Artiklen er fra Tipsbladets trykte udgave fredag den 20. oktober
Steffen Højer holdt i marts et møde med de U21-landsholdsspilere, der skulle starte på bænken i den kommende kamp mod Ukraine. Her fremhævede landstræneren Rasmus Højlund som det gode eksempel, hvordan man håndterer det, når man starter ude.
Dagen før havde Højlund scoret hattrick for A-landsholdet mod Finland, men et år forinden, i foråret 2022, havde han end ikke fået debut på U21-landsholdet endnu. Men han havde vist, at tingene kan ændre sig hurtigt i fodboldens verden, når man træffer de rigtige valg, træner godt – og selvfølgelig giver den gas, når man får chancen.
”Det er simpelt, men en hård mental øvelse for mange – men ikke Højlund,” som Steffen Højer siger.
Episoden indkapsler både, hvor hurtigt det er gået i Rasmus Højlunds karriere, og hvor vigtig hans egen indsats har været for at vende lykken. For to år siden kæmpede han med at slå igennem som senior i FC København og med i det hele taget at score i Superligaen. Men nu er han fast starter for landsholdet, Danmarks dyreste fodboldspiller nogensinde og førsteangriber i Manchester United. Han er eksemplet på, at lykken kan vende.
Det vil være forkert at kalde Rasmus Højlund en late bloomer – han er trods alt stadig kun 20 år – men han dominerede ikke på de hold, han spillede på som helt ung. Og selv om han eksempelvis har fik 27 U-landskampe, scorede han kun tre mål. Som hans landstræner på U16- og U17-landsholdene, Michael ”Mex” Pedersen, har sagt til Jyllands-Posten:
”Rasmus var god, men ikke det største talent i årgangen. Det var nok Maurits Kjærgaard, som også er lidt en anden spillertype. Da Rasmus kom med på U16-landsholdet, var han talentfuld og et fysisk monster, men han var ikke blandt de 11 foretrukne spillere i startopstillingen.”
Sådan fortsatte det, da Højlund blev senior i FC København. Han var med på førsteholdet og spillede kampe, men de fleste var som indskifter: Han spillede i gennemsnit under 25 minutter pr. kamp i sine 32 optrædener for FCK. Hans fem scoringer faldt alle i Conference League og Conference League-kvalifikationen. Han nåede aldrig at score i sine 19 Superliga-kampe.
Det mest omtalte eksempel på, at Højlund havde svært ved at etablere sig i FCK, er, at han i pokalkampen mod Nykøbing FC i september 2021 blev pillet ud efter bare 27 minutter. Med bøjet nakke og udsigt til et 3-0-nederlag.
Få måneder senere aflagde Steffen Højer besøg til en træning i FC København, og selvom Højlund altså kæmpede med at bryde igennem som senior, så U21-landstræneren noget i ham.
”Jeg så ham i en træning der og tænkte: ’Hold da op, mand, det er godt nok en vild pakke.’ Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var en ekstrem fart for så fysisk stærk en spiller at have. Så det var første gang, jeg tænkte ham ind, og vi talte om, at ham der kunne godt være meget spændende på U21-holdet,” siger Højer.
Som han husker det, gik der kun to dage, før Rasmus Højlund blev solgt til østrigske Sturm Graz. Hvor de fleste danske fodboldfans nok afskrev ham som en kommende topspiller, viste skiftet sig at være startskuddet til den raketkarriere, der kulminerede med skiftet til Manchester United halvandet år senere, og som nu gør ham aktuel til et gensyn med FC København, der gæster Old Trafford i Champions League.
En rockstjerne
I 2020 valgte Sturm Graz en ny vej som klub. En del af det indebar, at klubben skulle udvikle talentfulde spillere, som den senere kunne sælge til en god pris, og samtidig skulle holdet spille en aggressiv, direkte, målsøgende form for fodbold. Til det skulle den bruge angribere, der var hurtige og kunne tage de dybdeløb bag modstandernes forsvar, som var så vigtige for cheftræner Christian Ilzers stil.
Den stil var som skabt til Rasmus Højlund. Klubben var da heller ikke i tvivl om, at den havde ramte plet.
”Vi havde holdt øje med Rasmus i ret lange tid før hans skifte til Graz. Vi syntes, at ”Ras” og hans evner ville være en fremragende tilføjelse til vores hold med hans fart, hans fysik og hans villighed til at arbejde mod bolden,” fortæller Ilzer.
