Første spørgsmål er end ikke stillet, før Svend Gehrs afbryder.
Han er ved at få forklaret, at tipsbladet.dk gerne vil tale med netop ham, fordi han har alderen til at huske, at Tommy Troelsen ikke kun var en vellidt tv-kommentator og -vært, men også en dygtig og succesfuld fodboldspiller. Men før sætningen er færdiggjort, tager Gehrs’ fortællelyst over.
– Dét opdagede jeg som 16-årig. Jeg spillede juniorfodbold i B93, og vi skulle på påsketur til Vejle. Vi var samme årgang, Tommy og jeg. Jeg var det, man i dag kalder defensiv midt, og jeg skulle spille over for ham.
– Jeg tænkte: ”Han er ikke særlig hurtig. Det bliver sgu nok piece of cake.” Jeg blev klogere. Jeg så ikke bolden hele kampen. Han havde en gudsbenådet teknik, og jeg kunne slet ikke komme ind på kroppen af ham, husker Gehrs.
Senere samme år, 1956 eller ’57, var både Gehrs og Troelsen til udtagelse til skolelandsholdet, som skulle møde Sverige.
– Vi spillede København mod provinsen. Da jeg så, jeg skulle spille over for Tommy Troelsen igen, tænkte jeg: ”Nå, farvel, landshold.” Og ganske rigtig. Jeg sad på bænken i hele kampen mod Sverige, griner Svend Gehrs.
Han var i mange år kollega med Tommy Troelsen, der gik bort i går, på Danmarks Radio og er selv en af dansk fodbolds mest legendariske kommentatorstemmer. Både hvad angår klubfodbold og landsholdet.
Drømmeteknikken
Mange husker nok især Tommy Troelsen som fodboldekspert og vært på DR. Han var frontmand på det toneangivende program Tipslørdag (eller Sportslørdag og Tipsfodbold, som det hed endnu tidligere). Men hvis man ikke kan huske ham som spiller, er det synd, mener Gehrs.
– Det synes jeg. Han var ret uheldig med nogle alvorlige knæskader. Hvis han ikke havde fået dem, havde jeg spået ham en stor karriere i udlandet.
– Han havde en drømmeteknik, ville man nok kalde det i dag. I alle situationer kunne han tæmme en bold. I alle situationer havde han allerede besluttet, hvad han skulle gøre med den. Derfor var det så forfærdeligt at spille over for ham, fortæller Svend Gehrs.
Tommy Troelsen nåede aldrig til udlandet i sin klubkarriere, men spillede i stedet 257 kampe for Vejle Boldklub, hvor han vandt et mesterskab og to pokaltitler. Han var samtidig en del af “sølvholdet”, det danske landshold, der tog sølv ved OL i 1960.
Da Svend Gehrs og Tommy Troelsen mange år senere blev kollegaer i DR, var det dog kun den ene part, der kunne huske de direkte dueller i midten af 50’erne.
– Det var skægt at kunne genses, og det var ret pudsigt, at vi kom til at tale om det. Han kunne ikke huske, at han havde gjort grin med mig på en fodboldbane, men det kunne jeg så fortælle, at det havde han. Det gav et fælles bånd, siger Gehrs.
Tossede Gehrs og rolige Troelsen
Svend Gehrs var ikke kun imponeret over Tommy Troelsens evner på banen. Troelsen var foregangsmand i fodbolddækningen i Danmark som landets første ekspertkommentator på tv, og Gehrs mener, at han var den bedste i branchen.
– Jeg har haft mange medkommentatorer gennem mine mange år. Han er den bedste, jeg har haft. Han havde respekt for jobbet som medkommentator, siger han.
– Hvis vi tager en kamp som Sovjet-kampen i ’85: Hvis man ser highlights fra den kamp i dag, skal man ind i anden eller tredje slow, før man hører Tommy. Han vidste godt, at han ikke skulle sælge kampen. Det skulle kommentatoren. Han skulle komme med uddybende ting, når der var ro til det. Det er jeg stadig fuld af beundring for.
– Jeg plejer at sige, at han lod mig skabe mig tosset og kom stille og roligt ind og forklarede, hvorfor jeg var tosset.
Og så mestrede Tommy Troelsen noget, som ifølge Svend Gehrs er noget af en udfordring for kommentatorer, som kun har deres stemmer at gøre godt med. Han var sjov.
– Det er så svært og mislykkes for mange at få humor ud gennem skærmen, uden at man ser dem. Det er det svære ved at være morsom på tv. Det kan godt lade sig gøre, når man kan se glimtet i øjet, siger kommentatorveteranen.
– Jeg var meget forsigtig med at spille morsom mand, for jeg vidste, hvor svært det var at trænge igennem med humor, når man ikke kunne ses. Det er forbandet svært. Men han kunne!
Familiealteret
For tusindvis af danskere vil Tommy Troelsen for altid være lyden af og ansiget på DR’s dækning af engelsk fodbold i 80’erne og 90’erne. Tipslørdag er stadig en institution i dansk sports-tv og et referencepunkt for mange af dem, der følger Premier League, The Championship og de øvrige rækker.
Programmets succes er uløselige forbundet med dets hovedpersoner. Til dem hørte Gehrs selv, men det gjorde Troelsen også.
– For det første var han vidende. Han vidste mere om fodbold end mange af os andre. Han var også en djævelsk god formidler. Og så havde han glimtet i øjet. Altid, husker Gehrs, der også har et par bud på, hvorfor Tipslørdag blev så stor en succes og stadig huskes så mange år senere.
– Danskerne elskede engelsk fodbold og havde set pokalfinaler live fra Wembley i mange år. Det var en af de få live-kampe, DR sendte. Så danskerne var fortrolig med engelsk fodbold, siger han.
– Derudover var der engelske kampe på tipskuponen, så man kunne følge med, hvordan det gik i de andre kampe. Live. Det med live-fodbold kunne vi jo ikke engang med landsholdet. Det ville DBU ikke have.
– Og så havde Tipslørdag eller Sportslørdag det, at det samlede familien. De unge gik sgu ikke i byen, før de havde set tipskampen med deres far. Fjernsynet blev et familiealter om lørdagen.
Og nu er ypperstepræsten Tommy Troelsen steget til himmels.
EKSKLUSIVT Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne
EKSKLUSIVT
Slagter FCM-profil: ‘Han kan ikke spille fodbold!’
TOPNYHED
Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa
NYHEDER
Stjerner gav klar besked til Eriksen
KARAKTERER
Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!
LIGE NU
Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring
NYHEDER
De overvejer Christian Eriksen
LIVE
LIVE: ‘Verdens største frispark!’
NYHEDER
Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!
INTERVIEW
Delaney: Elsker atmosfære men det var i overkanten
NYHEDER
De er favoritter til at hente Kasper Høgh
FCM-profil tordner: ‘En skandale’
NYHEDER
Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
Raser: Det er latterligt!
Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’
LIVE: Slutfløjt i Parken
Højlund-statistik bekymrer i Napoli
NYHEDER
Cooper: ‘Har været hårdt ramt’
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
NYHEDER
Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
TRANSFER
Manchester United med chokbud på Real-stjerne?
NYHEDER
– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen
Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu
Her kan du se FC København mod FC Midtjylland
TOPNYHED
– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
NYHEDER
Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer
NYHEDER
Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
NYHEDER
Manchester United vil i dialog: Er han ny træner?
