Maxsø åbner op om fremtiden: ‘Dét kunne være fedt’

Andreas Maxsø er glad for at være i Colorado Rapids, men den tidligere Brøndby-kaptajn nærmer sig kontraktudløb og kunne godt være interesseret i at komme tættere på Danmark.



Ved udgangen af året har Andreas Maxsø kontraktudløb i Colorado Rapids, men den amerikanske klub har en option på at forlænge aftalen med endnu et år.

I skrivende stund er den tidligere Brøndby-anfører dog ikke blevet klogere på, om Colorado har tænkt sig at gøre brug af denne option.

– Nej, det er jeg ikke. Jeg tror, at både jeg og Colorado er indstillede på, at vi ser, hvordan sæsonen går. Som jeg har forstået det på den måde, optionen er blevet benyttet i Colorado de andre gange, så er det først efter sæsonen. Jeg har ikke travlt, og jeg tror heller ikke, at Colorado har travlt, siger Andreas Maxsø til Tipsbladet og fortsætter:

– Det er jo et spørgsmål om, hvorvidt man vil blive herovre, eller om man skal tættere på hjem, der er en masse dilemmaer i forhold til det. Så jeg tager det egentlig stille og roligt, og så tager jeg det egentlig bare, som det kommer.

I MLS er der nogle ting, der fungerer markant anderledes end i europæisk fodbold, heriblandt den såkaldte ‘Expansion Draft’, hvor den nyetablerede MLS-klub San Diego FC i december kunne vælge spillere fra andre klubber i ligaen. De øvrige 29 klubber kunne dog hver især vælge op til 12 spillere, der var beskyttet fra at blive snuppet af San Diego.

Interessant nok var Andreas Maxsø ikke blandt de spillere, som Colorado valgte at beskytte, selvom den tidligere Superliga-stjerne er en nøglespiller i klubben.

– Uden at jeg selv kender alle reglerne, så er der jo også noget lønloft, og i og med at jeg har en høj løn og San Diego selvfølgelig og så skulle have nogle spillere som – jeg ved ikke, hvordan deres lønfordeling er – så virkede det umiddelbart som om, at Colorado var rimeligt sikre på, at jeg ikke ville blive valgt.

– Om de har snakket sammen inden, det skal jeg ikke kunne sige, så jeg ved det egentlig ikke, og jeg var egentlig ikke så urolig i forhold til den, lyder det fra Andreas Maxsø.

San Diego er glade for danske spillere – har der været snak om, at de også kunne hente dig?

– Hvad jeg ved af, så har der ikke været noget, men om de har snakket om mig derovre, det skal jeg jo ikke kunne sige. Men der har ikke været noget kontakt overhovedet, lyder det fra Andreas Maxsø.

I december skrev MLS-transferjournalisten Tom Bogert, at en klub fra Mellemøsten var meget interesserede i at få fingrene i Andreas Maxsø, men ifølge den tidligere Brøndby-spiller var et skifte ikke tæt på.

– Nej, man kan sige, at når vinduet er åbent, så vil der altid være noget. Rygter og så videre. Men der var aldrig noget konkret, siger Andreas Maxsø.

Andreas Maxsø er umiddelbart interesseret i at rykke til Europa, når kontrakten med Colorado Rapids udløber (Foto: Alamy).

Vil gerne tættere på Danmark

Andreas Maxsø er i øjeblikket i gang med sin tredje sæson i Colorado Rapids, og danskeren kan umiddelbart ikke se sig selv skifte til en anden klub i MLS.

– Man skal aldrig sige aldrig, men umiddelbart er jeg rigtig glad for Colorado og Denver, så umiddelbart ville jeg ikke kunne se mig selv andre steder herovre. Så det er enten her, eller også er det et andet sted i verden, siger Andreas Maxsø.

Hvilke andre ligaer tiltaler dig, hvis du skal finde en ny klub ved årsskiftet?

– Jeg er egentlig åben for det meste. Hvis det er den rigtige pakke, der bliver tilbudt, så er jeg åben. I og med, at jeg også har fået en familie, så kunne det selvfølgelig være fedt at komme tættere på hjem, men hvis der kommer det rigtige, så udelukker vi intet. 

Så I udgangspunktet vil du gerne til Europa, men du holder døren åben for andre muligheder?