”Vi forsøger at bringe angriberne i spil så hurtigt som muligt og være så vertikale som muligt for at gøre skade på modstanderne. Det kræver mange spurter og mange hurtige beslutninger fra vores angriberen, og jeg mener, at netop dét er Rasmus’ store styrker.”
”Som med alle andre mulige indkøb holdt vi ekstremt tæt øje med Rasmus, før vi hentede ham. Udover scouting havde vi videoopkald med ham og hans familie, og det første møde ansigt til ansigt fandt sted på vores træningslejr. Jeg havde allerede en klar idé om ham som person, men da han ankom, overraskede han mig tilmed positivt.”
Tipsbladet har været i kontakt med både cheftræner Christian Ilzer, sportsdirektør Andreas Schicker og Michael Lorber, der er souschef på sportsredaktionen på avisen Kleine Zeitung, som hører hjemme i Graz. Alle fremhæver selvfølgelig hans fodboldmæssige kvaliteter, men også hans karaktertræk. Eksempelvis sportsdirektør Schicker:
”Han karakter og hans mentale styrke var ekstremt imponerende, især for en spiller på hans alder – han var kun 18 år gammel dengang. Fra sin første dag i Graz overbeviste han os om, at vi traf den rigtige beslutning i at hente ham, og alle så, at han var bestemt til større opgaver.”
Eller som Lorber fortæller:
”Jeg så ham i hans første træning, og jeg tænkte, at Rasmus havde meget til fælles med Erling Haaland. I mit første interview med ham fortalte han mig, at han også ser mange fællestræk med Haaland, fordi han også er hurtig, høj, aggressiv, venstrebenet og er en stærk målscorer. Mit første indtryk viste sig at være korrekt: Han er ekstremt moden for sin alder, meget selvtillidsfuld, men også meget nede på jorden,” lyder det fra souschefen.
Hvor Højlund havde haft svært ved at slå igennem i FC København, blev han en øjeblikkelig succes for Sturm Graz. Han scorede to gange i sin debut, en 2-2-kamp mod WSG Tirol, og i hans anden kamp scorede han mod rivalen Rapid Wien. Hans jubel ved målet i det sjette minut lærte cheftræner Ilzer en vigtig lektie om sin danske komet.
”Han fejrede sit mål entusiastisk foran Rapid-fansene. Jeg forsøgte at få ham til at forstå, at det ikke var den rigtige måde at gøre tingene. Men jeg forstod også snart, at han har brug for den store scene, det her særlige ”ekstra”, at spille for og imod fans, og at det ikke er nogen forhindring, men tværtimod skubber ham til at nå de ekstra fem procent. Han har en fremragende attitude og aura omkring sig. Et fyldt stadion er ikke noget, der intimiderer ham; det betyder ikke noget, om det er hjemmefans eller modstandernes stadion,” siger Ilzer.
”Der er noget i ham, der gør ham til ét med fanene og opildner dem. Det er, som om banen er en koncertscene, og han er en rockstjerne, der gejler publikum op. Han er naturligt komfortabel på den scene, og det er derfor, han blev en øjeblikkelig fanfavorit i sin korte tid i Graz, og det er også derfor, han er skabt for de største scener i fodbold.”
Kort aftræk, hårdt spark
Også Michael Lorber fra Kleine Zeitung noterede sig, at Rasmus Højlund hurtigt indyndede sig hos Graz-fansene. Det hjalp selvfølgelig at han scorede mål fra første færd og blev ved med at score – han nåede 12 af slagsen i 21 kampe – men Lorber mener også, at Højlunds indstilling var populær.
”Hans mentalitet var så vigtig for Sturm Graz, fordi han havde så meget energi som nærmest ingen andre i truppen. Det er en af årsagerne til, at fansene elskede ham, fordi det vigtigste for fansene i Graz er, at en spiller giver alt, hvad han har,” siger Lorber.
”Årsagen til hans succes var simpel: Han var den bedste spiller i Graz. Det vidste træner Ilzer, sportsdirektør Schicker og spillerne, og de gjorde alt for at få ham til at føle sig til rette. Og han var førsteangriber fra dag ét. Han selvtillid var den primære årsag til hans succes.”
Rasmus Højlund ankom i Graz midt i sæsonen 2021/22, som holdet sluttede på andenpladsen langt fra altdominerende RB Salzburg. Efter sæsonen kastede flotte præstationer en udtagelse til U21-landsholdet af sig godt et halvt år, efter Steffen Højer havde set ham til FCK-træningen i januar. Den ”pakke”, som Højer havde set den dag, havde Højlund foldet ud i Østrig, og det belønnede Højer ved at udtage ham til de tre EM-kvalifikationskampe i juni 2022. Han forklarer Højlunds succes med, at han kom til en klub, der spillede på en måde, der passede optimalt til hans styrker.
