Hvem fanden er Kim Olsen?

Du virkede meget afdæmpet efter kampen. Var det ikke gået op for dig, hvad der egentlig var sket?

– Sådan er jeg som person. Jeg var glad i går og jeg har da også stadig armene i vejret. Men jeg tager tingene med et stilfærdigt smil, siger hovedpersonen selv.

Hvordan fejrede du dine fire mål?

– Jeg gjorde det samme, som jeg altid gør efter en kamp. Jeg var dødtræt, så det var hjem på sofaen og op med benene. Men det blev da også til lidt hygge med svigerfamilien. Den største forskel har faktisk været telefonen, der har glødet, fordi så mange journalister vil snakke med mig.

Kim Olsen er fra Ikast, og det var også her, han spillede i sin ungdomstid. I sine første senior-sæsoner optrådte han på klubbens danmarksseriehold, men efter to år skiftede han til Holstebro. Her spillede han i én sæson, inden han blev hentet “hjem” til, FC Midtjyllands prof-trup. Det skete samtidig med, at Troels Bech startede sit virke i klubben som cheftræner.

– Jeg spillede halvanden sæson, men fik aldrig rigtigt bidt mig fast på førsteholdet. Klubben havde Frank Kristensen og Bo Hansen og hentede også Mohamed Zidan, forklarer Kim Olsen.



Et halvt år før hans to-årige kontrakt udløb begyndte han derfor at se sig om efter alternativer. Via et prøvetræningsophold hos Fortuna Düsseldorf fik han kontakt med spilleragenten Henrik Risom. Og det førte til prøvetid i Sheffield Wednesday og derefter en kontrakt.

– Det gik rigtigt godt i de to første kampe. Jeg startede inde og fik i begge kampe tilkæmpet mig et straffespark, så vi vandt begge opgør 1-0. “Det er sat’me da ikke så ringe, det her,” tænkte jeg. Men så løb jeg ind i nogle småskader, og jeg fik aldrig scoret det første mål. I optakten til den næste sæson blev jeg knæskadet og var ude næsten fire måneder. I mellemtiden var der kommet ny manager, Paul Sturrock, og jeg var ikke en del af hans plan. Så vi blev enige om at sige tak for nu, og så rejste jeg hjem, fortæller Kim Olsen.

Det kom Viggo Jensen fra Silkeborg for øre, og han hentede Kim Olsen til prøvetræning – og det blev hurtigt til kontrakt. Dermed var Kim Olsen klar for Silkeborg fra forårets start.

Er du blevet en bedre spiller siden tiden i FC Midtjylland?

– Det ved jeg såmænd ikke. Jeg har fået spilletid, og dermed er der også kommet en masse selvtillid. Det gør der altid, når man scorer mål. Så tilliden fra træneren og selvtilliden fra de mål, jeg har scoret, er vel de væsentligste forskelle. Jeg nyder det i øjeblikket, men ved også at der kommer tider, hvor det går knapt så godt.

Du har fået trøje nummer 19. I Silkeborg er den nærmest mytologisk, da Henrik “Tømrer” Pedersen og Rajko Lekic også bar det nummer. Har det været et pres?

– Næ, det syn’s jeg egentlig ikke. Selvfølgelig har der været forventninger, det vil der altid være når en klub henter en ny angriber, der tilmed har spillet i udlandet. Men jeg har nu ikke oplevet, at presset skulle være større, fordi jeg har fået nummer 19. Jeg kendte godt historien om den trøje, og jeg kan også godt se, at det er en god historie for medierne, for det er sjovt at der åbenbart er mål i støvlerne, når man spiller i den trøje. Men mere er der heller ikke i det.

Og så har du skrevet klubhistorie. Det er aldrig tidligere sket for en Silkeborg-spiller at score fire mål i én kamp i den bedste række.

– Ja, det fortalte Morten (Bruun, Silkeborgs pressechef – red.) mig bagefter. Det er da også meget sjovt, siger Kim Olsen.

Den nu knapt så ukendte angriber fra Silkeborg.