– Ja, det kan du sagtens sige. 

Selvom Andreas Maxsø er blevet 31 år, har den tidligere Superliga-stjerne en ambition om at spille mange år endnu, og det virker ikke heller ikke urealistisk. I sidste sæson var Andreas Maxsø nemlig én ud af blot tre spillere i MLS, der spillede samtlige minutter i sæsonen.

– Det er en kombination af, at jeg gjorde det godt, og at jeg passer godt på min krop. Det er et hårdt program herovre, for vi spiller mange kampe på forholdsvist kort tid, også fordi de rydder hele august til det, der hedder Leagues Cup, hvor det er kamp hver tredje dag.

– Vi kom til semifinalen (sidste år, red.), men tabte desværre, og slog så Philadelphia i kampen om tredjepladsen. Det var hårdt, men det var også fedt. Når man kommer ind i den rytme, hvor man bare spiller, i stedet for at træne så meget, så nyder jeg det egentlig bare, siger Andreas Maxsø.

Gør du noget anderledes nu for at passe bedre på din krop?

– Nej, jeg skruer selvfølgelig ned for mængden ude på banen. Selvfølgelig gør jeg stadig mine ekstra ting, så jeg holder mig skarp, men det er mere i forhold til det mentale, og ellers bruger jeg noget ekstra tid i træningscentret både før og efter træning, så jeg holder mig fit med de unge.

Andreas Maxsø toppede i sidste sæson flere defensive statistikker i MLS, men den tidligere Brøndby-general vil ikke lægge skjul på, at det på nogle måder kan være mere udfordrende at være forsvarsspiller i den amerikanske liga.

– Hvis vi bare tager udgangspunkt i Danmark, så er kampene meget mere lukkede. Når jeg sidder og ser top seks nu (i Superligaen, red.), så bølger det ikke lige så meget frem og tilbage, som det gør herovre. Man skal forsvare på meget store områder, også alene. I Colorado er vores filosofi heldigvis, at vi er meget kompakte, men som midterforsvarere skal vi ud og dække under vores back, fordi de bare skal støde frem, siger Andreas Maxsø og fortsætter:

– Så det er nogle åbne kampe, og jeg har lært en hel masse, specielt efter at vi har fået Chris Armas som træner. Det har været en fornøjelse. Den store forskel mellem Superligaen og MLS er, at kampene er meget mere åbne herovre, og der er mange flere chancer og mange flere mål. Det er lidt den mentalitet, der er herovre, at det jo stadig er rimelig nyt, og folk, der kommer på stadion, vil bare se mål. Og det kan man tydeligt mærke i forhold til måden, som mange af holdene har deres tilgang til tingene på.

Andreas Maxsø bruger blandt andet sin fritid på at se NHL-kampe i Denver (Foto: Alamy).

Den mindste sportsgren i Denver

Som helhed er MLS en liga, der er i markant fremgang i disse år, og denne udvikling skyldes ikke mindst, at den ottedobbelte Ballon d’Or-vinder Lionel Messi i 2023 skiftede til Inter Miami.

Andreas Maxsø fik selv fornøjelsen af at stå over for Lionel Messi sidste sommer, hvor den argentinske superstjerne startede ude, men kom ind og scorede, da Colorado Rapids og Inter Miami spillede 2-2.

– Det var selvfølgelig fedt. Han startede på bænken og kom ind i pausen, hvor vi var foran 1-0. Der ændrede han rimelig hurtigt kampen med en assist og et mål, og det er klart, at det jo bare er et andet niveau. Sådan er det bare, selvom han er ved at være oppe i alderen, så har han en helt vanvittig teknik.

– Du kan se den måde, han scanner banen på, det var imponerende, men heldigvis fik vi udlignet til sidst. Så det var jo fedt at tage et point fra Messi og de andre store spillere, der spiller der, siger Andreas Maxsø om mødet med Lionel Messi.

Mens Lionel Messi ikke kan gå særligt mange steder uden at blive genkendt, så forholder det sig markant anderledes for Andreas Maxsø i USA, hvor den tidligere Brøndby-stjerne sagtens kan mærke, at fodbold bestemt ikke er den største sportsgren i Denver, hvor der er langt mere fokus på NBA-holdet Denver Nuggets og NHL-holdet Colorado Avalanche.

