DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 24. MARTS 2023
TIPSBLADET I KIGALI, RWANDA
Dagen før den 73. FIFA-kongres hyggede fodboldfamilien sig igen sammen, denne gang til et overflødigshorn af et pris-ceremoni afholdt af det afrikanske kontinentalforbund CAF på et af Kigalis fineste hoteller.
Patrice Motsepe, den sydafrikanske mangemilliardær og øverstkommanderende i det afrikanske forbund, forlangte, at salen klappede af FIFA-præsident Gianni Infantinos kone, som til gengæld overøste værten, det autoritære statsoverhoved for Rwanda, Paul Kagame, med ros og hæder, hvilket også tilfaldt Marokkos konge, Kong Mohammed 11.
”Begge disse ledere har transformeret deres lande, de har troet på deres folk, og de har troet på fodboldens kraft som et middel til forandring,” lød det.
Hen mod slutningen af den en time lange prisoverrækkelse var det svært at holde styr på, hvem man præcist klappede af, og hvem der egentlig var i gang med at hædre hvem.
Ikke ok at kritisere Qatar
Infantino var lutter smil. Det er som om, fodboldbossen er afhængig af rampelyset. Det er lige meget, hvor det er: Doha, Davos eller Afrika. Når der er statsoverhoveder i salen, er det endnu bedre.
Infantino og Kagame er venner. De deler et syn på verden, der er uhyggelig ens, et hvor menneskerettigheder, pressefrihed og demokrati ikke er i højsædet, ja nærmest ikke eksisterer.
På kongressen støttede den enevældige regent i Rwanda den siddende FIFA-præsident, og opfordrede til, at 'bad politics' [dårlig politik] skulle holdes ud af sport. Han henviste specifikt til det, der i Kagames ord var den 'hykleriske' kritik af Qatars VM.
President #Kagame's team on Wednesday beat FIFA President Gianni Infantino's side 3-2 during a Football Delegation Tournament at the newly inaugurated "Kigali Pele Stadium" in Rwanda.
— The New Times (Rwanda) (@NewTimesRwanda) March 16, 2023
Here's how the match unfolded in PHOTOS: https://t.co/CKv8IF7Gy8
FIFA's generalsekretær Fatma Samoura råbte: ”Vi elsker dig, præsident.”
Arsène Wenger, tidligere Arsenal-guru og i dag FIFA's tekniske chef for global fodboldudvikling, lykønskede Infantino med et 'meget overbevisende genvalg'.
Hvis man fortolker ordlyden meget nidkært, blev Infantino som sådan ikke genvalgt til fire nye år som FIFA-præsident.
De 208-209 medlemslande til sted klappede i stedet Infantino til triumfen, der blev befæstet ved klapsalver, da Infantino som bekendt ikke var oppe mod andre kandidater.
I forhold til at vise utilfredshed og modstand, så var det isoleret til et par små, isolerede lommer.
I en stille protest lod Danmarks, Sverige, Tysklands og Norges repræsentanter fra fodboldforbundene være med at klappe.
Debatten dræbt
Lise Klaveness, formanden for det norske forbund, havde foreslået en debat om kompensation til migrantarbejdere i Qatar såvel som om FIFA's menneskerets-politik i forhold til tildelingen af fremtidige turneringer, men hun afstod fra at forfølge debatten på talerstolen for at beskytte sin valgkamp for at blive valgt til UEFA's eksekutivkomité, hvor hun er oppe mod blandt andre Danmarks Jesper Møller på UEFA's kongres i Lissabon i begyndelsen af april.
Præsidenten for Gibraltars forbund Michael Llamas, der står i spidsen for FIFA's nyoprettede subkomité for menneskerettigheder og social ansvarlighed, imødegik Klaveness' forslag om debat med et båndet svar, der fulgte Infantinos partilinje.
”VM har tjent som katalysator for vidtrækkende reformer og vigtige forandringer i Qatar,” lød det blandt andet fra Llamas i videobeskeden.