”Jeg tror, at man kan starte med at kigge på spillestilen. Hvis FCK havde spillet på den måde, Sturm Graz gjorde, så tror jeg ikke, at det ville have passet ret godt til det fodboldhold, men det passede til gengæld supergodt til Rasmus på det tidspunkt med de ting, han havde,” siger Steffen Højer.
”De kunne ikke håndtere ham, så han kom frem til rigtig mange chancer på de simple, dybe bolde, hvor han bare løb fra dem. Og så sker der jo nogle gange det med en angriber, at så begynder han at lave mål, og til sidst fik han den der altafgørende selvtillid, der gør, at han lige pludselig forbedrede sig helt sindssygt på rigtig mange parametre,” tilføjer Højer, som selv er nummer fire på alle tiders topscorerliste i Superligaen med 124 mål.
Højlunds vej til succes var ligesom at få indholdet ud af en gammeldags ketchupflaske: Han havde spillet en del kampe for FCK og på diverse U-landshold, han havde banket og banket i bunden flasken, men der kom ikke det store ud af det. Indtil det pludselig væltede ud. Medgang avlede medgang.
Rasmus Højlund begyndte den efterfølgende sæson på samme måde, som han begyndte sin tid i Graz: med mål i støvlerne. Han scorede seks gange i otte kampe, inden Atalanta besluttede, at de havde set nok og hentede ham til Italien. Bare syv måneder, efter han havde forladt FCK uden at score et Superliga-mål.
En af dem, der var med til at analysere ham forud for skiftet, var Atalantas danske assistenttræner, Jens Bangsbo. Når han så videoerne med sin landsmand, så han selvfølgelig Højlunds fart og fysik, men han så også en ung spiller med et spark som få andre.
”Det var jo ekstraordinært, at han med sit venstreben kunne afslutte på den måde, han gjorde,” siger Bangsbo.
”Dels havde han et kort aftræk. Dels havde han en meget stor styrke. Han var jo en kraftfuld person. Han havde et meget hårdt spark, men også præcise spark, som vi også så, da han var hos os. Og som vi også har set på landsholdet,” lyder det nærmest profetisk fra Bangsbo få dage, før Højlund viste et eksempel på netop det, da han bankede Danmark foran mod San Marino.
Tilbage i sommeren 2022 stod det samtidig klart for Bangsbo, at Højlund ikke var færdig med at udvikle sig.
”Jeg så også nogle begrænsninger hos ham, som vi så også har arbejdet med igennem det år, han har været hos os. Såsom hans førsteberøring. Såsom hans hovedspil, som ikke var specielt godt, da han kom, og som man også kunne se af de optagelser, man kiggede på, inden vi fik ham,” siger han.
”Vi har også arbejdet en del med at udnytte de muligheder, der nu opstår, når han har den hurtighed. At man vælger de mere risikofyldte løsninger for at få udnyttet, at man har skabt noget plads for sig selv.”
Nedbrudte modstandere
Da Rasmus Højlund kom til Østrig, gik han direkte ind som førstevalg i angrebet, og han scorede flittigt. Anderledes afdæmpet var hans første tid i Serie A, der også var et større spring i niveau end skiftet fra FC København til Sturm Graz. Jens Bangsbo kalder det ”noget af en omstilling” og fortæller, at han og resten af trænerstaben skånede Højland en del i starten.
Noget af det, han skulle forbedre, var hans evne til at blive ved og ved og ved med at tage de spurter, som var hans varemærke.
Det nyttede ikke noget, at han løb tør for kræfter halvvejs gennem kampene, så Jens Bangsbo, der også er professor i fysiologi ved Københavns Universitet, arbejdede målrettet med at gøre Højlund i stand til at gentage sine spurter igen og igen og dermed mørbanke sine direkte modstandere.
”Det var han fin nok til i starten, men havde ikke evnerne til at gøre det over 90 minutter. Men til sidst i den tid, vi havde ham, spillede han 90 minutter og kunne gentagne gange lave de her mere intense løb, som også var med til at nedbryde modstanderens forsvar, fordi de hele tid blev sat på hans hurtighed og på den måde belastet mere, end de var vant til.”
”I den første periode brugte vi ham som indskifter, og dermed var han noget af en trussel for de her forsvarsspillere, når han kom ind, fordi de i forvejen var lidt udmattede af at have spillet måske 70 minutter. Men det er jo ikke den optimale anvendelse af spillere, der har høj kvalitet. Det er jo mere optimalt, at de kan starte og også præstere til sidst i kampene.”
”Så på den måde har det jo en stor værdi for et hold, hvis man har en spiller, der gentagne gange kan gøre det her. Og som sagt var det noget, som vi arbejdede rigtig meget med, og som Rasmus selv var dygtig til at presse sig til, så vi lavede rigtig meget specifik fysisk træning med ham for at opnå den der udholdenhedskapacitet.”
I Italien havde Rasmus Højlund typisk mindre plads, end han var vant til fra Østrig, så derfor trænede Bangsbo og co. også målrettet både hans førsteberøring og hans evne til at skabe plads til sig selv. De trænede eksempelvis indlæg og forfinter: Løb én vej, skift retning, scor fra fri position. Netop det bar frugt, da Højlund stormede ind på landsholdsscenen med et hattrick i EM-kvalifikationskampen mod Finland i marts.
Forud for 1-0-målet modtog Alexander Bah bolden ude i højre side og tog et træk mod baglinjen, mens Højlund inde i feltet først satte fart på, så stoppede kortvarigt op og satte fart på mod forreste stolpe igen.
Det fangede fuldstændig Leo Väisänen i det finske forsvar, der pludselig var flere meter fra Højlund, da danskere kastede sig frem og prikkede Bahs indlæg i mål. Simpelt, men effektivt. Især med Højlunds hurtighed.
Kig på Immobile
Udover at Jens Bangsbo er assistenttræner i Atalanta og professor på KU, er han også forfatter. Tidligere i år udgav han bogen ’Sådan bliver du elitefodboldspiller’, som er målrettet børn og unge fra 10 år. Selv om Rasmus Højlunds fart og fysiske styrke er medfødt og umulig at træne sig til, mener Bangsbo, at morgendagens stjerner har en masse at lære af den danske bomber.
”Jeg skriver jo en del om det mentale aspekt. At når man møder udfordringer, så er det et spørgsmål om at tage dem positivt op og sige: Hvordan kan jeg udnytte det til at gøre tingene endnu bedre? Det er jo den evne, han har, og det er jo sikkert den, han har haft igennem hele sin opvækst i fodboldverdenen,” siger Jens Bangsbo.
”Han beskrev selv et par gange for mig, hvordan han var i forskellige klubber i sin ungdomskarriere og ikke altid følte sig veltilpas der, men hele tiden så det som en ny udfordring i forhold til at komme videre. Det er jo en af de ting, som de endnu yngre kan lære af: evnen til at se modgangen som en udfordring og bare klø ekstra på.”
Siden Rasmus Højlund forlod FC København, har han taget udfordringen op i først Sturm Graz, så Atalanta, på landsholdet og i Manchester United. Hvis man spørger Jens Bangsbo, hvad der gør Højlund i stand til hele tiden at tage et skridt op og levere, fremhæver han ikke hans fysiske eller spillemæssige færdigheder. De er selvfølgelig fundamentet, men det er ikke altid dem, der skiller fårene fra bukkene.
”Det er hans ærgerrighed. Han har evnen til at presse sig selv, fordi han også er opmærksom på, at det er nødvendigt, hvis han skal udvikle sig. Han har også en betydelig grad af ydmyghed i forhold til de her ting, og det er jo også derfor, at han kan håndtere alle de ting, der sker på så kort tid. Han er mentalt meget stærk, og han er jo en frisk, ung gut. Så der har han nogle rigtig fine kvaliteter for at udvikle sig. Og det er jo også derfor, at han fortsat gør det og kan nå rigtig langt.”
Ja, Rasmus Højlund kan trods alt stadig udvikle sig, selv om det er gået stærkt de to seneste år. I Jens Bangsbo øjne gælder det eksempelvis fortsat førsteberøringen, hovedspillet og evnen til at dække bolden af over for sin direkte modstander. Eller allerhelst placere sig, så han slet ikke ender med at skulle dække af.
”Jeg sagde, at han skulle kigge på Ciro Immobile som angriber og se på, hvad han gør. Han er ikke verdens hurtigste, Immobile, men han er rigtig dygtig til at finde nogle positioner, der gør, at når han modtager bolden, så har han nogle flere muligheder, end hvis man eksempelvis stod med ryggen til modstandernes mål,” siger Bangsbo.