– Man kan tydeligt mærke, at fodbold er den mindste sportsgren, det er der ingen tvivl om. Jeg følger med i hockey – det gjorde jeg egentlig også hjemme i Danmark – så det er bare fedt, at de har den afgørende kamp i dag mod Dallas. Den bliver spændende, og man kan godt mærke på byen, at de er klar, også fordi Nuggets også er kommet i slutspillet.

– Så det kunne da have været fedt, hvis der havde været samme engagement for vores hold, men det er også fair nok, at de andre har lidt mere hype. Men jeg tror, at vi har et snit på 15-16.000 tilskuere, så det er egentlig udmærket, når man også har alle sportsgrene i én by.

Interessen for ishockey er ikke ny for Andreas Maxsø, der er medejer i Rødovre Mighty Bulls, og den tidligere Brøndby-profil nyder også godt af, at han nu kan tage ind og se NHL-kampe jævnligt.

– Min storebror havde en lang karriere i Rødovre, og familien har egentlig altid interesseret sig for ishockey. Så det er bare fedt, at man kan få lov til at se de helt, helt store stjerner live. Det er altid en oplevelse, lyder det afslutningsvist fra Andreas Maxsø.

Dette var tredje og sidste del af interviewet med Andreas Maxsø. Du kan læse første del her og anden del her.







Nægter at undskylde til Steve Cooper




TIPSBLADET SPECIAL

Watch along: Se landskamp med Tipsbladet

Landstræner reagerer på Højlund-udtalelse

Ekspert slagter FCK-stjerne: Ikke engang i top-100

Brøndby-handel er kollapset

Er FCK-talent tabt for Danmark? Nu svarer DBU

Fuldstændig vanvittig værdisætning for Froholdt

Werge: Bliver de sportsdirektører i FCK og BIF?

Mulig Neestrup afløser? ‘Ville være helt vildt!’



EKSKLUSIVT

Voldsomme forskelle – her er Table of Justice

FC København jagter Neestrup-erstatning

Xabi Alonso klar til at sige ja til kæmpeklub

Danmark – Nordmakedonien

Målmand færdig i OB? ‘Ligner et exit for mig’



NYHEDER

Dommerekspert: ‘Ufattelig beslutning’ i Parken

Danskerklub i spil for Mohamed Salah?

Philip Billing tabte kæben

– Problemet er IKKE Steve Cooper, men…

– Det er Neestrups tre største fejl

– Vi håber men skal ikke regne med det!



TOPNYHED

Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer

I Nordmakedonien fremhæves Højlund-udtalelse

Afsløring: Jonas Kamper får til 2028 i Kolding IF

Helt på røven over Victor Froholdt

Av, FCK! Her er de værst af alle

Højlund-afløsers agent raser: ‘Kan ikke lide det!’

FCM-jubel: Superstjernen tæt på comeback

Nu flytter anfører til Danmark

Zinedine Zidane nærmer sig kæmpe job

Godt nyt for FCM – giver status på Franculino

Kasper Hjulmand-bombe på vej?

Jürgen Klopp hjalp – træner springer ud

Kæmpe nyhed i udlandet



TIPSBLADETS DOM

Han ligner et fejlmatch i Brøndby

Hvem holder partilederne med i fodbold?

Pressestop og festfyr: Han er Danmarks nye darling

Offensivspiller forlader Superliga-klub – igen

Han ville være guf for større Superliga-klubber

Dansker på vippen? ‘Han kunne blive solgt’

Riemer melder stjerne klar

Tjekker udnytter hjemmebanefordel

Senegal har appelleret vild dom

Sigter 32 personer for matchfixing

Falsk Thomasberg-rygte: Hvad er der galt med jer?

FCK-juvel på fornem liste med verdensstjerner

Panik før lukketid: De lurer på dansk spiller

Klar besked til danske debutanter

Tyskere (og en dansker) indtager Old Trafford

Flere tilbud: Talte med dansker før stort job

‘Jeg tror, Neestrup er færdig til sommer’

Står pludselig i Braithwaite-dilemma

Stort chok: Nu reagerer Højbjerg

FCK-talenter ydmyger Brøndby

Divisionsforeningen med markant udmelding

I chok over Steve Cooper-historie

‘Er en formue værd’ – forhandler med dansk stjerne