GIANNI INFANTINO OMGIVER SIG HELST MED VENNER, HER RONALDO I FORBINDELSE MED EN PRISCEREMONI.
Og med det slået fast var ikke yderligere debat, for slet at tale om modstand. Den var blevet lagt ned på forhånd.
Det mindede om den veltilrettelagte FIFA-kongres i Paris i 2019, hvor Infantino såmænd også blev genvalgt ved klapsalver, da der heller ikke dengang var nogen modkandidater.
En højtstående FIFA-official opsummerede dengang fremgangsmåden med, at vigtige fodboldbosser ikke kan lide at stå i kø for at stemme i tre timer, hvilket perfekt opsummerede FIFA's fortolkning af demokrati.
I dette miljø er det sådan cirka umuligt at gøre modstand.
I Kigali talte Klaveness i interviews om en 'frygtens kultur' i FIFA, der kvæler af kritik og uenighed.
Et af de få forbund, der åbent sagde Infantino lige imod, var det tyske forbund DFB, hvor præsident Bernd Neuendorf krævede mere gennemsigtighed i fodboldens globale organ, såvel som en anden attitude overfor FIFA's medlemmer. Panamas forbund begræd deres manglende stemme på internationalt plan, for de og mange andre var for små til at have noget at skulle have sagt, lød vurderingen.
Deler ud til vennerne
Det er så ikke helt sandt.
Panamas stemme vejer lige så meget som Danmarks eller Tysklands. Denne fastholdelse af princippet med et land, én stemme, er en forhindring for reelle reformer.
Det nærer en kultur, hvor det kan betale sig at indgå negative alliancer rettet mod andre, og det, som amerikanerne kalder 'pork barrel politics', hvor beslutningerne er styret af, at Infantinos FIFA deler de mest saftige lunser ud til deres politiske støtter.
GIANNI INFANTINO OG FIFA PLANLÆGGER ET KRAFTIGT UDVIDET KLUB-VM, HVOR KLUBBER SOM REAL MADRID OG FC BARCELONA FÅR STORE PRÆMIEPENGE, SAMTIDIG MED AT FIFA KAN HØSTE MILLIARD-OVERSKUD PÅ TURNERINGERNE.
Jens Sejer Andersen, direktør og stifter af Play The Game, bruger et koldkrigs-begreb, demokratisk centralisme, for at forklare den magtstruktur, der giver toppen i FIFA ubegrænset magt.
”Det er nærmest nedarvet i strukturerne i internationale sportsorganisationer, at de er som designet til at skabe en kultur, hvor toppen styrer alt,” siger Jens Sejer Andersen.
”Det finansielt vigtigste aktiv i sporten er VM-slutrunden. Det er den primære indtægtskilde, og pengene derfra bliver fordelt af toppen til medlemmerne. Typisk sker der det, at et stort flertal af medlemmerne er villige til at tie stille og lade være med at gøre modstand, og heller ikke stiller spørgsmål, så længe penge flyder i en lind strøm fra toppen, og at der hele tiden bliver flere af dem. Ingen vil være kritiske mod eller bide den hånd, der fodrer dem,” siger Jens Sejer Andersen.
På papiret har FIFA et system, hvor de lovgivende, udøvende og dømmende instanser er adskilt, og hvor kontrolinstanser skal sørge for, at tingene går ordentligt for sig.
Men reelt har udvalgene med ansvar for at tjekke pengestrømmene, de politiske processer og etikken ikke uafhængighed. Miguel Maduro er det mest højt profilerede offer for, hvad der sker, når man siger toppen imod.
Hans karriere som leder af den uafhængige governance-komité blev kortlivet, efter han påpegede russiske Vitalij Mutkos interessekonflikter i forhold til at fortsætte i FIFA's øverste råd, FIFA Council.
Ingen kritik
I Kigali støttede et enormt flertal Infantino, taknemmelige som de er for de millioner, FIFA distribuerer, og med en forventningens glæde med udsigt til endnu flere millioner i udviklingspenge, der skal komme fra det nye FIFA Forward Programme 3 komma 0.
