Hvis man var i tvivl om, at Bispebjerg Boldklubs sejr onsdag aften var noget særligt, kan man bare se de videoer, der dokumenterer fejringen. På en af dem flyver væske og genstande gennem omklædningsrummet, delvist påklædte spillere hopper og råber af glæde, mens bassen pumper løs på anlægget.
Serie 1-holdet havde netop slået fuldtidsprofessionelle FC Helsingør ud af første runde i Sydbank Pokalen. Det var ifølge oddseksperten Benjamin Leander den største pokalsensation i historien baseret på odds. Bispebjerg-sejr gav pengene 101 gange igen onsdag morgen.
Mens Helsingør-spillerne lever af at spille fodbold, har Bispebjerg-spillerne almindelige jobs eller studier. De fleste var nødt til at gå tidligt i går, da kampen allerede begyndte klokken 17, så man var sikker på at have lys nok at spille færdig i.
Sensazione!! Mit elskede Bispebjerg er videre efter en 3-2-sejr over Helsingør. Vanvittige scener i Lersøen. #sydbankpokalen pic.twitter.com/By3IVyf0FR
— Mads Holmbøge Rasmussen (@madsholmboege) September 2, 2020
En af dem, der var der ekstra tidligt, var Nicolai Brogaard, der er bestyrelsesmedlem i klubben, højre kant på holdet og idrætsstuderende.
– Os, der havde tidligt fri, mødtes tidligere ude i klubben, fordi vi skulle køre en grill frem, stille en lille bar op ved banen og stille et hegn rundt om banen på grund af de krav, der var til kampen. Vi havde to områder til tilskuere, som skulle være indhegnet. Banen ligger i en offentlig park, så normalt er der jo ikke noget hegn rundt om den, fortæller Brogaard til tipsbladet.dk.
De særlige krav skyldtes tidens coronaforholdsregler og gav noget ekstra arbejde til de fremmødte.
– Der var lidt arbejde med det. Vi skulle også samle et par pavilioner, så vi fik brugt en del timer på at gøre klar til at modtage folk. Vi var nogle af spillerne og nogle frivillige selvfølgelig.
Læs også:Helsingør-træner efter kæmpe pokalfiasko: Dårligt arbejde af mig
Nicolai Brogaard skyder på, at der var 200-250 tilskuere til kampen. Det var noget af en kontrast til Bispebjerg Boldsklubs normale tilskuerskare, der kan tælles på én hånd.
– Der plejer næsten ikke at være nogen tislkuere, måske tre-fire stykker. Så det var en lidt anderledes oplevelse, end vi er vant til. Det er jo en meget federe kamp, når der er nogle, der faktisk ser den og klapper, når man laver et eller andet, siger han.
FC Helsingør spillede samme dag træningskamp mod Lyngby Boldklub, så holdet, der mødte Bispebjerg, var reservespækket. Alligevel var der en række spillere med Superliga-erfaring såsom Brandon Onkony, Oliver Kjærgaard, Lucas Haren og ikke mindst David Boysen.
Der var ingen Superliga-erfaring på Bispebjerg-holdet, men til gengæld et pudsigt sammenrend af spillere fra hver sin ende af landet.
– Vi har en stor gruppe Nakskov på Lolland, og så har vi en stor gruppe fra Skive. Så har vi lige fået nogle enkelte fra Vordingborg. Jeg tror også, vi har en enkelt fra selve København og en fra Hillerød, fortæller Nicolai Brogaard.
Hvordan har I fundet sammen?
– Det er sgu egentlig et godt spørgsmål. For mange år siden startede en fra Nakskov bare i Bispebjerg, og vores træner er fra Nakskov, og han er god til at tage kontakt til os, når vi skal herind for at studere. Men jeg ved faktisk ikke med Skive, udover at det også er folk fra sammen årgang, der har spillet sammen i mange år.
Læs også:Stor overraskelse i Sydbank Pokalen: Serie 1-hold slår Helsingør ud
FC Helsingør kom foran efter 18 minutter, og på det tidspunkt lignede det en af den slags pokalkampe, som kendetegner de tidlige runder: Det store hold kører det lille over uden problemer.
Men allerede minuttet efter scorede Bispebjergs Simon Ibdal, og da Andreas Vestergaard gjorde det til 2-1 lige før pausen, troede Serie 1-holdet pludselig på det.
– Da de kom tidligt foran, tænkte jeg: “Puha, det kan godt gå hen at blive en lang eftermdidag.” Men vi fik scoret kort efter og fik troen tilbage og scorede så igen. Den scoring lige inden pausen var vigtig, for vi gik til pause med en følelse af, at vi kunne få noget med, hvis vi var heldige, siger Nicolai Brogaard.
– Vi snakkede om i pausen, at nu kom de nok med 120 i timen og blæste til angreb, men vi fik et mål hurtigt efter pausen (ved Joakim Brandt, red.). Og så var det bare at krige den hjem.

Nicolai Brogaard i duel med en Helsingør-spiller. Foto: Hanne Kokkegaard
Teddy Bergqvist, FC Helsingørs angriber med en fortid i Malmö FF, reducerede undervejs til 3-2 med sit andet mål, men tættere kom de gæstende favoritter ikke. Og så kunne Bispebjerg-spillerne fejre sensationen. Bare ikke lige så helhjertet, som de kunne have tænkt sig.
– Det var meget sjovere at fejre sejren end normalt. Det var lidt ærgerligt, at det ikke var en fredag, vi spillede. Men man fik da et par øl, og den er da også lidt tung i dag, men man var nødt til at begrænse sig lidt. Desværre, siger Nicolai Brogaard med et grin.
Bispebjerg Boldklub træner normalt hver tirsdag og torsdag, men i dag har holdet fået fri. I stedet kan Brogaard og co. begynde at drømme om, hvem de helst vil trække i anden runde, hvor de otte nederste hold fra Superligaen træder ind i turneringen.
– Vi vil helst trække et storhold, eller det vil jeg i hvert fald personligt. Det vil være ærgerligt at trække et Danmarksserie-hold og ryge ud til dem. Så er det sjovere at få en af de store oplevelser igen.
Læs også:Efter vildt comeback: Lyngby slår Helsingør i test
LIVE
TransferLIVE: Host op, Man City – koster 950 mio.!
MEDIE
Han bliver cheftræner i Brøndby
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
NYHEDER
Storklub har kontaktet Brøndby
TRANSFER
Salah i uventet skifte? Kræver voldsom løn
MEDIE
Han er topfavorit til at erstatte Kent Nielsen
TOPNYHED
Fatter intet af Barcas AC-beslutning: Hensynsløst!
VM-LIVE: Her er Jürgen Klopps favoritter
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
TRANSFER
Afslører: Storklub missede Højlund
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub
AVIS
OB jagter tidligere Superliga-profil
TOPNYHED
Klubpræsident udtaler sig om Simsir
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
MEDIE
Mathias Jensen kan få kæmpe hyre i Panathinaikos
TRANSFER
Dansk stortalent meldes færdig – bejlere står i kø
Han afløser Mourinho
NYHEDER
Bayern meldes på Rashford-jagt, men der et problem
Avis: Derfor afviser Ian Subiabre skifte til FCM
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
NYHEDER
FCK henter svensk talent
TOPNYHED
Tragisk: Tidl. Esbjerg-spiller er død – blev 27 år
MEDIE
Jonas Wind til danskerklub?
TOPNYHED
Bud på 1,12 milliard afvist
NYHEDER
Jens Rohde kræver DBU-handling efter VM-afvisning
Supercomputer: De vinder VM
TOPNYHED
Klar melding fra Thomas Gravesen
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM
EKSKLUSIVT
Erstatter han Kent Nielsen? Alt kan lade sig gøre
DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM
TOPNYHED
Vildt: Håner Real Madrid efter gigantbud
TOPNYHED
Hold øje med FCK – sker det i denne uge?
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
MEDIE
Sat til salg – så dyr er han
TIPSBLADET SPECIAL