”Så kan han [Højlund] måske blive endnu mere udfordrende i sit spil. At han ikke nødvendigvis er tilfreds med, at han bevarer bolden og får den spillet tilbage, men at han kan sige: ’Okay, jeg kan godt tage en chance her, så kan jeg miste den tre ud af fem gange, men de to gange, jeg lykkes med det, har jeg skabt en mulighed for mig selv’.”
Jens Bangsbo har gennem sine mere end to årtier i fodboldens verden arbejdet med nogle af dette årtusindes mest markante offensivspillere som Zinedine Zidan, Alessandro Del Piero og Carlos Tevez, så han har en idé om, hvad det kræves at blive den bedste.
Lykkes Højlund med at forbedre sig endnu mere, tror Bangsbo på, at han kan nå toppen.
”Jeg har jo arbejdet med en del spillere på et ret højt niveau med gode kvaliteter, og han har nogle andre kvaliteter end mange af dem, jeg har arbejdet med. Men der er ingen grund til, at de kvaliteter ikke skulle kunne udvikle sig yderligere. Han er jo kun 20 år, den dreng der. Han har alle muligheder for at udvikle sig til en absolut topspiller,” vurderer Bangsbo.
”Nogle vil jo sige, at når man spiller for Manchester United, så er han det allerede. Men der er stadig et stykke vej til at være den her reelle topspiller, hvor man ved, at man kan score 20-25 mål om året. Men det kan jeg sagtens se, at han bliver en dag.”
Inspiration
Rasmus Højlund nåede én sæson, 34 kampe og 10 mål for Atalanta. Især i foråret begynde han at træde i karakter med ni scoringer i Serie A og pokalturneringen, og så var det i sommer igen tid til at skifte klub. For tredje gang på halvandet år.
Med skiftet til Manchester United var var springet i niveau måske ikke lige så stort som fra Østrig til Italien, men hvad angår historie, fans, forventninger og årvågenhed, er Højlund trådt op på en hylde, hvor kun en håndfuld klubber befinder sig.
Hyldens placering i det globale fodboldhierarki lader dog ikke til at give Højlund højdeskræk eller svedige håndflader. Det tyder tværtimod på, at han har taget samme selvtillidsfulde ukuelighed, som østrigerne så fra første dag i Graz, med til Premier League.
”Hvis jeg ikke er god nok nu, skal jeg nok blive det. Jeg er slet ikke bange for alt det der. Jeg er her af en grund,” sagde han i august til DR.
”De har købt mig for mange penge af en grund, så jeg må kunne et eller andet. De må se et potentiale, og på nuværende tidspunkt mener jeg, at jeg har niveauet til det. Jeg er sikker på, at jeg nok skal slå igennem. Det er bare et spørgsmål om tid.”
Det er også svært at argumentere mod, at Rasmus Højlund hidtil har klaret de udfordringer, som han har givet sig selv med sine klubskifter.
Han har ramt plet, hvilket er afgørende, som U21-landstræner Steffen Højer ser det. Højlund har passet som fod i støvle på sine hold, siden han forlod FC København, og det er et godt billede på, at selv de største talenter også har brug for de rette forudsætninger for at blomstre.
”Nogle gange, selvom én klub gør noget, som er fuldstændig rigtigt, så kan det godt være, at en spiller ikke passer ind, og så kommer han til en anden klub, hvor det hele bare spiller, og det hele bare passer,” som Højer siger.
Det er blandt andet derfor, Rasmus Højlund er et godt eksempel at trække frem, når Højer skal motivere en gruppe spillere, der givetvis et skuffede over at starte ude for U21-landsholdet. For i situation har Højlund også været i på samtlige U-landshold og i sin første tid som senior, men han har alligevel nået den højeste hylde i international fodbold.
”Rasmus skal være en kæmpe inspiration for de andre drenge, fordi Danmark er et lille og specielt land, og der er mange veje til at nå det, man gerne vil nå,” siger Steffen Højer.
”Det, der er så spændende ved det, er, hvor meget den her ærgerrighed har fuldt ham. Han bliver ved med at dygtiggøre sig også i de perioder, som måske ikke har været de sjoveste for ham. Jeg tænker, at han gerne ville have spillet noget mere for FCK, men det er jo ikke sådan, at han gav op af den grund. Så jeg synes, at det er en spændende historie.”
Nu kan Rasmus Højlund skrive endnu et kapitel til den, når hans gamle venner fra København besøger hans nye i Manchester.