Det er ikke overraskende, at pragmatismen er i højsædet: Panama og andre medlemmer accepterer og er dybt afhængige af FIFA's goder, for at de kan eksistere som organisationer, og dermed stiller ingen nogensinde spørgsmålstegn ved noget som helst.
FIFA overgik den seneste fireårige periodes omsætning på 6,4 milliarder dollar med en omsætning på 7,5 milliarder dollar for de seneste fire år med Infantino ved roret.
For perioden fra begyndelsen af 2023 til udgangen af 2026 forventer FIFA en rekordomsætning på 11 milliarder dollar, svarende til 76 milliarder kroner, hvilket i høj grad hænger sammen med det udvidede VM med 48 hold i stedet for de hidtidige 32, som USA, Mexico og Canada er værter for.
På kongressen forudsagde Infantino for en god ordens skyld, at det nye, udvidede klub-VM med 32 hold vil indbringe et 'par milliarder dollar' per turnering.
”Hvis en administrerende direktør sagde det til sine aktionærer, ville de nok beholde den direktør for evigt,” sagde Infantino med et glimt i øjet.
FIFA har aldrig været rigere, udviklingsmidlerne er blevet syvdoblet, og der er endnu flere penge på vej.
Så hvorfor skulle nogen hæve stemmen og vise deres utilfredshed?
Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!
Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen
Guardiola er stolt trods én sejr i ti kampe
FC Midtjylland ramt: ‘Det var uheldigt’
Her er Danmarks næste toptrænere
Nu går Thomas Frank viralt
Tryllebundet af Braithwaite: Aldrig set lignende!
Lars Knudsen stopper på landsholdet
Gigantisk flertal – Silkeborg IF er solgt
Chok i Man Utd – på vej til rival?
Ekspert revser Brøndbys ledelse: ‘Respektløs behandling’
Ingen vil have ham: ‘Det er vanvittig besynderligt’
Brøndby-profil træt af AGF: – Alt irriterer mig
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Afkræver Manchester United en forklaring
Jonas Wind storhyldes: Magtdemonstration!
Afsløring: Kevin Mensah er færdig i Brøndby
Ildevarslende nyhed for Andreas Christensen
Danskerklub tæt på krise: Alarmklokkerne ringer
Kent Nielsen har sendt sms: Du ringer lige i aften
Tidligere FCK-stjerne meldes færdig i sin klub
Kasper Dolberg melder klart ud om transfer
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Ny kontrakt til Patrick Mortensen? Her er AGF-chefs svar
Wow! Vinder guld – han bliver solgt til en storklub
Stig Tøfting hakker til: Sådan ender Superligaen
Gustav Isaksen: Hans stil passer mig perfekt
Daniel Agger forlænger på landsholdet
Gustav Isaksen hyldes efter helterolle
Ekspert om City: De har ikke en chance
– Christian Eriksens tid er forbi i Manchester United!
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Midtuge-systemet: Fokus på Champions League
Tidligere Superliga-spiller bliver fodbolddirektør
Vil væk: ‘Jeg har niveau til Superligaen’
Ellevild med Kasper Schmeichel: Verdensklasse!
Manchester United i nye problemer: Det er en hån
Tyveri? Ja sgu’ da! Fansene ved selvfølgelig bedst
Dato for Superligaens transfervindue er på trapperne
– Det har været kaos i Brøndby siden CV-fyring
– Det er som en lille dreng, der har fået tæsk
– Fortsæt med at spille fremad, fremad, fremad!
Rasende: ‘Det er under al kritik’
Hylder Links: – En af mine gode venner
Chelsea-back gled to gange og smed støvler i skralderen
Efter scoring: Nu vil han spille fra start
Helt vildt: Jonas Wind straffer Bo Henriksen og co.
Bødestraf i Superligaen vækker opsigt i udlandet
Puha: Det var tamt og rådvildt, Brøndby!
Tøftings opråb: Hent ham, FCK!
Frier til Youssef Toutouh – ‘vi vil gerne have ham’
Har han lyst til et eventyr, så er det nu!