Danmarks næste bomber? I svime over 16-årig

Mikkel Bro Hansen fik onsdag en drømmedebut med et hattrick for Bodø/Glimt - men hans mål var ikke engang hans bedste aktion, lyder det fra journalist.



Mikkel Bro Hansen.

For mange danskere er det nok stadig et forholdsvist ukendt navn, men den 16-årige angriber betragtes som et af Danmarks største talenter. Og hypen bliver med sikkerhed ikke mindre af, at han leverede et hattrick i sin seniordebut onsdag aften. 

Her startede Mikkel Bro Hansen inde for Bodø/Glimt mod Innstranda fra den norske 4. division og scorede tre mål i første halvleg. 

Sådan en fantomdebut skaber overskrifter i Danmark og Norge, og journalist Freddy Toresen, der dækker Bodø/Glimt for Avisa Nordland, er også dybt imponeret. 

– Vi så faktisk ikke så meget til ham, før han scorede sit første mål. Bodø/Glimt spillede for det meste rundt om ham, men pludselig fandt de ham, og så scorede han med venstrebenet. Og det er en af hans allerstørste styrker: Når han får bolden i feltet, er det nemt for ham at score. 

– Det andet mål var et smukt hovedstød og i mine øjne det bedste mål, fordi han bevægede sig flot i boksen og angreb indlægget fremragende. Og det var tydeligt, at Mikkel og fyren, der lavede indlægget, fik øjenkontakt og timede det perfekt, siger Freddy Toresen til Tipsbladet på en telefonforbindelse dagen derpå. 

Noget af det, der imponerede Freddy Toresen mest, var faktisk ikke engang et af de tre mål. 

– Man skal heller ikke glemme, hvad han gjorde i anden halvleg! De scorede kun ét mål i anden halvleg, og der var han meget involveret. Han sendte en fantastisk bold i dybden til sin angribermakker, og det viste hans klasse som fodboldspiller. Han er ikke kun en målscorer – han kan også sætte holdkammeraterne op. At vise det i sin første, det er smukt!

Artiklen fortsætter efter billedet…

Foto: Bodø/Glimt

‘Han ville score 15 mål i Eliteserien som starter’
Freddy Toresen dækker som nævnt Bodø/Glimt tæt og har set mere eller mindre samtlige træninger med den unge dansker. 

– Der er høje forventninger, men Bodø/Glimt spiller i kvartfinalerne af Europa League, og Mikkel er kun lige fyldt 16 år. Han er en ung knægt med et fantastisk talent. Det ved Bodø/Glimt, og de har en plan til at forløse det – et skridt ad gangen, slår journalisten fast

En del af den plan er tålmodighed. Mikkel Bro Hansen har været på bænken i Bodø/Glimts europæiske kampe dette forår, men han har ikke fået spilletid. Til gengæld fik han for nylig spilletid i en venskabskamp mod Molde, et af Norges bedste hold, og der fik han et indhop.  

Der er også udsigt til mange flere indhop, når Eliteserien starter i den kommende weekend. 

– Jeg har talt med et par af Bodø/Glimts trænere, og de siger, at hvis Mikkel starter 30 kampe i Eliteserien, vil han med sikkerhed score 15 mål. Og det er på nuværende tidspunkt. 

– Det vidner om to ting. Et er, at Bodø/Glimt er et virkelig godt hold og vil dominere mange kampe. Og det andet er, at han er på et godt niveau allerede. Men der er stadig meget arbejde forude. Han har en god fysik af en 16-årig, men han skal blive stærkere og hurtigere, og det arbejder de konstant på. Han er i et godt miljø, hvor han kan bygge på. 

– Så jeg tror, at det vigtigste for ham er, at han får 20 minutter her og der, når ligaen starter, fortæller Freddy Toresen. 

En ting er sikkert: Det vil også glæde Bodø/Glimts fans at se det unge talent i aktion. 

– Fansene har jo læst meget om ham, men har måske ikke set ham. I går var første gang, at de kunne se ham på hjemmebane. Så der er kæmpe interesse for at se knægten. Fansene vil se ham live. Også fordi han jo er en ny spiller, som de er virkelig spændte på. 

– Og så bliver det jo ikke bedre med et hattrick i sin første kamp, slutter journalisten fra Avisa Nordland. 

Mikkel Bro Hansen, 16 år, kom til Bodø/Glimt transferfrit fra AGF dette forår. Mens han kan se frem til en indskifterrolle, ventes den danske angriber Kasper Høgh at være førsteangriber for Bodø/Glimt. 





LIVE

VM-LIVE: Julian Nagelsmann overrasker

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

De er enige med Mathias Jensen

Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’

Supercomputer: Her er VM-finalen

Afslører: FCK ringede aldrig

Her er Brasiliens vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Irriteret Jürgen Klopp skrider fra interview

Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil

Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen

VM-spiller får fem karantænedage



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

I dialog om dansk bomber

Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?

FC København-stjerner ikke klar til sæsonstart

Afsløring: FC København sælger Theo Sander

Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Forbereder bud på 970 mio.

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar

VM-vækkeuret: Han er i en klasse for sig!

Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner

FC Barcelona køber VM-angriber

Ny bejler til dansk guldfugl

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

Ecuador – Tyskland

West Ham opfordres til at hente dansk bomber



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026