidligere Brøndby-boss et af de absolut største jobs nogensinde for en dansk træner.

Tirsdag skrev transferjournalisten Fabrizio Romano ‘here we go’ om Thomas Franks ansættelse i Tottenham, og det var en nyhed, der bragte et stort smil frem hos Jonas Schwartz, der er kommentator hos Disney+.

– Som så mange tænkte jeg: ‘Fantastisk!’. Nu ved jeg godt, at Ebbe Skovdahl har været i Benfica og Søren Lerby har været i Bayern München, men som fodbolden har udviklet, så er det helt vildt, at vi har en dansker i en af de største klubber i Premier League. Det er meget, meget flot, siger Jonas Schwartz til Tipsbladet.

Samtidig er der ingen tvivl om, at Thomas Frank står overfor lidt af en udfordring i Tottenham, der i den forgangne sæson endte på en nærmest katastrofal 17. plads i Premier League.

– Der er jo nok at gå i gang med. Han er en træner, der er meget hands on. Hans store udfordring bliver selvfølgelig at få implementeret de idéer, han vil lave, hurtigst muligt.

– Og selvfølgelig få overbevist truppen om, at det er den vej, vi skal gå. Det er dybest set det, der er en træners største opgave; at få motiveret og overbevist sine spillere, siger Jonas Schwartz.

Tottenhams bestyrelsesformand Daniel Levy (Foto: Alamy).

Fyringsglad formand

Med ansættelsen i Tottenham kommer Thomas Frank til at skulle arbejde under bestyrelsesformand Daniel Levy, der i mange år har styret London-klubben med hård hånd. I alt 15 cheftrænere har fået sparket af Daniel Levy i Tottenham.

Alligevel forholder Jonas Schwartz sig optimistisk på Thomas Franks vegne.

– Jeg kan faktisk ikke lade være med at tænke på det, der foregik med Pochettino, fordi jeg synes, at der er nogle ting, der kan sammenlignes. Pochettino kom også fra en mindre Premier League-klub og havde ikke det store cv, selvom han selvfølgelig havde en meget større aktiv karriere end Thomas Frank, siger Jonas Schwartz og fortsætter:

– Men han kom fra Southampton, som han havde gjort det fint med, hvorefter han så kom til Tottenham. Hvis vi husker tilbage, så var det den første sæson med Pochettino i Tottenham placeringsmæssigt bedre, men pointmæssigt dårligere end den foregående sæson (Tottenham blev nummer fem i Pochettinos første sæson, red.).

– Der var meget pres på Pochettino. Der var ikke en hurtig Pochettino-effekt, og han var jo udskældt. Det var først i anden sæson, at tingene begyndte at tage fart for Tottenham under Pochettino, og dengang stod Daniel Levy jo bag Pochettino, selvom der var et pres udefra. Men det er rigtigt, som du siger, at Levy har været den her trigger-happy chairman.

Mauricio Pochettino var cheftræner for Tottenham fra 2014 til 2019 (Foto: Alamy).

Landsmand i ledelsen

Ifølge Jonas Schwartz minder Thomas Frank en hel del om Mauricio Pochettino, og derudover har den tidligere Superliga-træner en klar fordel i at have en landsmand i Tottenhams sportslige ledelse.

– Thomas Frank er ikke en stor ego-træner som mange af de andre, der har været i Tottenham. Og det havde jeg heller ikke indtryk af, at Pochettino var, da han kom til. De minder lidt om hinanden i deres ageren. Så selvfølgelig er der et enormt pres i Tottenham, men jeg kan også huske, at Levy faktisk troede på Pochettino, siger Jonas Schwartz og fortsætter:

– Og så tror jeg, at det er en gigantisk fordel for Thomas Frank, at han har Johan Lange med, som selvfølgelig har haft rigtig meget med det her at gøre (Lange er teknisk direktør i Tottenham, red.)

– De kender hinanden rigtig, rigtig godt fra deres fælles Lyngby-tid. Når Thomas Frank endelig skal til en stor klub med en formand som Levy, så er det altså guld værd for ham at have Johan Lange med. 

Ange Postecoglou fik to sæsoner i Tottenham – nu tager Thomas Frank over (Foto: Alamy).

Tid til genopbygning

Der er ingen tvivl om, at man som cheftræner hurtigt kan blive fyret i en klub som Tottenham, men ifølge Jonas Schwartz bliver snoren formentlig længere for Thomas Frank, fordi danskeren overtager klubben efter en elendig sæson i den hjemlige liga.

– Når du kommer ind som træner i de her kæmpestore klubber, så skal der ikke gå meget galt (før man bliver fyret, red.), men i den her situation ser jeg det mere som, at det her skal være en turnaround for Tottenham. Det kan jo ikke blive værre. De var elendige i Premier League. Det har aldrig været dårligere for dem i Premier League end sidste sæson.

– Langt henad vejen gik Postecoglou også på kompromis med sin spillestil. Jeg var selv nede i Bilbao for at kommentere Europa League-finalen, hvor jeg snakkede med en masse Spurs-fans på vores hotel efter kampen, og de sagde også, at selvom de havde vundet, så ville de egentlig gerne af med Postecoglou, fordi de havde ikke glemt den forfærdelige sæson i Premier League, som var under al kritik.

– Så det er jo et sted, hvor der skal bygges noget op, og det gør selvfølgelig, at Thomas Frank får noget tid til det her, for der er en masse ting, der skal samles op fra gulvet, lyder det afslutningsvist fra Jonas Schwartz.

Thomas Franks første indkøb i Tottenham kan i øvrigt blive en forstærkning til den defensive midtbane. Læs mere om det her.

Får Thomas Frank succes i Tottenham?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes





LIVE

TransferLIVE: Neestrup og co. tæt på topangriber

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Tæt på kæmpetransfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Spændende melding

Brasilien – Japan

Zorniger fremhæver transfervindue

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Usikker på Chido Obi-transfer

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt