Flere kampe, flere penge – og flere skader

DENNE ARTIKEL ER FRA TISPBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 16. JUNI 2023

For de fleste kom det ud af det blå, da Raphaël Varane stoppede sin landsholdskarriere i februar, men for franskmanden selv var det resultatet af en lang proces. Han følte, at han var ved at blive kvalt af fodboldens evindelige kampe og overfyldte program.

”Det højeste niveau er som en vaskemaskine,” sagde han til Canal Plus.

”Man spiller hele tiden og holder aldrig op.”

Han var kun 29 år og havde netop været i sin anden VM-finale på stribe. Med 93 landskampe og ét verdensmesterskab bag sig havde han stadig rig mulighed for at blive et af sit lands mest meriterede spillere, men når fodbolden aldrig holdt op, måtte Varane gøre det.

Han er ikke alene om at føle, at topspillerne bliver presset for hårdt. VM-slutrunden i november og december afkortede eller helt eliminerede vinterpausen for mange – Varane fik kun otte dages afbræk mellem finalen og sin næste klubkamp – og nu venter så endnu en omgang landskampe, efter sæsonen egentlig er forbi.

Nok er 2022/23-sæsonen med sit vinter-VM særlig slem, men kampene bliver kun flere, og spillerne kun mere pressede, i årene, der kommer. Det er skruen uden ende, men spørgsmålet er, hvor meget mere den kan strammes. Og om et gryende opgør fra spillerne er nok til at skubbe fodboldens pengejagtende magthavere i en anden retning, end de allerede marcherer i takt i.

I sidste uge udgav den internationale spillerforening, FIFPro, sin årlige rapport over arbejdsbyrden (workload) blandt spillere, som den kaldte ”Extreme calender congestion: The adverse effects on player health & wellbeing”. Den engelskkyndige læser vil hurtigt afkode, at spillernes interesseorganisation er særdeles kritisk indstillet over for mængden af kampe, og hvordan det påvirker spillerne.

I rapportens indledende kapital slog FIFPro tonen an: Arbejdsbyrden i denne sæson har været ”uden fortilfælde”, og kampprogrammet har været så overfyldt, at det ”udgjorde en presserende fare for spillernes fysiske og mentale helbred”, skrev FIFPro.

Sådan ser den danske Spillerforeningen også på det. Fodbolden, især på øverste niveau, har i årevis tilføjet flere og flere kampe, og VM-slutrundens placering midt i sæsonen forværrede konsekvenserne, fordi den fratog mange af spillerne vigtige dage og uger fra deres sæsonpause.

”Aldrig før har forberedelsen op til en slutrunde været så kort for landsholdene, og aldrig har restitutionsperioden efter VM været så kort,” siger direktør i Spillerforeningen, Michael Sahl Hansen.

”Hvis vi lægger Gianni Infatinos ord til grund om, at det var historiens bedste VM, kunne man godt frygte, at modellen vil blive kopieret til VM igen på et andet tidspunkt.”
Vi minder om, at Saudi-Arabien er opsat på at blive VM-vært i 2030 eller 2034.

Godt halvanden måned efter 2022-finalen meldte Raphaël Varane ud, at han stoppede på det franske landshold. De otte dages pause mellem slutrundens afgørende opgør og sin næste kamp for Manchester United udgjorde blot en fortsættelse af et presset program, der nu har stået på i mindst fem år.

FIFPro opgør i sin rapport, at Varane fra juni 2018 til juni 2023 har spillet over 22.000 minutter fordelt over 248 kampe. Han havde desuden tilbragt 243 dage i den franske landsholdslejr, men kunne spare 30-50 af den slags dage hvert år med sit stop.

”Kalenderen er allerede mere end fyldt. Spillerne er overbebyrdede, og det bliver kun værre. Jeg er bange for, at vi vil se kortere karrierer, og at spillere bliver nødt til at opgive landsholdet meget tidligt, fordi det, vi beder om i dag, simpelthen er uden for de fysiske og mentale grænser,” sagde Varane i den franske udgave af magasinet GQ i foråret.

”Mentalt er det hårdeste”
Fredag og mandag i den kommende uge spiller Danmark to EM-kvalifikationskampe mod Nordirland og Slovenien, så også de danske spillere må vente en postgang med at få ferie. For de flestes vedkommende er det 11 måneder, siden forberedelserne til sæsonen begyndte, og i den periode har de altså også presset en (ganske vist skuffende) VM-slutrunde ind.

Den danske landsholdslejr har dog været forskånet for 29-årige holdkammerater med 93 landskampe, der stopper i utide, men spillerne kan godt genkende følelsen af, at sæsonen har været lang. Måske i endnu højere grad for hovederne end for benene.

Joakim Mæhle og de øvrige profiler på landsholdet er på størstedelen af året.

”Fysikken er én ting, men man kan altid spille en kamp. Mentalt er det hårdest, fordi man hele tiden skal trække sig selv op. Jeg tror, det bliver godt for alle snart at kunne koble lidt af og få et afbræk fra klubberne. Så kommer vi tilbage med fornyet energi,” siger Joakim Mæhle, der har spillet 45 kampe for klub- og landshold siden sommeren 2022.
Forsvarskollegaen og næsten-navnebroderen Joachim Andersen er enig.

”Jeg kan godt mærke, at det har været en lang sæson særligt mentalt. Det er klart, at når vi har spillet så mange kampe og hele tiden har været på, så tærer det på én, så jeg tror, det har været fint med en lille ferie [Crystal Palace spillede sin sidste Premier League-kamp 28. maj]. Jeg regner selvfølgelig med, at der er masser af krudt tilbage til de her to kampe,” siger Andersen, som er noteret for 40 kampe i sæsonen.

Ifølge FIFPros egen undersøgelse sagde 43 procent af de adspurgte VM-spillere, at de oplevede ekstrem eller forøget mental træthed efterfølgende. Og selv om VM’s placering midt i sæsonen gør denne sæson til et særligt tilfælde, er det blot den foreløbige kulmination på en årelang trend.

Nutidens spillere skal ikke alene levere varen i flere og flere kampe hver sæson; de bliver ofte også bragt i spil i en tidligere alder. Før Wayne Rooney, der ellers var et teenagefænomen, fyldte 20 år, spillede han 10.989 minutters førsteholdsfodbold. Jude Bellingham, der fylder 20 i slutningen af måneden, er ifølge FIFPro noteret for 14.445 minutter.

Samme billede tegner sig med FC Barcelonas Pedri, der har spillet 20 procent flere kampe end Xavi, da han var i samme alder, mens Kylian Mbappé er på 37 procent flere minutter end Thierry Henry. De fik ellers deres seniordebut for AS Monaco henholdsvis to uger før og to uger efter deres 17 års fødselsdag.
”Hvis man ser, hvad Mbappé allerede har haft af spilleminutter og store turneringer, så er det dobbelt op på store turneringer [to for Henry og tre-fire for Mbappé, alt efter om man tæller Nations League-slutspillet med]. Det fortæller jo et meget godt billede af, hvad der er sket,” siger Michael Sahl Hansen fra Spillerforeningen.

Flere penge til spillerne
I 2016 gik EM fra 16 til 24 hold, og fra næste VM-slutrunde springer antallet af deltagere fra 32 til 48. Europa Conference League tilføjede fra 2021 en helt ny turnering til kalenderen, Champions League står til at få to ekstra spillerdage fra 2024 (og yderligere en playoffrunde for halvdelen af holdene før ottendedelsfinalerne), og fra 2025 vokser klub-VM fra 7 til 32 hold.

Beslutningen om at udvide sidstnævnte blev mødt af kritik af både spillere og ligaer. La Liga gik endda så vidt som at annoncere, at man ville overveje at gå juraens vej for at blokere udvidelsen. Verdens fodboldseere lader til at have en umættelig appetit på kampe, og så længe det er tilfældet, er der penge i at udvide eller proppe kampkalenderen.

Gode penge.

Selv om fodbolden sandt for dyden har haft svært ved at sikre, at pengene forbliver inden for sportens eget økosystem i stedet for at ende i lommerne på mere eller mindre legitime interessenter, hører det med til historien, at spillerne om nogen har mærket det økonomiske boom.

Spørg enhver spiller, der var aktiv for 20-30 år siden, om de tjente lige så meget som en tilsvarende topspiller i dag, og de bliver helt fjerne i øjnene, mens de dagdrømmer om de mange millioner, der kunne have ligget på kistebunden.

Sporting Intelligence har i mange år opgjort lønninger i sportens verden, og det giver et indblik i, at det stigende antal af kampe og dermed penge i moderne fodbold er kommet spillerne til gode. I 2014 tjente man i Premier League eksempelvis 2,3 millioner pund (19,7 millioner kroner) om året i gennemsnit, mens det i denne sæson er 3,6 millioner pund eller godt 31 millioner kroner.

Tallene varierer fra liga til liga, og i andre lande ramte coronakrisen eksempelvis lønningerne hårdere end i Premier League, men tendensen går igen hele vejen rundt på øverste niveau. Hos Spillerforeningen vil Michael Sahl Hansen da heller ikke have, at man skal have ondt af Mbappé og de andre, der kommer langt i de europæiske turneringer og ved slutrunderne.

”Spillerne siger jo også, at de er vanvittigt privilegerede og lykkelige for at være i en situation, hvor de kan leve og leve så godt af det at være fodboldspiller. Det er der ingen tvivl om,” siger han.

”Men det er jo ikke sådan, at man kan sige til en spiller, at hvis du får 100.000 kr. mere, så bliver du ikke helt så træt, eller så kan vi træne fire gange om dagen. Sådan hænger det jo ikke sammen. Spillerne er ikke robotter, og kroppen har et maksimalt niveau af den stress og belastning, den kan klare på både kort og lang sigt.”

”Vi synes, at man skal sikre et rimeligt antal kampe, der gør, at spillerne ikke brænder ud i for tidlig en alder.”

Stærke kræfter
Udbrændthed er ikke eneste mulige konsekvens ved at spille mange kampe. Også på den korte bane kan det koste dyrt.

Dagen før VM-finalen udkom et studie, der sammenlignede data fra forskellige undersøgelser. Det konkluderede, hvad de fleste nok havde gættet sig til: Sammenpressede kampprogrammer fører til flere skader.

Det rammer selvfølgelig de enkelte spillere, men det rammer også deres klubber. Mangler man sine profiler i vigtige opgør, øger man risikoen for at tabe. Eftersom der ikke er noget, der er så vigtigt for klubbernes indtjening som sportslig succes, kan det have mærkbare økonomiske effekter, hvis spillerne bliver presset for hårdt.

Måske er det det argument, som FIFPro, Spillerforeningen og andre, der taler for at vende udviklingen i retning af færre kampe, skal bruge. Under alle omstændigheder er det i hvert fald nødvendigt at få alle parter med, mener Michael Sahl Hansen. Han vil selvsagt også have spillernes repræsentanter med ved bordet, hvilket de typisk ikke har været tidligere.

Kylian Mbappé har i en ung alder spillet med i ekstremt mange turneringer.

Man finder den rette balance i en god dialog mellem alle interessenterne. Og for spillerforeningernes vedkommende er det FIFPro, der langt hen ad vejen repræsenterer os som samlende internationalt organ i dialogen med FIFA og UEFA,” siger han.

”En af de vigtige ting set fra vores stol er, at vi ikke ser for mange skader, overbelastninger, og hvad det ellers fører med af mentale udfordringer ved at være i så hårdt et workload. Jeg har ikke en løsningsmodel, der for eksempel hedder 60 kampe, og så har vi en skabelon. Det gælder om at finde en balance i, hvor meget man kan tillade sig at ’presse citronen’ i sin iver for at udvikle og udvide det kommercielle produkt omkring topfodbolden.”

Foreløbig har topklubberne ønsket og fået flere og flere kampe. Helst mod hinanden. Samtidig kommer flere lande til at deltage ved slutrunder, mens landsholdene kæmper for relevans. Der er altså nogle stærke kræfter, der trækker i samme retning, så er det overhovedet realistisk, at Michael Sahl Hansen og co. kan trække FIFA og UEFA i den modsatte?

”Jeg tror, at det er muligt. Men jeg er med på, at der er nogle store økonomiske og magtfulde kræfter i spil. Vi kan også se, at FIFA og UEFA går efter at skabe flere og flere penge. Det gør de ved at udvikle nye turneringsformer og udvide de eksisterende igen og igen. Desværre betyder det i øjeblikket flere kampe for topspillerne. Den udvikling, synes vi ikke, er den rigtige,” siger han.

De mange kampe kommer altså med en pris. Den betaler spillerne.