‘Den nye Eriksen’ kan blive afgørende i jagten på guldet

La Gazzetta dello Sport har analyseret Christian Eriksens nye situation i Inter, hvor danskeren, ifølge den berømte avis, kan blive en vigtig brik i Milano-klubbens jagt på Serie A-guldet.



Christian Eriksens ophold i Inter havde igennem længere tid udviklet sig til én lang fortælling om skuffelse og afmagt.

Milano-klubben havde egentligt meldt ud, at den danske landsholdsprofil skulle sælges. Men tirsdag aften blev hele Christan Eriksens situation vendt på hovedet, da han med et forrygende frisparksmål afgjorde Milano-derbyet dybt inde i tillægstiden. 

Det utænkelige skete
La Gazzetta dello Sport pegede onsdag på, at Christian Eriksens frisparksperle næppe sikrer ham en øjeblikkelig plads i Antonio Contes startopstilling, men at succesoplevelsen kan give den danske stjerne den selvtillid, der sætter ham igang igen. Conte udtalte da også, at målet ‘forhåbentligt kan ruske op i’ Eriksen, så danskeren ‘kan komme ud af sin skal’. 

Og torsdag har La Gazzetta dello Sport så analyseret videre på Christian Eriksens situation i Inter, under overskriften ‘Eriksens nye liv: Fra overflødighed til magi – skæbnens frispark’. Her peger man på, at Eriksen for anden vinter i træk kan blive Inters store forstærkning. Forstået på den måde, at Eriksen kan blive vigtig igen for Inter-holdet, hvis danskeren nu har fundet selvtilliden.

– Historien har vist os, at det kan være svært at finde sig til rette i en ny virkelighed. Det er ikke nemt at vænne sig til den italienske liga, samt lære et nyt sprog og et nyt spillesystem, hvor man skal forsøge at etablere sig selv. Et system, der helt fundamentalt kræver ‘raseri’, hvilket ikke umiddelbart er den første kvalitet, man vil bruge til at betegne danskeren. Måned efter måned har han mistet sin selvtillid, ligesom han mistede sin plads i Contes system, skriver La Gazzetta dello Sport. 

– De mange bænkpladser og de få muligheder for at vise sig frem havde fået Eriksen til at overveje et skifte, også fordi det danske landshold skal spille EM til sommer. Men så skete det utænkelige. Et twist, der har ændret hele drejebogen og alle de udtænkte scenarier. Målet mod Milan har givet Inter en ny Eriksen. Endelig afgørende og endelig smilende igen. Og mere overbevist om sine egne kvaliteter. Det var sådan en spiller, som Inter jagtede på transfermarkedet. 

Julen medbragte en overraskelse
La Gazzetta dello Sport peger på, at Christian Eriksen forsvandt ud af Antonio Contes radar, da Inter-bossens forsøg på at bruge danskeren i en 3-4-1-2-formation ikke viste sig succesfuld. 

– Men julepausen medbragte Inter en ny overraskelse. Conte indså, at han ikke ville kunne få det, han ønskede, på transfermarkedet. En type som Kanté, ideelt set. Ej heller alternative løsninger som Paredes. Så han fandt på et alternativ ved at tage endnu et kig på det, han havde til rådighed. Han forsøgte at finde en måde at få forløst danskerens kvalitet, men ved at spille ham som defensiv spilfordeler. Og den nye Brozovic-reserve (Eriksen, red.) accepterede udfordringen.

– Han viste gode ting mod Fiorentina i den første knockoutrunde af Coppa Italia, men han gemte det bedste af sit repertoire til den mest imødesete aften. Milano-derbyets historie er fyldt med overraskende hovedpersoner, men denne gang kan der blive tale om, at dørene nu åbner sig for Eriksens eventyr i Inter. 

– Måske bliver han ikke, hvad Pirlo var for Ancelotti, men han kan blive en meget vigtig nøgle, når de mest unedbrydelige bagkæder skal dirkes op, i en rolle som indskifter. Med endnu en forrygende dødbold eller med en visionær aflevering. Enten i 3-5-2-formationen eller som en plan B mod Milan. Det er ikke afgørende. Det afgørende er, at Conte nu har et nyt våben i kampen om mesterskabet. 

Det bliver således spændende at se, om Antonio Conte vælger at give Christian Eriksen spilletid i lørdagens hjemmekamp mod oprykkerne fra Benevento. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Holland – Marokko

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Sydafrika – Canada

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Tyskland – Paraguay

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

De vil have Gaaei – her er prisen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De forbereder et bud på Roony Bardghji



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden